Mad og vin-rejser

Når mad og vin skal være en oplevelse i sig selv

De fleste af vores hideaways har en restaurant, hvor menuen som oftest sammensættes ud fra det regionens friske råvarer. Der er også en række hideaways, som udmærker sig i kraft af de restauranter, der er på stederne, og hvor de lokale selv valfarter til. Vi har erfaret, at en god håndfuld af vores hideaways hvert år får besøg af anmeldere fra Guide Michelin, og flere står derfor også nævnt i den.

At de står i på Michelins fine liste skal du ikke lade dig "skræmme" af, det er oftest med en varm anbefaling og ikke en decideret stjerne, men det, de kalder en "rising star". Så finere er det heller ikke, og du kan roligt sætte dig til bords uden at skulle terpe et afsnit i Emma Gad. Deres anbefaling betyder blot, at Michelin-anmelderne mener, at køkkenet har noget særligt at tilbyde og udmærker sig i forhold til andre restauranter i området og oftest til en pris, hvor madbudgettet ikke sprænges.

Nu er michelinstjerner jo ikke den eneste målestok for, hvordan et måltid mad i den ekstra gode ende bedømmes. Så vi har selvfølgelig også præsenteret de hideaways, hvor vi personligt mener, at restauranten har noget særligt at tilbyde, eller hvor der produceres forskellige råvarer og vin af høj kvalitet.

Dette rejsetema henvender sig til dig, som ønsker, at en ferie er lig med en livsnyderrejse. Hvor mad og vin skal gå op i en højere enhed, og hvor kvaliteten af maden skal være en oplevelse i sig selv. Flere af de rejsemål du finder i programmet hos Hideaways, som f.esk SpanienPortugal, Frankrig og Italien,  er netopt kendt for god vin og et fantastisk køkken. Forkæl dine smagssanser og besøg et hideaway fra dette rejsetema.

Læs mere