Porto Bay Liberdade Hotel

Officiel kategori

Vores vurdering

9,3
Fabelagtigt
2089 anmeldelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

Parabéns (udtales pa-ra-baijs) – det var mit første ord, da Maria tog imod i receptionen på en lun forårsdag i marts måned. Parabéns betyder oversat tillykke, og det røg ud af mig. For førstehåndsindtrykket var lige præcis det, jeg håbede på at opleve. Klassisk, cool og boutique. Og så bor du i øvrigt bare 30 meter fra Lissabons eksklusive shoppinggade, Avenida da Liberdade.

Næsten hver måned skyder der et nyt hotel op i Lissabon – og der er nogle, der skiller sig mere ud end andre, herunder Porto Bay Liberdade. Jeg glæder mig til at byde dig ”indenfor” og håber, at du bare ved at læse beskrivelsen vil føle dig hjemme på Rua Rosa Araújo nr. 30.

Porto Bay-kæden har flere andre hoteller, fra Algarve i syd til Madeira i vest. De er kendt for at være nogle af de mest kvalitetsbevidste uden at det bliver luksuriøst – til gengæld ved du altid, hvad du kan forvente dig, og det er for mig et kvalitetsstempel i sig selv.

Topkarakterer på rekordtid

De sidste år har Lissabon haft en regulær optur. Ja, faktisk har byen sat den ene rekord efter den anden og vundet utallige priser af både World Travel Award, men også flere andre velansete magasiner og sites. Lissabon er hip, men samtidig fortsat helt sin egen og har bevaret sin sjæl og charme. Jeg plejer at beskrive byen som en perfekt kombination af Rom, Barcelona og Paris – Lissabon er nemlig bygget på adskillige høje (Rom), ligger ud til havet med nem adgang til kystens strande (Barcelona) og så har den et ”amourøst” touch og fine shoppingmuligheder som den franske hovedstad.

Så er stilen ligesom lagt – men ikke nok med, at Lissabon er mere populær end nogensinde, så gør hotellerne generelt også en ihærdig indsats for at forkæle sine overnattende gæster. Vurderingerne ligger oftest i den høje ende af skalaen, hvis du tager et kig på Tripadvisor og mange af de andre sider med bedømmelser.

Lad det være sagt med det samme: På trods af det faktum, at Porto Bay Liberdade Hotel først har slået sine døre op i 2015, så rangerer det allerede i toppen af gode tilbagemeldinger. Når jeg møder Maria næste gang, så vil der lyde endnu et stort ”parabéns” herfra, for det er er noget af en drømmestart, og de karakterer fås kun, hvis alle yder 100%

Et lille univers i centrum af Lissabon

Én af årsagerne til den fine start er efter min vurdering bl.a. at Porto Bay Liberdade har formået at skabe et lille univers i storbyen. Her er et værelse ikke bare et sted at sove. Nej, her bestiller du et ophold, fordi du efter en dag med shopping kan komme ”hjem” og blive en smule forkælet. Jeg vil næsten vove den påstand, at det er et lille resort med så mange forskellige faciliteter, der ikke normalt ses i en storby.

Porto Bay Liberdade har beskrevet sig selv ret sigende:

  • Boutique hotel
  • Urban resort
  • Historic façade

Jeg kunne ikke have skrevet det bedre selv, for de historiske rammer i de gamle bygninger er velbevaret ude som inden for. Men så er der alt det ind i mellem – her er det den moderne verden, der er fremtrædende. Tag et kig på billedgalleriet ovenfor med de tilhørende beskrivelser, så er det nok nemmere for dig at forstå, hvad jeg mener: )

Så i stedet for at beskrive stolpe op og stolpe ned, så vil jeg lade dig bruge tiden på at se Porto Bay ”posere” på billederne.

Godt at vide

Når du ankommer til Lissabon lufthavn, så er din storbyferie næsten begyndt. For selvom du bor i hjertet af Lissabon, så er der ikke mere end ca. 7 km til slutdestinationen fra ankomsthallen. Du kan enten tage en taxa (koster ca. EUR 15,-) eller metroen til Avenida (skift på São Sebastião) og så har du hotellet efter ca. 200 meters gang.

Når du befinder dig i lobbyen, læsesalen, herreværelset eller ”hjemme” på dit eget værelse, så hører du knapt byen uden for. Men husk på, at du bor "midt i det hele", så derfor kan suset fra Lissabon ikke undgås, når du befinder dig ude på solterrassen, tager en ”dukkert” i jacuzzien eller indtager morgenmaden under åben himmel – dog skal det retfærdigvis siges, at da jeg var på besøg, så var hotellet endnu ikke åbnet, hvorfor der blev arbejdet på højtryk for at blive færdig – og det indebar, at der var et højere støjniveau end normalt.

Til gengæld er resultatet yderst tilfredsstillende, og særligt synes jeg, at du skal dvæle ved billede nr. 34 i galleriet. Muren er lavet af de karakteristiske, portugisiske azulejos (kakler) som landet gennem århundrede har stolte traditioner for at producere og bruge til dekoration på vægge og mure – ja, sågar hele husfacader. Du kan endda købe nogle af de kvadratiske kunstværker med hjem som souvenir, da der i byen findes adskillige butikker – særligt i bydelene Chiado og Bairro Alto.

Derfor skal du vælge Porto Bay Liberdade Hotel

  • Nærmeste lufthavn: 9 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Castelo São Jorge med måske Lissabons bedste udsigter – ca. 2,5 km
  • Den ”gyldne” shoppinggade, Avenida da Liberdade – ca. 30 m
  • Lissabon Oceanarium, der er et af Europas største – ca. 8,5 km
  • Nærmeste metrostation, Avenida – ca. 200 m
  • Lissabon lufthavn – ca. 7 km
  • Det mondæne ”boheme”-område, Bairro Alto – ca. 1,5 km
  • Picnic i Eduardo II-parken ved Marques de Pombal – ca. 650 m
  • Smag på de verdenskendte Pasteis de Nata i Belém – ca. 6 km
  • Portvinsinstituttet med mulighed for smagning – ca. 1,5 km
  • Henrik Søfarerens-monument – ca. 6 km
  • Tårnet ved Tejo-floden i Belém – ca. 6 km
  • Det smukke Jeronimos-kloster – ca. 6 km
  • Gulbenkian-museet – ca. 1,5 km
  • EXPO ’98-bydelen med shoppingcenter – ca. 9,5 km

De 98 værelser er kategoriseret i flere forskellige typer, og uanset hvilken du vælger, så er jeg ret sikker på, at du vil føle dig godt tilpas. For værelserne er indrettet med ”dig” som inspirationskilde – altså hvordan Porto Bay’s mange gæster ønsker at holde ferie, selvom det er i en storby. Derfor skal du ikke vælge Liberdade (som alle andre hideaways i øvrigt), hvis du bare ønsker en seng at sove i. Du skal vælge netop Porto Bay Liberdade, hvis du gerne vil have det lille ekstra. Derfor kan du på alle værelsestyper se frem til:

  • Behagelige senge og madrasser
  • Linned af 100% egyptisk bomuld
  • Hovedpudemenu (f.eks. blød, hård eller to stk.)
  • Gratis WiFi og 40” fladskærms-TV
  • Room service hele døgnet og minibar (mod betaling)
  • Kaffe- og te-faciliteter ved ankomsten
  • USB-oplader (forbundet til TV’et)
  • Regulærbar lysdæmper
  • Badeværelse med bruseniche eller badekar
  • Hårtørrer, slippers og baderobe
  • Toiletartikler fra portugisiske Rituals
  • Airconditioning og varmeanlæg
  • Skrivebord og musikanlæg
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Porto Bay Liberdade Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Indendørs pool
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Rua Rosa Araújo 8
1250-195 Lisbon

Koordinater

Latitude: 38.7222
Longitude: -9.1489

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Portugal, Lissabon-regionen, Oeiras
9,2
Fabelagtigt
970 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 23 km
  • Nærmeste strand: ca. 400 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Lissabon-regionen, Lissabon
9,3
Fabelagtigt
1202 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 9 km
  • Afstand til centrum: ca. 100 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Portugal, Lissabon-regionen, Lissabon, Bairro Alto
9,5
Fabelagtigt
771 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 10 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Pool (evt. sæsonåben)

Andre hoteller Lissabon

Vis flere