Herdade da Corte

Officiel kategori

Vores vurdering

8,9
Meget godt
270 anmeldelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

Smag på det ”ægte Algarve” som du ikke vidste fandtes. Hotel Herdade da Corte er familiær, rustikt og en sand perle beliggende i baglandet blot 15 minutters kørsel fra den historiske by, Tavira, ved kysten. Hvor der er husrum, er der hjerterum – og det er nøgleordene bag det lille hus på landet i de mest eventyrlige omgivelser på Algarvekysten. Hos João og Francisco bliver du budt velkommen som en ven af huset, og der er ingen grænser for, hvor meget de vil strække sig for, at du får de bedste ferieoplevelser med hjem.

Herdade da Corte er et hjem, selvom du er langt hjemmefra, og det kan de mange stamgæster nikke genkendende til. For her er højt til loftet, og stemningen er intim og familiær, hvilket er en naturlighed når der ikke findes mere end 12 værelser – man kommer hinanden ved…ved morgenbordet snakkes der om, hvor udflugten går til i dag og så videre og så videre.

Hotel Herdade da Corte er for dig, der ønsker en ferie i panoramiske omgivelser med olivenlunde, appelsinplantager og mandeltræer at stå op til om morgenen. Herdade da Corte er også for dig, der gerne vil ud at opleve på din ferie – på cykel, vandring i det kuperede terræn (spørg om vandrekort hos João og Francisco), eller hvad med at tage lejebilen med på tur og besøge kulturbyen Tavira, spise skaldyrsfrokost i Olhão, tage båden til Ilha do Farol med de nærmest caribiske strande?! Eller er du bare til ren daseferie ved swimmingpoolen – du bestemmer selv, men der er ingen fare for at komme til at kede sig hos måske Algarves mest gæstfri værtspar!

Derfor skal du vælge Herdade da Corte

  • Bo i idylliske omgivelser, men i tæt afstand til kysten liv og leben
  • Bliv ”vartet op” af de mest hjertevarme og gæstfrie værter
  • Du behøver ikke køre langt, når du lander i Faro, for her er blot en halv times kørsel
  • Tag på marked (grøntsager, blomster og fisk) i Olhão og Loulé, der er kendte især for markedsdagene
  • Kør til Tavira – også kaldet ”Algarves Dronning” og oplev den mangfoldige kultur med borge og slotte
  • Tag den lille færge herfra mod Ilha da Tavira, hvor du finder op mod 10 km lange sandstrande

Godt at vide om Herdade da Corte

Receptionen har begrænsede åbningstider fra kl. 09.00-21.00. Derfor skal du i god tid forinden meddele dit forventede ankomsttidspunkt (mindst 72 timer før ankomst).

Hvis du ønsker enkle måltider, er der en menu, som består at tapas og vin. Her er også en såkaldt "ærlighedsbar" samt mulighed for at bestille massage. Morgenmaden serveres dagligt mellem kl. 09.00-11.00. Der er parkering på området. Hotellet kan tilbyde vaskeservice og bagageopbevaring.

Derfor skal du vælge Herdade da Corte

  • Nærmeste lufthavn: 42 km
  • Nærmeste by: ca. 9.7 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Nærmeste strand (ved Luz) – 12,5 km
  • Nærmeste restaurant (udover hotellet) – fra 1,5 km
  • Nærmeste by, Tavira – 12,8 km (der findes mindre landsbyer tættere på)
  • Algarves kulturby nr. 1, Silves – 87,8 km
  • Skaldyrsfrokost i Olhão – 21,8 km
  • På marked i Loulé – 27,4 km
  • Sagres, en af Algarves vestligste byer – 143 km
  • Nærmeste golfbane, Colina Verde Golf & Sports Resort – 12,6 km
  • Faro lufthavn – 40,3 km

Som et rigtigt landsted er her ikke ret mange værelser – til gengæld kan du glæde dig over at være gæst i et af de i alt 12 værelser, som Herdade da Corte tilbyder. Stilen er præcis, som du kan forvente på et rustikt hideaway med varme stengulve, matchende træmøbler og en landlig, men enkel udsmykning. Alle værelser er røgfri, og de er indrettet med badeværelse, klædeskab, hårtørrer, aircondition og Sat-TV.

En del af værelserne og suiterne ligger i andre bygninger ca. 300-800 m fra hovedbygningen.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Herdade da Corte. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Sitio Da Corte
8800-166 Tavira

Koordinater

Latitude: 37.1620
Longitude: -7.7424

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Portugal, Algarve, Lagos
9,2
Fabelagtigt
178 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 90 km
  • Nærmeste strand: ca. 500 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Algarve, Silves
9,5
Fabelagtigt
94 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 63 km
  • Nærmeste strand: ca. 10.1 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Algarve, Lagos
9,3
Fabelagtigt
2136 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 91 km
  • Nærmeste strand: ca. 300 m
  • Pool (evt. sæsonåben)