Vingårdsferie på Sicilien

Sicilien har gennem de senere årtier opnået betydelig anerkendelse for sine vine, selvom produktionen måske ikke er helt så systematisk og organiseret i stordrift som andre steder i Europa. Men når det gælder vingårdsferie, er den lidt gammeldags tilgang til vinproduktion kun en fordel.

Vingårdsferien på Sicilien er fyldt til randen med stemning, tradition - og naturligvis god siciliansk vin. På vingården er der både plads til afslapning, oplevelser - og sådan en vinferie er også en lærerig omgang for alle vinelskere. Vingårdsferien er også romantisk og velegnet til par.

Vores vingårdsferier på Sicilien foregår altid på særligt udvalgte vingårde, hvor de fysiske rammer er helt i orden og omgivelserne rige på skøn natur. På den måde er du sikret det rigtige udgangspunkt for en vellykket og begivenhedsmættet vingårdsferie på Sicilien.

>> Se alle rejser til Sicilien med Escapeaway
>> Læs også om agriturismo på Sicilien her

>> Læs mere om vingård

Kort over Sicilien

Populære hoteller på Sicilien

Italien, Syditalien, Sicilien, Taormina
8,6
Meget godt
1954 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 67 km
  • Nærmeste strand: ca. 1.5 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Syditalien, Sicilien, Taormina Mare
9,6
Fabelagtigt
411 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 65 km
  • Nærmeste strand: ca. 0 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Syditalien, Sicilien, Taormina
9,9
Fabelagtigt
142 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 68 km
  • Nærmeste strand: ca. 1.8 km
  • Internetadgang/Wi-Fi

Den sicilianske mad og vin

Siciliens gastronomi bærer præg af de mange forskellige kulturelle strømninger, som er tilført øen gennem historien og som har beriget ikke bare den sicilianske kultur, men også det sicilianske køkken. Her i det følgende kan du læse om et par af de kulinariske specialiteter, du kan smage på Sicilien på din rejse.

Pasta alla Norma

En af Siciliens meste populære og kendte retter er Pasta alla Norma, som er specielt udbredt i Siciliens andenstørste by Catania ved foden af vulkanen Etna på øens østkyst.

Retten er - som navnet angiver - en pastaret, der typisk består af makaroni eller spaghetti tilberedt med auberginer, tomater, basilikum og frisk ricotta (et typisk italiensk valle-baseret mælkeprodukt, der på Sicilien ofte er fremstillet af fåremælk).

Pasta alla Norma har været kendt i Italien siden det nittende århundrede og som et kuriosum kan nævnes, at retten muligvis har fået sit navn som en hyldest til operaen Norma af Vincenzo Bellini; en såkaldt tragedia lirica, der fik urpremiere på det berømte Teatro alla Scala i Milano i 1831 og betragtes som et af bel canto-traditionens højdepunkter.

Caponata

Caponata, hvis navn og oprindelse er omstridt (stammer muligvis oprindeligt fra Katalonien), er en populær og meget udbredt aubergine-ret på Sicilien, der kan både spises som forret, sideret (typisk til fiskeretter), men som spises også som hovedret.

Retten består af en kogt grøntsagsblanding lavet af hakket og stegt aubergine og selleri krydret med sødet eddike og kapers i en sursød sauce. Der findes utallige lokale variationer af retten rundt omkring på Sicilien, f.eks. med oliven, gulerødder og grøn peberfrugt; eller med kartofler, pinjekerner og rosiner.

I Palermo bliver der undertiden tilføjet blæksprutte blandt ingredienserne, mens sværdfisk garneret med vilde asparges, rejer og revet tun-rogn udgør en særlig delikat, men ikke særlig udbredt version af retten.

Limoncello

Citronlikøren Limoncello er mere end 100 år gammel og udbredt i det meste af Syditalien, hvor man også mener, den stammer fra (det eksakte oprindelsessted i Syditalien er stadig meget omdiskuteret). Foruden at være den mest udbredte likør på Sicilien er det desuden den andenmest populære likør i hele Italien.

Likøren er typisk lavet af citronskallen fra de såkaldte Sorrento-citroner eller Sfusato-citroner. I frembringelsen af likøren gennemtrænges citronskallerne af ætanol, indtil olien fra dem er frigivet, hvorefter den tilbageblivende gule væske blandes med sirup.

Limoncello serveres typisk som en digestif-drink efter aftensmaden (i modsætning til den mere kendte aperitif-drink før maden). Der findes en række varianter af likøren rundt omkring i den sydlige del af Italien, blandt andet pistachiocello, der er tilføjet smagen af pistache-nødder, og fragoncello, der er tilført smagen af jordbær.

Cassata Siciliana

Sicilien er kendt for sine mange delikate søde sager og én af dem er Cassata Siciliana, der stammer fra hovedbyen Palermo.

Cassata består af en rund sukker-kage fugtet med frugtsaft eller likør og lagdelt med ricotta, kandiseret frugt og enten chokolade eller en vanille-fyldning, der ligner cannoli-creme. Den er typisk dækket med et lag af marcipan, pastelfarvet glasur og dekorative mønstre og udstyret med skiver af citrusfrugt på toppen.

Kagen har en række variationer, der er centreret omkring provinsen Catania, bl.a. Cassata Catanese og Cassatella di Sant'Agata