Al Palazzo del Marchese di Camugliano

Officiel kategori

Vores vurdering

9,4
Fabelagtigt
425 anmeldelser
Marie Strutzenblad
Besøgt af
Marie Strutzenblad

Det kan være svært at vide, hvor man skal begynde sin søgen i junglen af storbyhoteller, når man går efter både kvalitet og beliggenhed. Derfor blev jeg rigtig glad, da jeg fandt Al Palazzo del Marchese di Camugliano. Nu befinder vi os i Italien, i Toscana og frem for alt i Firenze, der, præcis som Venedig, er en by, hvor man er utrolig stolt over byens kultur og historie, og det gælder også på Al Palazzo del Marchese del Camugliano. På trods af, at det er et meget pompøst sted med mørke farver, tunge tekstiler og antikke møbler, er der noget helt specielt ved hotellet. Det føles helt rigtigt, og det er lykkedes ejeren at skabe den helt rette stemning, som får dig til at føle dig hjemme, og jeg føler mig yderst privilegeret over at få lov at komme inden for dørene.  

Jeg kunne næsten ikke vente, og min gåtur gennem Firenzes stenbelagte gader og pladser føltes let, ja næsten som om jeg dansede. Et hideaway i Firenze, det havde jeg ledt efter længe, og endelig var det lykkedes. At finde gemmesteder i en storby kan være en udfordring, det vidste jeg fra tidligere, selv om jeg havde fuld tillid til, at byen Firenze ikke ville svigte mig. Og det viste sig, at jeg endte med at blive mere end tilfreds.

Romantisk og meget centralt

Al Palazzo del Marchese di Camugliano er et berømt palæ, og da selve bygningen stammer fra 1500-tallet og derfor har historisk betydning, er det ikke så underligt, at det ligger netop her midt i det historiske centrum med de små, smalle gader og hyggelige stræder. Alene beliggenheden giver pluspoint hos mig, og jeg elsker at befinde mig midt i byens hjerte, hvor jeg er tæt på alt det, byen har at tilbyde. Husets facade adskiller sig ikke stort fra resten af byens facader, bortset fra den detalje at du bag jernporten kan skimte en gårdhave, og det er først, når du kommer ind, at du opdager, at du er havnet på rette sted.

Den centrale beliggenhed betyder altså, at du har hele byen for dine fødder og er i gåafstand til byens restauranter og caféer. Floden Arno ligger blot et par hundrede meter fra hotellet, og der er kun 10 minutters gang til en af byens mest besøgte pladser, Piazza del Duomo. Der er 750 m til hovedbanegården, Santa Maria Novella, hvorfra du nemt og hurtigt kan komme til regionens mange smukke byer med deres bølgende bakker fyldt med vinmarker og olivenlunde.

Slå dig ned i gårdhaven og nyd den afslappede atmosfære 

Efter en dag fyldt med oplevelser og indtryk er det skønt at kunne slappe helt af, og der er næsten ikke noget bedre sted end hotellets gårdhave. Her kan du slå dig ned i de komfortable havemøbler og nyde en drink eller en god kop kaffe, mens du lægger planer for morgendagens udflugter. I en storby er det altid en helt speciel oplevelse at kunne koble af i en oase som denne.

Og det er ikke bare selve paladset og gårdhaven, som er noget særligt, for hele hotellet emmer af historie, og stilen går som en rød tråd igennem alle de smukke rum og sale, hvoraf nogle også anvendes til reception og morgenmadsservering. Jeg fik fortalt, at huset gennem tiderne har været anvendt til at huse venner og bekendte fra nær og fjern. Der findes tilmed en musiksal, hvor man kunne socialisere og nyde de smukke toner, som bredte sig fra rum til rum. Ja, det er svært ikke at beundre datidens sociale kompetencer, hvor samtale og musik var i fokus, og mens jeg gik fra den ene sal til den anden, drømte jeg om at få et glimt, om end det var nok så lille, af Al Palazzo del Marchese di Cumugliano's storhedstid.

Godt at vide om Al Palazzo del Marchese di Camugliano

Hotellet vil gerne vide, hvad tid du planlægger at ankomme. Kommer du i bil, skal du medtænke, at du befinder dig midt i Firenze, og der kræves en særlig tilladelse til at køre i byens historiske centrum. Ønsker du hjælp til at finde parkeringsmulighed, bør du kontakte hotellet i forvejen, så hjælper de gerne. Vi gør opmærksom på, at der er en del trapper på hotellet, da det er et gammelt hus.

Derfor skal du vælge Al Palazzo del Marchese di Camugliano

  • Nærmeste lufthavn: 11 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering
  • I by eller landsby

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Nærmeste by Firenze - 0 km
  • ... med Ponte Vecchio, shopping og domkirken
  • Siena, Italiens måske mest elskede middelalderby– ca. 71 km
  • Pisa med det skæve tårn – ca. 86 km
  • Hjertet i vindistriktet Chianti, byen Greve in Chianti – ca. 30 km
  • Etruskernas bjergby, Volterra – ca. 75 km
  • De “1000” tårnes by, San Gimignano – ca. 52 km
  • Lufthavnen Rom Fiumicino – ca. 309 km
  • Lufthavnen i Firenze – ca. 10 km
  • Lufthavnen i Pisa - ca. 82 km
  • Lufthavnen i Bologna - ca. 105 km

Al Palazzo del Marchese di Camugliano har blot 10 værelser som alle er rummelige og elegante, og hvor ikke to værelser er ens. Juniorsuiter og suiter er lidt mere luksuriøse end de øvrige værelser og har smukke loftsmalerier, stukkanter, antikke møbler, marmor og forgyldte spejle. Flere af værelserne vender ind mod gårdhaven, andre ud mod den lille gade. Suiten har en opholdsstue og sovesofa (åben planløsning kan forekomme). En del suiter har en såkaldt "connecting door". Du kan desuden vælge lejlighed med et soveværelse og en opholdsstue med tekøkken og sovesofa.

Faciliteter:

  • Aircondition
  • WiFi
  • Fladskærms -TV
  • Minibar
  • Safetybox
  • Elkedel
  • Badeværelse
  • Hårtørrer, badetøfler og badekåbe
  • Babyseng - på forespørgsel (gratis)
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Al Palazzo del Marchese di Camugliano. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via Del Moro 15
50123 Florence

Koordinater

Latitude: 43.7722
Longitude: 11.2493

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Italien, Toscana, Firenze
9,6
Fabelagtigt
296 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 11 km
  • Afstand til havet: ca. 70 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Toscana, Radda in Chianti
8,5
Meget godt
616 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 64 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Italien, Toscana, Firenze
9,4
Fabelagtigt
2039 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 16 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering

Rejsemål Toscana

Vis flere