Familieferie på Madeira

Langt ude i Atlanterhavet finder man en lille perle af en ø, som glimrer ved behagelige temperaturer året rundt, god mad for alle aldre og masser af oplevelser for både høj og lav. Madeira er det perfekte sted at tage børnene med hen. Det er en stille og fredelig ø, der er som skabt til en familieferie. Samtidig er der alle muligheder for at være aktive sammen på ferien. Alt efter børnenes alder kan man tage på vandreture eller mountainbiketure sammen i bakkerne, eller måske på snorkel- eller fisketur.

Er der mindre børn med på ferien, vil de helt sikkert synes om et besøg i Quinta das Palmeiras, hvor der er en mini-zoo og en mini botanisk have. Både små og store børn og såmænd også de voksne vil uden tvivl have en god dag i temaparkerne Madeira Theme Park, der fortæller om Madeiras kultur, historie og traditioner, i Madeira Magic, der blandt andet har en videnskabsafdeling med 3D-film og planetarium, og i Madeira Story Center, der tager de besøgende med på en virtuel rejse gennem tiden. En tur i vandland vækker altid begejstring – så en tur i Santa Cruz Aqua Park vil børnene helt sikkert være med på.

En smuk sejltur på en solrig dag er helt sikkert noget, som alle generationer kan blive enige om på en familieferie til Madeira. Måske skal det være en hval- og delfinsafari – det vil da være en oplevelse for alle. Eller hvad med et pirattogt i en kopi af Christopher Columbus’ skib Santa Maria.

Funchal - en by for hele familien

Hovedstaden i øgruppen Madeira hedder Funchal, og det er også her man finder øens lufthavn, som er porten til oplevelser på den grønne ø. Funchal er en halvstor by efter ø-målestok, og her bor omkring 120.000 mennesker. Her ligger en række fantastiske hoteller og man finder også nogle interessante muséer, bl.a. til ære for øens mest berømte 'søn', fodboldspilleren Cristiano Ronaldo. Funchal er omringet af Atlanterhavet og stejle bjerge, og man får en magelløs udsigt ved at benytte sig af en af de kabelbaner, som fører fra byen op at skråningerne, til platforme med blik til både indlandet og havets vidder i op til 1200 meters højde.

En stærkt befærdet motorvej forbinder Funchal med Câmara de Lobos og Ribeira Brava på den vestlige del af øen og Santa Cruz, Machico og Caniçal på Østmadeira.

Unikke familiehoteller på Madeira

Hvis du har lyst til at opleve Madeira på en familieferie, så har du mulighed for at bo på unikke familiehoteller og ferieboliger, som vi i Escapeaway personligt har håndplukket med vægten lagt på hoteller, der har autencitet, charme og personlighed.

Alle vores unikke hideaways på Madeira kan bookes online til konkurrencedygtige priser.

Du kan her læse om alle vores rejser til Madeira.

>> Læs også om familieferie på Algarvekysten
>> Læs her om familieferie i Portugal

>> Læs mere om familieferie

Kort over Madeira

Populære hoteller på Madeira

Portugal, Madeira, Funchal
8,9
Meget godt
1718 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 23 km
  • Nærmeste strand: ca. 500 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Madeira, Funchal
9,7
Fabelagtigt
1082 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 23 km
  • Nærmeste strand: ca. 1.1 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Madeira, Funchal
9,1
Fabelagtigt
1740 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 25 km
  • Nærmeste strand: ca. 600 m
  • Pool (evt. sæsonåben)