Familieferie i Frankrig

Fra verdenskendte tårne i stål over verdenskrigenes slagmarker til frodige dale og brusende floder. Frankrig byder på familieferie i topklasse og har kvalitet nok til at være ramme for jeres sommerferie igen og igen.

Det er ikke tilfældigt at Disney-koncernen valgte Paris-forstaden Marne La Valée som hjemsted for deres store europæiske satsning EuroDisney, som åbnede i 1992. Familier fra hele verden valfarter nemlig i forvejen til Paris for at se Eiffeltårnet, Triumfbuen, Louvre, Notre Dame, Sacre Coeur og alle de andre seværdigheder, som Byernes By byder på. I mellemtiden har parken taget navneforandring til Disneyland Resort Paris, men den er stadig lige populær og er pt. Europas største turistattraktion.

Står en ferie i Disneyland ikke højest på din ønskeliste, har Frankrig heldigvis meget andet at tilbyde rejsende med børn. En familieferie i Frankrig kan således byde på dejlige badestrande, spændende seværdigheder og sjove aktiviteter, som I alle vil nyde. Fra det forblæste og rustikke Bretagne til det øde Massif Central og de fashionable kystbyer langs Rivieraen byder Frankrig på betagende landskaber, autentiske oplevelser og mad i topklasse.

For mange børn er det en stor oplevelse at se, at pompøse slotte og befæstede borganlæg findes i virkeligheden, og i Frankrig får man dem til overflod. Prøv fx. et besøg i den fantastiske Middelalderby Carcasssonne ved Pyrenæernes forbjerge, eller se den utrolige miniø Mont Saint-Michel, som ligner noget fra en tegnefilm som den troner over vådområderne lige der hvor Normandiet bliver til Atlanterhavet og hvor Couesnon-floden har sit udløb.

Står sol og badestrande højt på jeres ønskeliste for ferien, er en rejse til Sydfrankrig et godt valg. På en familieferie ved Middelhavet kan I dase på indbydende badestrande, cykle gennem storslåede landskaber med maleriske landsbyer og udforske flotte middelalderslotte, som uden tvivl vil sætte børnenes fantasi i sving. Det er derfor ikke uden grund, at det sydlige Frankrig har en høj stjerne hos danske børnefamilier.

Skal jeres næste familieferie holdes i Frankrig? Vores håndplukkede hoteller og ferieboliger giver jer de perfekte betingelser for en afslappende familieferie, hvor oplever den ægte franske kultur. Hos Escapeaway kan du vælge at bestille transport med fly, samt billeje på destinationen, i en samlet pakkerejse - eller du kan vælge kun at booke et af vores udvalgte hoteller og selv sørge for transport, fx. som en bilferie med oplevelser ned gennem Europa.

>> Læs om alle vores unikke hideaways i Frankrig
>> Læs også om familieferie i Provence

>> Læs mere om familieferie

Kort over Frankrig

Populære hoteller i Frankrig

Frankrig, Sydfrankrig, Provence og Côte d'Azur, Sainte-Maxime
8,7
Meget godt
663 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 55 km
  • Nærmeste strand: ca. 900 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Frankrig, Sydfrankrig, Provence og Côte d'Azur, Mougins
8,9
Meget godt
1137 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 27 km
  • Nærmeste strand: ca. 8 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Frankrig, Aquitaine, Biarritz
8,7
Meget godt
1017 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 8 km
  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Pool (evt. sæsonåben)