Hotel Arc en Ciel

Officiel kategori

Escapeaways kategori

9,3
Fabelagtigt
356 anmeldelser
Marie Strutzenblad
Udvalgt af
Marie Strutzenblad

Hotel Arc en Ciel og sommerbyen Diano Marina har den mest fantastiske gave til dig, nemlig Middelhavet. Tættere kommer du det ikke - uanset om du ligger på en af hotellets mange, panoramiske solterrasser, eller du slentrer rundt med en is i den ene hånd og din bedre halvdel i den anden langs med strandpromenaden her i feriebyen. Nyd havet, byen og hinanden.

Jeg besøgte Hotel Arc en Ciel på Den Italienske Riviera en lun efterårsdag - hvilket svarer til højsommer i Danmark. Efter besøget gav jeg mig selv et løfte: Næste gang jeg kommer på disse kanter - mine yndlingskanter vel at mærke - skal jeg bo her. Der er mange gode grunde til at vælge dette hotel - og nu vil jeg præsentere dig for nogle af dem.

Hvor er vi henne?

Sommerbyen Diano Marina ligger omtrent midtvejs mellem Monaco og Genova - hvilke i øvrigt begge er rigtig populære udflugtsmål. Diano Marina kan noget helt særligt. Om det er den flotte strand med strandpromenade, den festlige sommerstemning, den smukke profil eller den hyggelige handelsgade, som gør forskellen, skal jeg ikke kunne sige. Personligt tror jeg, at det er kombinationen af alle ferieelementerne. Hotel Arc en Ciel finder du i udkanten af Diano Marina. Det er ikke bare den skønneste plet - men også den mest perfekte plet: Her bor du nemlig i fredelige omgivelser i behørig afstand fra al sommerlivet i Diano Marina - og alligevel har du alle herlighederne inden for slentre-afstand. Der er nemlig blot ca. 800 m hen til byen fra hotellet.

Tag for dig af havets gaver

Der venter dig her en vaskeægte badeferie - men ikke af den slags, du måske kender fra charterdestinationerne. Hotellet ligger i et kuperet landskab svøbt i de smukkeste klipper - og fra deres store solterrasse går der flere stiger ned i vandet, hvor dine fødder vil mærke den lækreste sandbund. Og hvis du til afveksling ønsker at bade fra en sandstrand, så begynder stranden ca. 100 m væk (Hotel Arc en Ciel har en rabataftale med en af de først beliggende lidoer) og fortsætter, så lang Diano Marina er - altså nærmest så langt øjet rækker. Apropos øjet, så har du fra din solseng på hotellet de allerbedste betingelser for at ligge og planlægge dine udflugter. Du har nemlig udsyn til to af områdets allermest interessante lokaliteter: Den pastelfarvede og kegleformede naboby Cervo og den historiske landsby Diano Castello, som begge ligger inden for få kilometer.

Slå dig løs med alskens aktiviteter

Hvis du er aktiv af natur, så er du kommet til det helt rigtige sted. Områdets terræn opfordrer til en morgenløbetur. Og efter en svedig omgang, hvorfor så ikke runde af med et par seriøse svømmetag i havet? Hvis du heller ikke kan sidde stille resten af dagen, så stiller Hotel Arc en Ciel gratis kajakker og cykler til rådighed, så du fx kan besøge Cervo og Diano Castello uden at skulle tage bilen. Cervo vil være den nemme udfordring på den tohjulede, da du bare skal følge havet, mens Diano Castello lugter lidt mere af den prikkede bjergtrøje. Har du mod på mere af samme slags, så kan du i Diano Marina afprøve vandsport (sejlsport, windsurfing, dykning mm.) og mange andre aktiviteter. Og hvis kun en af jer er til konstant bevægelse, så kan den anden heldigvis dase på solterrassen.

Smag på udsigten

Om du starter dagen med en løbetur eller ej, så venter der dig en omfangsrig morgenbuffet med masser af havudsigt. Det samme gælder naturligvis frokosten og aftensmaden i restauranten, hvor du med sikkerhed vil sætte pris på lokale og italienske retter - og med variation af fisk, kød og grønt.

Derfor skal du vælge Hotel Arc en Ciel

  • Det vil føles som at bo på et skib
  • Personalet er venlige og kan deres kram
  • Du vil blive fortryllet af udsigten
  • Bo med gåafstand til både sommerby og sandstrand
  • Du elsker aktiv ferie

Godt at vide om Hotel Arc en Ciel

Da jeg besøgte Hotel Arc en Ciel slog det mig pludselig, at der ingen pool var på stedet - og så slog det mig også, at jeg egentlig ikke savnede den. Stigen ned i vandet og den rene sandbund gav mig nemlig hav- og poolfornemmelsen i ét. Hotellet henvender sig meget til livsnyderpar - men der kommer også familier med børn på stedet. Værelserne er pæne, men niveauet lever ikke helt op til hotellets største attraktioner som udsigten, beliggenheden, solterrassen, restauranten og personalet. Eventuel turistskat betales på stedet. Parkering og garage er på forespørgsel og mod tillæg. Du kan leje cykel på stedet efter tilgængelighed. Der er mulighed for at spille tennis 1 km fra stedet, golf 27 km, dykning ca. 400 meter og sejlads ca. 250 meter fra hotellet. Disse aktiviteter hører ikke til hotellet, og betales på stedet. Forhør dig i receptionen, så får du al den information, du behøver. 

Derfor skal du vælge Hotel Arc en Ciel

  • Nærmeste lufthavn: 99 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering

Kort og afstande

  • Havet - 0 m
  • Nærmeste sandstrand - ca. 100 m
  • Centrum af Diano Marina - ca. 800 m
  • Togstationen i Diano Marina - ca. 1,5 km
  • Ministorbyen Imperia - ca. 4 km
  • Cervo - ca. 4,5 km
  • Diano Castello - ca. 4 km
  • Sanremo - ca. 41 km
  • Monaco - ca. 76 km
  • Genova med et af Europas største akvarier - ca. 114 km
  • Nice (lufthavn) - ca. 90 km
  • Milano (lufthavn) - ca. 234 km

Alle 50 værelser på Hotel Arc en Ciel har balkon - og vender enten mod havet fra siden eller bagtil.

 

Faciliteter på værelserne

  • Balkon
  • Satellit-TV
  • Aircondition
  • Gratis Wi-fi
  • Safetyboks
  • Hårtørrer
  • Badeværelse med toilet og bruser eller badekar
  • Barneseng på forespørgsel og mod tillæg
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Arc en Ciel . Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • Strand under 1½ km væk
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via Torino 39
18013 Diano Marina

Koordinater

Latitude: 43.8992
Longitude: 8.0784

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Italien, Norditalien, Ligurien, Rapallo
8,5
Meget godt
1037 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 40 km
  • Nærmeste strand: ca. 650 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Norditalien, Ligurien, Santa Margherita Ligure
9,6
Fabelagtigt
353 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 46 km
  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Norditalien, Ligurien, Sestri Levante
8,9
Meget godt
509 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 64 km
  • Nærmeste strand: ca. 30 m
  • Internetadgang/Wi-Fi