Rejser til Rom

Italiens svar på ville de l'amour - Rom

Rom, der også er kaldet ’den evige stad’ emmer af næsten 3.000 års historie, af kunst og kultur i verdensklasse, af charmerende gader og stræder, af små intime torve og imponerende pladser med…ja… endnu mere kunst! Velkommen til Rom med Hideaways rejser, vi er specialister i storbyferie hvor du bor på hånd-plukkede hoteller.

Oplevelserne står i kø

I Rom står oplevelserne i kø. Vi har alle hørt om Forum Romanum, Colosseum, Trevi-fontænen, Den spanske Trappe, om Vatikanstaten med Peterskirken og om alt det andet, som vi absolut må opleve på nærmeste hold.  Så lad os se at komme i gang.

På med traveskoene for Rom er, som de fleste andre storbyer, bedst at se til fods. Nu har Rom også så mange af de store seværdigheder inden for en overskuelig radius, så det lader sig gøre at se en stor del af den pr. apostlenes heste.

Det er dog altid en god idé at nærlæse bykortet og planlægge dine dagsudflugter, så du ikke kommer til at rende på kryds og tværs af byen. For eksempel er det oplagt på samme dag at besøge Forum Romanum - Romerrigets centrum og det imponerende Colosseum, hvor 55.000 tilskuere kunne se gladiatorerne kæmpe for deres liv for knap 2.000 år siden. De ligger næsten side om side neden for Palatinerhøjen – en af de 7 høje som Rom er opført på.

Du skal også nå Campo dei Fiori, byens gamle grønttorv – det er sjovest at være her fra morgenstunden og i hvert fald inden kl. 14, hvor hele herligheden lukker ned. Her på den tidligere henrettelsesplads er der liv og glade dage med alt godt fra havet, farvestrålende frugt, blomster i massevis og alt det specielle, som vi forbinder med et sydlandsk marked.

Herfra kan du slentre hen til Pantheon, der er det bedst bevarede monument fra det gamle Rom. Et enestående bygningsværk med en gigantisk kuppel. Her er kunstner- og kongegrave og et lille stykke Danmark, nemlig relieffet på stenen over Kardinal Consalvi, der er udført af Bertel Thorvaldsen.

Der er mange piazza’er i Rom, men den mest kendte og mest populære er uden tvivl Piazza Navona – her medregner vi naturligvis ikke Piazza San Pietro, Peterspladsen, da den jo ligger i Vatikanstaten. Midt på Piazza Navona genkender du måske Berninis ’Flodernes Fontæne’, der var skueplads for et af de mord, der blev begået i Dan Browns ’Engle og Dæmoner’. Pladsen er et yndet sted at slå sig ned for at slukke tørsten eller stille sulten alt imens man betragter det pulserende folkeliv, men nogen helt billig fornøjelse er det nu ikke. Både mad og drikke fås til langt lavere priser i de små sidegader.

Vil du opleve en helt anden side af Rom, så kryds Tiberen, gerne ad den historiske bro, Ponte Sisto, til Trastevere – byens gamle arbejder- og kunstnerkvarter, der nu i høj grad er stedet hvor mange velhavere bosætter sig. Det er hyggeligt at snørkle sig gennem kvarterets gader og charmerende piazza’er, finde et lille lokalt sted til en kop kaffe eller gå på jagt efter en god restaurant til dagens middag.

En mønt bliver til 1 million

Lidt gemt væk i hyggelig smågader øst for den travle gade, Corsoen, finder du Trevi-fontænen, eller ’Fontana di Trevi’ som den rettelig hedder på italiensk. Dette store flotte springvand blev i 1960’erne særlig berømt da instruktøren Frederico Fellini i filmen La dolce Vita lod en meget velskabt Anita Ekberg tage bad her. Det var med til at øge interessen for springvandet, der stadig er et af de mest besøgte attraktioner i Rom. Vil du sikre dig, at du vender tilbage til Rom, skal du huske at kaste en mønt over skulderen ud i fontænen. Alle disse mønter beløber sig årligt til over 1 million kr., som går til velgørende intuitioner.
Der er knap 10 minutters gang fra springvand til trappe, ja…her tænker vi naturligvis på verdens nok mest berømte af slagsen, nemlig Den spanske Trappe, der meget apropos ligger på Piazza de Spagna – navnet stammer fra Den spanske Ambassade, som har adresse her.

Vatikanstaten, verdens mindste stat med verdens største kirke
Vatikanstaten er med sine knap 0,5 km2 verdens mindste stat. Her er blot omkring 900 faste indbyggere, hvoraf den ene – og vigtigste, Paven, er overhoved for verdens knap 1,2 milliarder katolikker.

110 af indbyggerne er medlemmer af pavens personlige livvagt, Schweizergarden, der er Vatikanstatens eneste militær. Gardens farvestrålende uniform med posebukserne, pibekraven og den fjerprydede hjelm siges at være tegnet af arkitekten og billedhuggeren Michelangelo, der også var chefarkitekt på opførelsen af Peterskirken i midten af 1500-tallet og desuden mester for de berømte fresker i Det Sixtinske Kapel.

Vatikanstaten med Peterskirken og Peterspladsen besøges årligt af mere end 10 millioner mennesker, så forbered dig på, at her kan være trængsel. Ønsker du at besøge Vatikanmuseet og Det Sixtinske Kapel kan vi anbefale at du, for at undgå uendelig lange køer, bestiller billetter online inden besøget her


…og så er der i øvrigt alt det andet
Nej, vi fik ikke nævnt alle de prægtige kirker, Via Appia Antica, Katakomberne, obelisken på Pizza del Popolo, og for øvrigt heller ingen af de andre mange obelisker rundt om i byen – og alt det andet, der også burde være nævnt. Der er så meget at se og opleve i Rom, så mon man nogensinde bliver færdig med den by?!

Når der skal være tid til shopping
… så er der ikke meget, der overgår de lækre butikker i gaderne, der udgår fra Piazza de Spagna. Her ligger Bulgari, Prada, Armani, Valentino, Max Mara og mange andre i den eksklusive ende næsten skulder ved skulder i Via Condotti, Via Frattina, Via Borgognona m. fl. Der er sjældent prisskilte i vinduerne – her er dyrt og dejligt, og det er jo tilladt blot at vindues-shoppe. Der er masser af gode indkøbsgader rundt om i Rom, hvor priserne er på en mere menneskeligt niveau, og du kan også opsøge et af byens loppemarkeder, f.eks. Porta Portese, som har åbent søndag formiddag.   

Mad og drikke – to af de vigtigste ingredienser på en rejse til Italien
Morgenmaden, prima colazione, på ægte italiensk manér består blot af en kop café latte ledsaget af et par briocher. På hotellerne har de dog oftest et lidt større udvalg, som passer bedre til de fleste udenlandske besøgende.
 
En typisk frokost, pranzo, kan bestå af pasta, pizza eller en kødret med salat. For os nordboere, der ikke er vant til en stor frokost kan det være en idé at finde en café, hvor du kan få en sandwich.

Så til det helt store ’show’ - aftensmaden eller cena, som det hedder på italiensk – et måltid, der som regel består af mange retter. Det hele begynder med antipasti, en forret, der ofte består af brød, lidt håndskåret pålæg, frisk tomat og masser af oliven. Herefter følger primo, der typisk er en pastaret, risotto eller suppe.

Hovedretten, secondo, er et stykke kød eller fisk uden noget til, så husk at bestille tilbehør, som står på menukortet under betegnelsen, contornov med valgmuligheder som grøntsager, kartofler og salat.

Nu er det vist også ved at være tid til en dessert, dolce, og italiensk is er jo oplagt, men ofte kan du også få tiramisu, tærter eller et stykke ost. Slut det hele af med en kop kaffe og en digestivo – en grappa eller en sambuca for at blive i det italienske.
Når du nu er i Italien, der er et af verdens store vinproducerende lande, er det naturligt at nyde et glas vin til maden – det være sig både frokost og middag. Om det skal være en lækker Barolo, en Chianti i bastflaske eller måske en kande af ”husets vin”, vino della casa, er naturligvis en individuel sag alt efter dine smagsløg, men du har ikke bedre muligheder end i Guds eget vinland at smage dig frem til den drue, der bedst opfylder dine ønsker.

Under alle omstændigheder har du her fået en lille introduktion til Rom – en by, hvor fristelserne er mange og hvor du med garanti ikke vil gå sulten i seng (både hvad angår de kulturelle og gastronomiske indtryk).

Benvenuti a Roma med Hideaways og rigtig god storbyferie!

Mange hilsner
Marie

Læs mere

Vin og madkulturen

Rom er - ligesom de fleste andre steder i Italien - kendt for sine velsmagende og rige gastronomiske traditioner, der ikke nødvendigvis er de samme som dem, du møder på byens mange turist-menuer.

Det traditionelle romerske køkken er præget af ingredienser såsom artiskokker, ærter, bønner, kikærter, olivenolie, salvie, rosmarin, kanel, mynte, torsk, lam og svinekød. Det er et køkken, der er tro mod sin oprindelse blandt den romerske underklasse, hvor man ikke lod ting gå til spilde, og som også har været påvirket af de jødiske indvandreres gastronomiske kultur.

Jeg har her udvalgt et par af de lækre retter, der er typiske for Roms køkken. God appetit og god rejse!

Carciofi alla giudìa

De første jødiske immigranter kom til Rom allerede under Den Romerske Republik. De fleste af dem, der kom i begyndelsen, var fattige og græsktalende, men de begyndte hurtigt at organisere sig i jødiske samfund og sætte deres præg på den romerske kultur, herunder den gastronomiske. Én af de retter, som vidner om deres indflydelse på romersk madkultur, er carciofi alla giudìa.

Carciofi alla giudìa, der frit oversat betyder artiskokker i jødisk stil, består ganske enkelt af en stegt artiskok af sorten romanesco, der høstes i det kystnære område nordvest for Rom (mellem Ladispoli og Civitavecchia) i månederne mellem februar og april.

Efter at de er blevet høstet og rengjort, får de fjernet alle de hårde blade. Herefter bliver de åbnet op (med et par præcise slag) og lagt i vand tilsat citronsaft i nogle minutter, inden de tilsættes salt og peber og steges i olivenolie. Til sidst stænkes der lidt koldt vand på dem for at gøre dem så sprøde som muligt. De spises normalt varme.

Abbacchio alla Scottadito

En anden ret med dybe rødder tilbage til den romerske underklasse og de jødiske samfund i byen er lammeretten Abbacchio alla Scottadito, som med tiden er blevet en fremtrædende del af det romerske hverdagskøkken. Fåre- og lammeretter var tidligere den vigtigste måde for romerne at forsyne sig med kød på, ligesom andre steder i Midt- og Syditalien, og selvom meget er sket siden da, så er retterne stadig meget populære.

Abbacchio alla Scottadito består af møre og sprøde lammekoteletter, der først er blevet placeret i et fad i køleskabet i ca. 30 minutter i en marinade bestående af olivenolie, salt og peber, hakket hvidløg og frisk rosmarin, inden de steges på en grill eller en pande ved høj varme i ca. 4 minutter på begge side. Til sidst serveres de med skiver af citron og forskelligt tilbehør.

Trippa alla Romana

Denne ret vil helt sikkert være en udfordring for en del danskere, da den involverer indmad, men den er ikke desto mindre én af Roms klassiske og populære retter, som stammer fra den tid, hvor man ikke lod noget mad gå til spilde.

Trippa alla Romana består af braiseret indmad, der koges ved lav varme sammen med vineddike og lidt vand i ca. en halvanden time. Herefter blandes indmaden med en sauce bestående af løg, tomat, olivenolie, urter og hvidløg, der er blevet tilberedt i en anden gryde. Til sidst koges indmad og sauce sammen ved lav varme i ca. 30 grader og serveres sammen med revet parmesan-ost og lidt urter på toppen.

Bucatini all`amatriciana

Denne lækre pastaret er ikke fra selve Rom, men fra byen Amatrice (heraf navnet), der ligger ca. en times kørsel øst for Rom og som af mange regnes for Italiens gastronomiske udklækningssted; blandt andet stammer mange af de pavelige kokke gennem historien fra denne by. I dag er retten dog - ligesom mange andre retter i Rom, der oprindeligt kommer fra området i eller omkring Amatrice - blevet til en del af Roms gastronomiske selvforståelse og tradition.

Bucatini all`amatriciana er kogt bucatini-pasta omrørt i en sauce bestående af løg og chili, der er svitset i olivenolie og blandet med blancherede tomater og stegte pancetta-stykker (saltet og krydret bacon). Til sidst tilføres revet pecorino romano (en hård, saltet italiensk ost) på toppen.

I Amatrice bruger man spaghetti i stedet for bucatini-pasta, som er et særligt romersk aftryk på retten. Oprindeligt brugte man ikke pancetta i retten, men guanciale, der er lufttørret og saltet svinekæbe, men da pancetta-bacon normalt er lettere at få fat i end guanciale, bruger man oftest den førstnævnte.

Coda alla vaccinara

En anden typisk - og meget populær - ret i det romerske køkken, som vil udfordre nogle danske ganer, er retten coda alla vaccinara. Retten, der er opstået i hjertet af Rom, i bydelen Regola, består nemlig af kalvekøds-hale, der har stået og simret i lang tid sammen med store mængder selleri - en gylden romersk regel siger, at der skal være 1,5 kilo selleri for hvert kilo kalvekøds-hale - gulerødder og krydderurter. Herefter tilsættes tomater, vin, løg, hvidløg, pancetta-bacon og prosciutto (tørret skinke). Til sidst krydres med laubærblade, kryddernelliker og selleri-stilke.

Forinden er kalvekøds-halen blevet kogt helt mør og krydret med kanel, muskatnød, sort peber og garneret med pinjekerner. For at give retten en lidt sur-sødlig smag er der ofte også tilsat lidt rosin og kandiseret frugt.

Ligesom retten trippa alla romana stammer coda alla vaccinara fra en tid, hvor man ikke lod noget gå til spilde. På den tid var det almindeligt at betale en kvægslagter - en såkaldt vaccinaro - for slagtningen af dyr med dyrets indvolde og hale. For at få mere ud af deres betaling i naturalier end blot mad til egen mund udviklede kvægslagterne den ret, som i dag bærer det - efter denne forklaring nu forståelige navn - coda alla vaccinara: "Hale i kvægslagters stil".

Drikke

Rom er kendt for sine hvidvine, der dyrkes i områder meget tæt på byen, såsom Castelli Romani-vinen og Frascati-vinen, der begge produceres sydøst for byen, indenfor en afstand af 25 kilometer.

Mest berømt er Rom dog nok for sin kaffe, der nærmest er blevet synonym med byens cafe-kultur. Cappucino, espresso og caffe latte er blot tre af de mest kendte typer af italiensk kaffe, som hver dag indtages af romerne som en del af deres daglige rutiner, og som kan nydes overalt i byen på dens utallige cafeer og kaffebarer.

Læs mere

Seværdigheder

Rom byder på et overdådigt udbud af historiske seværdigheder, som ikke har sit lige i nogen anden by i den vestlige kulturkreds.

Da det ville gå for vidt at nævne dem alle, har jeg her bare udvalgt nogle få af de mange seværdigheder, som du har mulighed for at opleve på din ferie i Rom. Hvis du har lyst til at læse mere om andre seværdigheder i den smukke italienske hovedstad, anbefaler jeg dig at læse vores blog, hvor du både kan finde spændende artikler om Rom og vores andre rejsemål i Italien.

God fornøjelse og god rejse!

Vatikanstaten

Vatikanstaten er - som verdens mindste suveræne stat - en seværdighed i sig selv, men den lille bystat rummer navnligt tre store seværdigheder, som er værd at have på huskeblokken: Vatikanmuseet, Peterskirken og Peterspladsen.

Vatikanmuseet

Vatikanmuseet, der blev grundlagt af Pave Julius 2. i begyndelsen af 1500-tallet, er ét af verdens største og mest besøgte museer med 5 millioner besøgende hvert år og nogle af de mest betydningsfulde samlinger af renæssancekunst, foruden nogle af de mest berømte skulpturer fra antikken.

Museet er blandt andet i besiddelse af malerier af store mestre som Rafael, Caravaggio, Giotto og Leonardo da Vinci; en række gallerier med antikke græske og romerske skulpturer, såsom Galleria delle Statue, Galleria dei Busti, Sala delle Muse, Sala degli Animali og Sala Rotonda. Det er også her, du finder Det Sixtinske Kapel, der ud over at tjene en række betydningsfulde praktiske og religiøse funktioner i Vatikanstaten (som ramme for påskemessen, dødsmessen for en afdød pave og konklavet) rummer en kunstnerisk set overdådig udsmykning som f.eks. freskoerne på den nordlige, sydlige og østlige væg (af mestre som Botticelli, Rosselli og Perugino) og det berømte loft dekoreret af Michelangelo.

Desuden rummer museet også en række andre mindre museer, såsom Museo Gregoriano Etrusco, der rummer otte gallerier med arkæologiske fund - vaser, sarkofager og smykker - fra den etruskiske kultur; Museo Gregoriano Egiziano, der rummer en stor samling af antikke ægyptiske fund, såsom papyrus-ruller, dyre-mumier og en reproduktion af den berømte Dødebog; samt Vatikanets Historiske Museum, der byder på unikke portrætter af paverne siden 1500-tallet, motorkøretøjer, som paverne og kardinalerne har brugt gennem tiderne (de såkaldte papamobilii) og genstande, der har været anvendt af det pavelige militærkorps.

Peterskirken

Selv om Peterskirken formelt set ikke er bispedømmet Roms domkirke (det er derimod San Giovanni in Laterano, der også ligger i Vatikanstaten), så er Peterskirken af mange katolikker betragtet som ét af de helligste steder for kristendommen og som centrum for den romersk-katolske kirke.

Kirken blev påbegyndt i 1506 - oven på resterne af en oldkristelig basilika fra 300-tallet - og afsluttet i 1626. Den har fået sit navn fra apostlen Peter - én af Jesu disciple og den første biskop i Rom - der ifølge katolsk tradition blev korsfæstet med hovedet nedad på Vatikanhøjen under kejser Neros grusomme forfølgelser af kristne - og som siden blev begravet på en kirkegård på stedet. I dag befinder Sankt Peters grav sig ifølge overleveringen under kirkens hovedalter, ligesom andre pavers grave.

Den 220 meter lange, 150 meter brede og 138 meter høje kirke, hvis mål gør den til én af verdens største kirker, rummer blandt andet 800 søjler, 390 kolossale skulpturer lavet af enten travertin (en type kalksten), marmor eller bronze, samt 45 altre. Kirken rummer også en mægtig rød porfyr-sten i gulvet, hvor Karl den Store skal have stået, da han under julemessen i år 800 blev kronet til kejser af pave Leo III. Det er også her, du har chanchen for at se Michelangelos berømte mesterværk, skulpturen Pietá, der skildrer Jomfru Maria med den døde Jesus på sit skød, foruden utallige stuk, malerier og mosaikker.

Peterspladsen

Foran Peterskirken breder den store plads Peterspladsen - Piazza San Pietro - sig ud foran den besøgende, udformet (hovedsageligt) af den italiensk billedhugger, arkitekt og maler Gian Lorenzo Bernini mellem 1656 og 1667, under pave Alexander VII. Pladsen er på spektakulær vis omgivet af fire rækker af doriske søjler i toscansk stil - 248 stykker i alt - der omfavner pladsen i to halvbuer, og søjlegange, der krones med 140 helgen-statuer.

Midt på pladsen står en 25 meter og 300 tons tung høj obelisk, som blev ført til Rom fra Egypten af kejser Caligula, og som både har stået på Caligulas og Neros stadion (hvor apostlen Peter led martyrdøden), og på Protomartyrernes plads bag Vatikanets mure, inden Pave Sixtus V ville have den flyttet til dens nuværende placering i 1586, hvortil brugtes ikke mindre end 900 mænd, 150 heste og 47 spil.

Pladsen er desuden et vigtigt samlings- og pilgrimssted for katolikker over hele verden, når paven henvender sig til offentligheden herfra i sine ugentlige bønner, taler og audienser.

Forum Romanum

Forum Romanum, der i antikken var kendt som Forum Magnum eller blot Forum, var den centrale offentlige plads i antikkens Rom. Dengang tjente pladsen både som markedsplads og som ramme for offentlige taler, offentlig hyldest, politiske valg, politiske møder, straffesager og for de berygtede gladiatorkampe, som også fandt sted i Colosseum. I dag udgør Forum Romanum en ruin af arkitektoniske fragmenter og arkæologiske udgravninger, som besøges af omkring 4,5 millioner besøgende hvert år fra ind- og udland.

Oprindeligt lå Forum Romanum i en sumpet dalsænkning mellem højene Palatin, Capitol, Quirinal, Viminal, Esquilin og Cælius, som også brugtes til gravplads (der er fundet gravpladser helt tilbage til bronze-alderen i området); men i det syvende århundrede f. Kr. begyndte man at dræne stedet for vand og gøre plads til bebyggelse. Omkring det sjette århundrede f.Kr. blev der endvidere bygget en en kæmpe kloak - meget sigende kaldet Cloaca Maxima - på stedet, som udgjorde ét af verdens første store kloaksystemer. Kloakken, der blev bygget med hjælp fra etruskiske ingeniører, førte vandet fra sumpområdet ned til floden Tiberen.

Indtil omkring år 400 e. Kr., hvor Forum begyndte at gå i forfald som følge af gentagne krigshandlinger, storbrande og jordskælv, var området genstand for stor bygge-lyst blandt de romerske konger og kejsere. Forummet inkluderede blandt andet en lang række templer, såsom Romulus-templet, Templet for Divus Julius, Templet for Venus og Roma, Saturn-templet, Castor og Pollux-templet, Antoninus Pius og Faustina-templet, Vestatemplet, men også andre monumentale bygningsværker, såsom Vestalindernes hus, Domus Publica, Maxentius' Basilica, og Titusbuen m.fl.

I middelalderen, efter at antikkens bygninger var gået i forfald, blev en del af området overgroet med græs og omdannet til komark, ligesom flere af bygningerne blev ombygget til kirker. Og i renæssancen brugte man stedet som stenbrud, da man kunne bruge antikkens søjler og skulpturer til renæssancens nye arkitektoniske drømme. Først fra det tyvende århundrede begyndte man at frilægge stedet og restaurere dét, der endnu var tilbage fra antikken.

Colosseum

Colosseum - også kendt under dets oprindelige navn Amphitheatrum Flavium - er ikke bare det største amfiteater, der blev bygget i antikken, men også ét af de mest spektakulære og kendte romerske bygningsværker, der findes overhovedet.

Opførelsen af amfiteatret - der har en bredde på 156 meter, en længde på 188 meter, en omkreds på 527 meter og en højde på 48 meter - blev påbegyndt af kejser Vespasian i 70 e. Kr. og fuldført under hans søn Titus i 80 e.Kr. På sin højde kunne det rumme mellem 50.000 og 80.000 tilskuere, der kunne blive vidner til kampe mod dyr, henrettelser, teaterstykker, rekonstruktion af berømte søslag og de - i dag berømte - gladiator-kampe.

Flere af de begivenheder, som udspillede sig i amfiteatret, var af et enormt omfang. I dyre-kampene importeredes dyr fra andre kontinenter og her indgik både næsehorn, flodheste, elefanter, giraffer, urokser, løver, leoparder, bjørne, kaspiske tigre, krokodiller og strudse. Det siges også om kejser Trajan (kejser fra 98 – 117 e.Kr.), at han - som en fejring af sine krigsbedrifter - lod arrangere hele 107 kampe mod dyr på 123 dage med deltagelse af 11.000 dyr og 10.000 gladiatorer. Ved sådanne kampe skulle der både være indgået bevægelige træer og bygninger. Der er også historikere der mener, at de simulerede søslag i amfiteatret foregik i vand og med rigtige krigsskibe, men det er både blevet betvivlet, at arenaen har været vandtæt og at den har været stor nok til at rumme rigtige skibe.

Senere - i middelalderen - blev amfiteatret brugt som boligkvarter, værksted, tilholdssted for religiøse ordener, fæstning - og sågar som stenbrud, ligesom Forum Romanum. Helt indtil det 21. århundrede er amfiteatret gentagne gange blevet delvist ødelagt af jordskælv og plyndret af røvere, der var ude efter de antikke sten.

Pantheon

Pantheon, der betyder alle guders tempel på (klassisk) græsk, er én af de bedst bevarede bygninger fra antikkens Rom og ét af de ypperste monumenter inden for romersk arkitektur. Dets unikke formsprog har inspireret eftertidens bygmestre ved opførelser af senere monumenter og bygninger, ikke mindst under klassicismen og renæssancen, hvor interessen for antikken stod højest. Desuden er bygningen, nu her næsten 2000 år efter dens opførelse, stadig i besiddelse af verdens største uarmerede betonkuppel.

Som navnet angiver, var Pantheon et tempel for alle de romerske guder; i dag beliggende på den plads, der hedder Piazza della Rotondo, men dengang en del af bydelen (som udgjorde en såkaldt regio) med navnet Campus Martius.

Templet blev opført i årene 29-19 f. Kr. under ledelse af den romerske general, statsmand og arkitekt Marcus Vipsanius Agrippa i kølvandet på søslaget ved Actium og siden genopbygget af kejser Hadrian i år 126 e. Kr., efter at det formodentlig var brændt ned ved én af de store brande i området. Siden det syvende århundrede er templet blevet brugt som en romersk-katolsk kirke, der formelt set er viet Jomfru Maria og martyrerne, men som uformelt kaldes for Santa Maria Rotonda.

Piazza di Spagna

Piazza di Spagna, beliggende ved foden af Den Spanske Trappe i bydelen Campo Marzio, er én af de mest kendte og populære pladser i Rom, især blandt de mange udenlandske turister i byen, der flokkes om Den Spanske Trappe. Pladsen er forbundet med den øvrige del af det centrale Rom - herunder hovedbanegården Termini - via metro-linje A.

Piazza di Spagna har sit navn fra paladset Palazzo di Spagna, bygget i 1620, ved den sydlige del af pladsen. Midt på pladsen står den berømte fontæne Fontana della Barcaccia fra baroktiden med sin ikoniske skulptur, der har form som en strandet, vandfyldt båd, og sit lyseblå vand, der er afbildet på utallige postkort fra pladsen. Et sagn siger, at skulpturen symboliserer en båd fra den virkelige verden, der skulle have strandet på grund af oversvømmelser i Tiberen i 1598.

Ved pladsen er der også det hus, hvor den engelske digter John Keats boede indtil sin død i 1821, og som i dag er omdannet til et museum for Keats og hans ven Shelley, foruden Palazzo di Propaganda Fide (i den sydlige ende af pladsen, nær Via Frattina) og den mægtig søjle Colonna dell'Immacolata, der egentlig ligger på Piazza Mignanelli, men som er en del af Piazza di Spagnas sydøstlige forlængelse.

Men mest berømt af alle pladsens seværdigheder er Den Spanske Trappe, der ligesom Piazza di Spagna er opkaldt efter den spanske ambassade. Trapperne blev opført for den franske diplomat Entienne Gueffiers midler, da denne blev træt af at tilbagelægge den mudrede vej fra pladsen op til kirken Trinità dei Monti, beliggende oppe over pladsen. Han besluttede sig da til generøst at skænke kirkegængerne en trappe; dog med den betingelse, at kirken og Villa Medici, som på det tidspunkt - i begyndelsen af det attende århundrede - begge formelt udgjorde fransk territorium (Villa Medici huser l’Académie Nationale de France), skulle forblive på franske hænder.

På grund af Entienne Gueffiers særlige betingelse betaler byen Rom stadig en symbolsk leje til staten Frankrig for at benytte De Spanske Trapper - som altså egentlig hverken er spanske eller italienske, men franske. Før trappen omsider stod færdig i 1725, hele 65 år efter Gueffiers død, måtte folk vandre op til kirken fra pladsen via stejle og lerede stier. I dag bruges de mest til at sidde på af udenlandske turister.

Piazza del Popolo

En anden meget kendt og populær plads i Rom er Piazza del Popolo, der i antikken udgjorde den centrale plads, når folk rejste ind i Rom fra nord, via gaderne Via Flaminia og Via Cassia. Pladsens navn oversættes ofte til Folkets plads, men der er ingen enighed om, at det faktisk er dette navnet betyder. Ifølge nogle sagn skyldes navnet, at det skal minde eftertiden om, at det var folkets penge, der betalte for opførelsen af pladsen (selv om det ifølge nogle kilder var byens skøger, der blev beordet til at betale for den af datidens pave), mens det ifølge andre traditioner henviser til de popler, som gav kirken Santa Maria del Popolo dens navn (kirken, der står i den nordøstlige del af pladsen). Endelig er der de, der mener, at navnet kan føres tilbage til et gammelt italiensk ord for sogn. For at gøre det hele mere kompliceret, så hed pladsen Piazza del Trullo i middelalderen, opkaldt efter en fontæne, som udgjorde pladsens eneste udsmykning.

Pladsens nuværende neo-klassicistiske udseende stammer fra perioden 1811-1822, hvor arkitekten, arkæologen og bygmesteren Giuseppe Valadier - blandt andet kendt for at tegne det pavelige palads under pave Pius VI - omformede pladsen efter planer, han allerede havde lagt under pave Alexander VII. På midten af pladsen står den 23,90 meter høje obelisk Obelisco Flaminio, der er den næstældste og næststørste egyptiske obelisk i Rom.

Mod nord står byporten Porta del Popolo, der blev bygget oven på ruinernen af en antik bymur på ordre fra pave Sixtus IV i anledning af jubilæumsåret 1475. Og lige til venstre for byporten står kirken Santa Maria del Popolo, der blev bygget i forbindelse med et kapel på stedet i 1235 under pave Gregory IX, og i hvis tilstødende augustiner-kloster Martin Luther boede under sit ophold i Rom. Kirken rummer blandt andre værker af Raphael, Gian Lorenzo Bernini, Caravaggio, Pinturicchio og Donato Bramante. Mod syd står de to berømte tvillingekirker Santa Maria in Monte Santo og Santa Maria dei Miracoli.

Indtil 1826 blev pladsen i øvrigt brugt til henrettelser af røvere, forbrydere og også i visse tilfælde politiske modstandere, såsom de to henrettede, Angiolo Targhini og Leonida Montarani, der er mindet på en tavle til venstre for Porta del Popolo. Targhini og Montarani var medlemmer af en hemmelig revolutionær bevægelse (en såkaldt carbonari-gruppe) og blev dømt til døden på pavens ordre for højforræderi d. 23 november 1825. Ifølge mindetavlen var det uden hverken beviser eller forsvar.

Læs mere

Information

Jeg har her samlet nogle få informationer og fakta om Rom, herunder om geografi og befolkning, klima og vejr, og byens administration og historie, som alene har til formål at tjene som inspiration til din ferie i den smukke italienske hovedstad (hvorfor der tages forbehold for faktuelle fejl).

Hvis du har lyst til at læse mere om Rom, anbefaler jeg dig at besøge vores blog, der indeholder mange spændende artikler med informationer om hele Italien.

God fornøjelse og god rejse!

Geografi og befolkning

Rom ligger langs bredden af floden Tiberen i regionen Lazio i den vestlige-centrale del af Italien. Byen har 2.9 millioner indbyggere fordelt på 1,285.31 kvadratkilometer og yderligere omkring en halvanden million indbyggere i byens metropole område, hvilket gør den til den fjerde-mest befolkede by i EU (målt efter den del af befolkningen, der befinder sig inden for selve bygrænsen).

Selvom Det Tyrrhenske Hav ligger 24 kilometer fra byen, når en del af byen - i form af det sydvestlige distrikt Ostia - ud til havet. Da den antikke del af byen var bygget på syv høje - Aventinerhøjen, Cæliushøjen, Kapitolhøjen, Esquilinhøjen, Palatinerhøjen, Quirinalhøjen og Viminalhøjen - ligger den centrale del af byens gamle del i en meget varierende højde på mellem 13 og 139 meter over havets overflade.

Administrative enheder

Rom har sin egen kommune, kaldet Roma Capitale, der er den største kommune i Italien, både hvad angår befolkningsantal og størrelse. Kommunens administrative styrelse holder til i Palazzo Senatorio på Kapitolhøjen.

Siden 1972 har byen været inddelt i en række administrative enheder kaldet municipi, som er ledet af en folkeligt valgt præsident og et råd bestående af fire personer, der er på valg hvert femte år. I dag er der 13 af sådanne municipi i Rom.

Rom huser desuden - som landets hovedstad - det italienske parlament, den italienske regering, den italienske højesteret (Corte costituzionale della Repubblica Italiana og Corte Suprema di Cassazione) og er sæde for den italienske præsident og premier-minister.

Vatikan-staten

Vatikan-staten udgør sin helt egen administrative enhed i Rom, eftersom den er internationalt anerkendt som en selvstændig, kirkelig-monarkisk bystat, hvis overhoved er paven. Denne selvstændige bystat har eksisteret siden den såkaldte Lateran-overenskomst (Patti Lateranensi), der blev indgået den 11. februar 1929 mellem Kongeriget Italien (1861 - 1946) og Den Hellige Stol (Sancta Sedes), der er den øverste embedsfunktion i den katolske kirke (dvs. bispesædet).

I henhold til bestemmelserne i traktaten har Den Hellige Stol fuld ejerskab, eksklusivt herredømme og suveræn autoritet over bystaten, der er verdens mindste stat, både hvad angår befolkningsantal (842 indbyggere) og areal (44 hektarer). Politiske beslutninger i Vatikanstaten træffes gennem et enevældigt valgmonarki, hvor den siddende pave er den primære lovgivende, udøvende og dømmende magt. Dermed er paven i øjeblikket den eneste absolutte monark i Europa.

Vejr og klima

Rom ligger på grænsen mellem middelhavs-klima med milde, fugtige vintre og varme, tørre somre og et såkaldt tempereret klima med koldere vintre, varmere somre og generelt større temperatur-svingninger end det, et middelhavs-klima byder på. Grunden til, at Rom byder på begge klima-typer skyldes dens beliggenhed 30 kilometer fra havet ved Ostia og dens nærhed til bjergkæden Appenninerne. Groft sagt: Jo tættere man er på Appenninerne, desto mere tempereret bliver klimaet i Rom; og jo tættere man er på kysten, desto mere mediterrant bliver klimaet i Rom.

Det er således Roms kystnære bydele, som har det middelhavs-klima, der ofte tales om i forbindelse med Rom, med moderate temperatur-svingninger, milde vintre og moderat varme somre på grund af den umiddelbare påvirkning fra havet, mens man i den centrale, nordlige og østlige del af Rom oplever det mest tempererede klima på grund af nærheden til Appenninerne og afstanden til havet.

Temperaturer

Den varmeste måned i året er juli og august med gennemsnitligt 24 grader, efterfulgt af juni og september med 21 grader i gennemsnit og maj og oktober med gennemsnitligt 17 grader. Den koldeste måned i byen er januar med 8 grader i gennemsnit, efterfulgt af december og februar med gennemsnitligt 9 grader i gennemsnit og marts måned med gennemsnitligt 10 grader.

Hvad angår antallet af soltimer, er juli den måned med flest soltimer med gennemsnitligt 14 soltimer per dag, efterfulgt af august og juni med 13 soltimer per dag i gennemsnit og maj måned med 12 soltimer per dag i gennemsnit. Månederne med mindst sol er ikke overraskende januar og december med gennemsnitligt 6 soltimer per dag, tæt efterfulgt af november måned med 7 soltimer i gennemsnit og oktober, februar og marts med gennemsnitligt 8 soltimer per dag.

Nedbør

Den mest regnfulde måned er november med gennemsnitligt 130 mm, efterfulgt af december med 111 mm i gennemsnit og januar med gennemsnitligt 103 mm. Den mindst regnfulde måned er juli med gennemsnitligt 23 mm, efterfulgt af august med 33 mm i gennemsnit og juni med gennemsnitligt 34 mm.

Historie

Roms grundlæggelse

Der er - som det altid er tilfældet med forhistoriske problemstillinger - ingen enighed om, præcist hvornår Rom blev grundlagt. Der er arkæologiske vidnesbyrd om menneskelig aktivitet - potteskår, stenredskaber og våben af sten - som rækker omkring 10.000 år tilbage i historien; men andre arkæologiske vidnesbyrd indikerer, at byen var genstand for menneskelig bosættelse endnu tidligere (omkring begyndelsen af ældste stenalder, dvs. for ca. 12.000-13.000 år siden).

Ifølge sagnet om tvillingebrødrene Romulus og Remus - der blandt andet blev videregivet af den romerske historiker Livius - blev byen grundlagt i 753 f.Kr. På baggrund af dette sagn - sammenholdt med visse arkæologiske vidnesbyrd - har nogle historikere og arkæologer hævdet, at byen først blev grundlagt i det ottende århundrede f. Kr. i form af pastorale bosættelser på Palantinerhøjen; men det er stadig et meget omdiskuteret emne blandt historikere og arkæologer.

Fra monarki til republik

Efter den af sagnet påståede grundlæggelse af Rom i 753 f. Kr. blev Rom ledet i et monarkisk system - Det romerske kongedømme - af syv forskellige konger af forskellig italisk/etruskisk afstamning (latinere, sabinere og etruskere) i 244 år, indtil den sidste af de syv konger blev tvunget til at forlade Rom og gå i eksil i 509 f.Kr., hvorefter en oligarkisk republik - Res Publica Romana, som var forløberen for Romerriget - blev dannet.

Den romerske republik

Den romerske republik førte til en voldsom ekspansion af Rom gennem en lang række erobringskrige og alliance-pagter, der til sidst førte til romersk herredømme over hele Middelhavs-området. I de første par århundreder gjaldt det nær-området; den centrale del af Italien - dernæst hele Den Italienske Halvø. I det følgende århundrede fulgte Nordafrika, Den Iberiske Halvø og det sydlige Frankrig med. Og et par århundreder senere - i det første århundrede f.Kr. - var hele Frankrig, Grækenland og det meste af den østlige del af Middelhavet kommet på romerske hænder.

Interne stridigheder

På højden af denne erobrings-tørst gerådede den romerske republik imidlertid i interne stridigheder i kølvandet på Julius Cæsars udnævnelse til såkaldt dictator perpetuo af senatet; en handling, der fik flere senatorer til at frygte, at Cæsar ville afsætte senatet til fordel for et tyranni. Bekymringen blandt senatorerne - der meget sigende kaldte sig liberatorer - blev så stor, at de konspirerede det berømte mord på Julius Cæsar den 15 marts år 44 f. Kr., anført af de to senatorer Gaius Cassius Longinus og Marcus Junius Brutus. Mordet på Cæsar førte til en række blodige borgerkrige i den romerske republik, som i sidste ende ledte til grundlæggelsen af romerriget - kaldet Imperium Romanum på latin - i året 27 f.Kr.

Romerriget

Den sidste af disse borgerkrige - den udslagsgivende, der førte til grundlæggelsen af romerriget - var det berømte søslag ved Actium den 2. september i år 31 f.Kr., hvor Cæsars adopterede søn, Gajus Julius Cæsar Octavianus, og hans tropper sejrede over Marcus Antonius og Kleopatra - og senerede annekterede Kleopatras Ægypten som en romersk provins. Det var dog først i 27 f. Kr., at Gajus Julius Cæsar Octavianus blev tildelt kejserlig magt og den majestætiske titel Augustus af senatet, hvilket formelt markerede overgangen til Imperium Romanum.

Pax Romana og nye stridigheder

I de første par århundreder af Romerrigets historie herskede der intern politisk ro og stabilitet, hvilket har givet denne periode i imperiets historie tilnavnet Pax Romana. Det var dog ikke mere fredeligt end at Caligula - Tiberius´grandnevø og arvtager - blev dræbt i 41 e. Kr. af officerer fra prætorianergarden efter en regeringsperiode, der af nogle romerske kilder er blevet beskrevet som en ren katastrofe, og senere Neros selvmord - det første selvmord blandt romerske kejsere - i 68 e. Kr., der var begyndelsen på en række nye blodige stridigheder.

Romerriget lå også i krig med andre folkeslag i denne periode, blandt andet med forskellige germanske folkeslag - og i 60 e. Kr. - under Neros regeringsperiode - blev briternes oprør nedkæmpet, hvorunder ca. 150.000 døde. I 66-73 e. Kr. opstod desuden den første af tre jødiske opstande i provinsen Iudaea mod det romerske herredømme.

Deling af Romerriget

Senere blev Romerriget delt i en østlig og en vestlig del under det såkaldte tetrarki (firemandsvælde), med en østlig og en vestlig kejser, der begge bar den kejserlige titel augustus. Opdelingen af Romerriget i en østlig og vestlig del foregik dog ikke fredeligt og endnu en gang blev imperiet kastet ud i en række blodige borgerkrige, der først ophørte, da Konstantin den Store slog sine rivaler og blev enehersker over både den østlige og den vestlige del.

Konstantin den Store gjorde vore dages Istanbul til hovedstad for den østlige del af imperiet - nu almindeligvis kaldet Det Byzantinske Rige eller Det Østromerske Kejserdømme - og opkaldte byen efter sig selv, idet den fik navnet Konstantinopel; en status, byen bevarede helt indtil 1453, hvor den blev opslugt af Det Osmanniske Rige.

Kristendommen og Milano-dekretet

Konstantin den Store var også med til at gøre den tidlige kristendom til en accepteret og legitim del af Romerriget, idet han sammen med sin kollega og rival, kejser Licinius, undertegnede et dekret - det berømte Milano-dekret - der sikrede kristne (og andre trosretninger) retten til at praktisere deres tro efter mange års voldelige forfølgelser af kristne fra forskellige romerske kejseres side. Det var dog ikke før i 380 e. Kr. - under kejser Theodosius den Store - at kristendommen blev Romerrigets officielle religion (og samtidig al hedensk tilbedelse forbudt).

Ved Theodosius den Stores død i 395 e. Kr. var den vestromerske magts måne allerede hastigt på vej ned. I den følgende tid gjorde borgerkrige, økonomisk afmatning, korrupt lederskab og et stigende antal invasioner af germanske folkeslag riget endnu mere skrøbeligt. Det hele kulminerede, da vestgoterne invaderede Rom i 410 e. Kr. - på et tidspunkt, hvor Ravenna havde status som det vestromerske riges hovedstad - og vandalerne hærgede byen i 455 e. Kr. Da Odoaker (Audawakrs), lederen af det germanske folk herulerne, den 4. september 476 afsatte den sidste romerske kejser, Romulus Augustulus, var det vestromerske rige i realiteten fortid.

Den østlige del af riget - Det Byzantinske Rige - fortsatte dog, som tidligere skrevet, helt indtil 1453, hvor Det Osmanniske Rige gjorde en ende på Romerrigets sidste bastion.

Antikkens største imperium

Romerriget var ét af de største imperier i verdenshistorien og det største i antikken. På sit højdepunkt regerede kejserne i Rom over knap 7 millioner kvadratkilometer og 70 millioner mennesker, hvilket på den tid svarede til 21% af verdens befolkning. På grund af sin mægtige udbredelse og sin lange levetid har Romerriget satte et stort og varigt aftryk på vestlig kultur, herunder på vestlig filosofi, jura, arkitektur, litteratur, religion og sprog (gennem rigets to hovedsprog latin og græsk) og politiske traditioner (f.eks. middelalderens Tysk-Romerske Rige).

Ingen steder vil du se dette aftryk bedre og mere tydeligt end på din rejse til Rom.

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller

 rejser fundet:

Filtrering

Sorter efter

Minimum antal stjerner

Rejsetemaer

Søger priser på din rejse

Det tager mellem 10 og 15 sekunder.


Ingen rejser fundet for valgte periode

  • Søg datoer markeret med grøn i kalenderen for gode flyforbindelser
  • Søg max. 2-3 pers. pr. vær. (og max. 9 i alt)
  • Den valgte periode er muligvis udenfor sæson på denne destination
  • Afrejsedato er muligvis for langt ude i fremtiden (mere end 8 måneder)
  • Alle hoteller på denne destination er muligvis fuldt booket i valgte periode