Rejser til Andalusien

1-2-3… Når du når til 1 million, så er du ved at være i mål – Andalusien har så mange oliventræer, at du skal bruge et helt liv på at tælle dem. Velkommen til Andalusien med Hideaways, vi er specialister i rejser til Andalusien som er den største region i Spanien. Når du rejser med Hidaways bor du på håndplukkede hoteller og ferieboliger på din ferie.

Det siges at kongernes dronning, Kleopatra, yndede at bade i frisk mælk for at holde sig ung og smuk. Måske Isabella, Spaniens første dronning, har haft samme tilbøjelighed – ikke at bade i mælk, men i olivenolie. Med så mange lunde fulde af de karakteristisk, formede træer på de bløde bakker er der olivenolie nok til mere end bare et olympisk svømmebassin. I-M-P-O-N-E-R-E-N-D-E, så kort kan det siges.

Som en skarp kontrast til den gule jord og de olivengrønne farver er Andalusien ligeledes fuld af forårsgrønne, kridhvide og azurblå farver. Dybe dale med store græsarealer matcher perfekt bjergtoppenes Pueblos Blancos (de hvide landsbyer) og Middelhavets skær i horisonten.

Sommertemperaturer, men sne på bjerg-toppen

Nok kan temperaturerne i Andalusien inkl. Costa del Sol i de varmeste sommermåneder godt snige sig op på den anden side af 35°, men der er hjælp at hente! Sierra Nevada er navnet. Dette bjergområde er det største af sin art på den iberiske halvø, og højeste tinde strækker sig mere end 3300 m op mod himlen, og jo længere du når op, des mere kølig bliver luften. På afstand minder bjergtoppene om en pakke Toblerone betrukket med hvid mælkechokolade – lige til at spise. Men tag ikke fejl – det er ikke spiseligt, det er tinder af sne…evighedssne vel at bemærke.
Naturelskere vil falde i svime, når de på vejen op støder på skiltet med påskriften: Biosphere-reservat siden 1986. Du kan intet mindre få adskillige dage til at gå med at udforske naturområdet – enten i bil eller med vandrestøvlerne på.

Lokal gastronomi, der er værd at rejse efter…

Michelin kaster ikke om sig med deres gyldne stjerner. Det gør Hideaways heller ikke. Men i Andalusien findes så mange små, lokale gemmesteder, hvor der serveres spansk mad, som krydrer dit ophold og forkæler dine smagsløg. Jeg fik selv en aha-oplevelse på min forrige rejse rundt i baglandet. Det var efter besøget på Posada Morisca, hvor Javier kunne anbefale et helt særligt sted i Tejada-bjergene. Se Maries blogindlæg med billeder og lad tænderne løbe i vand…

UNESCO har været en flittig gæst

Spanien har gjort sig bemærket på UNESCO’s verdensarvsliste intet mindre end 44 gange. Af disse udmærkelser ligger de seks i Andalusien. Selvom du ikke tilhører den kulturelle elite, bør du under alle omstændigheder overveje at udvælge at besøge mindst én af attraktionerne, for det kan blive en oplevelse for livet. Andalusien og Generalife-haven i Granada, Mezquitaen i Cordoba, hulemalerierne i Almeria for blot at nævne nogle få.

Skal du være aktiv eller slappe af?

Når jeg besøger Andalusien og Costa del Sol, sørger jeg altid for at pakke løbetøjet med i bagagen, for hvis ikke Nike-skoene i str. 38 er med, så fortryder jeg ganske enkelt. Der findes ikke en bedre start på dagen end at stå op sammen med den endnu lavthængende sol, indsnuse den friske morgenluft og stilheden er altoverskyggende. Alternativt er regionen oplagt til cykelture, vandring eller hvad med en tur på hesteryg? Især baglandet mod Sierra Nevada byder på enestående muligheder for aktive udfoldelser. Men naturligvis er der en aktivitet, hvor smilet kommer frem på såvel store som små – på med svømmetøjet og hop i swimmingpoolen eller lad din indre vandhund afprøve de kilometerlange sandstrande langs Middelhavet.

Rigtig god ferie i Andalusien - Marie.

Læs mere om Andalusien

Mad og vin

Andalusien har en spændende og mangfoldig gastronomi, der er påvirket af landets placering ved Middelhavet og den kulturelle påvirkning, som regionen er blevet udsat for gennem historien fra andre folkeslag, f.eks. romerne, fønikerne og maurerne. Jeg har her udvalgt et par af de kulinariske specialiteter og typiske retter, som du kan smage på, når du er på ferie i Andalusien. God appetit og god rejse!

Migas

Retten migas er et godt eksempel på den nordafrikanske indflydelse på det andalusiske køkken. Retten, der serveres i en skål, kunne være en fætter til en anden kendt nordafrikansk ret, nemlig couscous. Den er lavet på en base af brødkrummer og en række andre ingredienser, som varierer meget fra sted til sted, men som f.eks. kunne være bacon, pølse, olivenolie, hvidløg og tørret rød peber.

Sherry

Det ville være en skam at tage til Andalusien uden at smage på sherry´en, når man tager i betragtning, at den produceres i Andalusien og har sit oprindelsessted i nærheden af byen Jerez de la Frontera i Cádiz-provinsen i det sydvestlige Andalusien. Ja, faktisk betyder sherry oprindeligt Jerez, idet ordet er en anglisering af navnet Xeres (Jerez). Nogle andalusere - specielt de ældre af slagsen - kalder også nogle gange sherryen for saca.

Sherry er produceret under EU´s regler om beskyttet oprindelsesstatus, hvilket vil sige, at den skal produceres i det, man kalder sherryens triangel, som udgøres af området mellem Jerez de la Frontera, Sanlúcar de Barrameda og El Puerto de Santa María.

Dét, der adskiller sherry´en forskellig fra andre vine er, at den er beriget med cognac. Den kommer i ti anerkendte sorter, der spænder fra lys til mørk og fra tør til sød. Et must på din rejse til Andalusien.

Tapas

Du kan få lækre tapas alle steder i Spanien, men der er især tre steder i landet, som er kendte for at have en rig tapas-tradition; Baskerlandet, Katalonien og - ikke mindst - Andalusien. Ja, der er sågar mange, der mener, at tapas-traditionen oprindeligt stammer fra netop Andalusien. Ræsonnementet er følgende: Tapas kommer af det spanske verbum “tapar”, som på dansk betyder “at dække”. Så den mest oprindelige betydning af begrebet tapas var betydningen “låg” – et låg, der sandsynligvis allerførst bestod af skiver af brød eller kød, som blev brugt til at dække et glas sherry til med mellem slurkene for at holde fluer og andre insekter væk. Mange mener, at de første der praktiserede denne tradition, var fortidens sherry-drikkere i de andalusiske taverner.

Endnu idag har tapas en betydningsfuld position i det andalusiske køkken. Retten spises ikke bare som en snack, en mellemmad eller en appetitvækker, sådan som den oprindeligt gjorde, men udgør ofte også en hel frokost, og sågar en hel aftensmad. I de sidstnævnte tilfælde sammensætter man almindeligvis et større udvalg af forskellige tapas. Det kunne f.eks. være (tortillas), kødboller med sovs (albondigas), blæksprutte (calamares), ansjoser (boquerones), langsomt-kogt oksekød (carne mechada), rejer med hvidløg (gambas al ajillo) eller svinekød krydret med persille og hvidløg (raxo).

Men den mest udbredte og mest oprindelige tapas-ret er stadig ret simpel: en skive hvidt brød belagt med forskellige typer pålæg, såsom skinke (jamón), ost (queso), peber (pimiento), oliven (aceitunas), pølse (chorizo), forskellige typer fisk (pescado) m.m.

Nogle steder i Andalusien, blandt andet i Granada og Córdoba, kan du stadig være heldig at kunne få tapas gratis med din drink. Her kan du f.eks. bestille en lille øl (caña), et glas vin (chato), eller et glas druesaft (mosto) sammen med medfølgende tapas. Men det er en tradition, der desværre er kraftigt på tilbagetog. Én af grundene går mange år tilbage, til dengang man I Spanien indførte euro´en, hvilket fik priserne på tapas til at stige med 100% på meget kort tid - og i nyere tid har den globale finanskrise, samt generelle økonomiske problemer i regionen, gjort, at flere og flere restauratører og bar-ejere har skrinlagt den gamle tradition med at servere gratis tapas med medfølgende drikkelse. Man har ganske enkelt ikke råd til det længere. I stedet er man mange steder gået over til, som det er almindeligt de mange andre steder i Spanien, at lade kunden betale særskilt for tapas og den drikkelse, man bestiller den med.

Gazpacho

Også den berømte suppe gazpacho har formodentlig andalusiske rødder, selvom der er en teori om, at det oprindeligt var maurerne, der bragte den til regionen. Ifølge  denne teori bragte maurerne retten til Andalusien på et tidspunkt under deres regeringsperiode i regionen (fra 711-1492) i form af en enkel suppe, der bestod af vand, olivenolie, hvidløg og brød. Andre mener derimod, at det måske var romerne, der introducerede retten i Andalusien med de samme ingredienser, dog med tilføjelse af vineddike.

Hvordan det end forholder sig med oprindelsen, så slog suppen hurtigt rødder i Andalusien, specielt i byerne Sevilla og Córdoba, hvor den i begyndelsen bestod af brød, hvidløg, olivenolie, salt og vineddike. Idag bærer den mest almindelige version af suppen stadig præg af dens oprindelse, idet de oprindelige elementer, såsom olivenolie, brød, hvidløg og vineddike, stadig indgår i den, men herudover er der tilføjet nye elementer såsom vegetabilsk fløde, tomat, agurk, og paprika. I visse tilfælde kan der også tilsættes andre ingredienser end de her nævnte, f.eks. forskellige peberfrugter, avocado, grapefrugt, vandmelon og forskellige slags fisk.

Cazpacho er særligt velsmagende om sommeren, hvor temperaturerne koger i Andalusien, og hvor den - stik imod nordisk intuition - serveres kold.

Læs mere

Seværdigheder

Jeg har her udvalgt nogle få af de seværdigheder, som du har mulighed for at opleve på din ferie i Andalusien. Beskrivelsen er udelukkende ment som en inspiration til din rejse, og der tages forbehold for faktuelle fejl. Hvis du har lyst til at læse mere om andre seværdigheder i Andalusien, anbefaler jeg dig at læse vores blog om rejser, hvor du kan finde spændende artikler om Andalusien og vores andre rejsemål. God fornøjelse og god rejse!

Alhambra

Den mauriske kongefæstning og palatine-by Alhambra i den andalusiske by Granada er Spaniens største seværdighed og florerer naturligvis også på UNESCO´s liste over verdensarv. Med dens enestående mauriske arkitektur og historie og dens smukke beliggenhed med udsigt til bjergkæden Sierra Nevada og nogle af Granadas gamle bydele bør den være et uundgåeligt indslag på enhver rejse til Andalusien.

De første spor af Alhambra stammer tilbage fra 889, hvor en gruppe arabere, der havde slået sig ned i Andalusien efter den berberske/arabiske (idag ofte kaldt mauriske) invasion af området i 711, søgte tilflugt i en lille, rød fæstning i Granada for at undslippe en gruppe muladinere (en betegnelse for folk af blandet arabisk/iberisk herkomst). Denne lille røde fæstning menes at have været forløberen til Alhambra, som den mauriske konge Mohammed ben Al-Ahmar renoverede i midten af det ellevte århundrede - og som den senere sultan af Granada, Yusef I, atter ombyggede i 1333; denne gang til et royalt maurisk palads. Paladset blev yderligere udbygget og forfinet af Yusuf I´s efterfølger Muhammed V, der regerede fra 1353 til 1391.

Den næste store forandring af paladset/fæstningen/borgen kom under Mohammed Ibn Nasr, der var grundlægger af Nasride-dynastiet; det sidste islamiske dynasti i Spanien. Ibn Nasr, der var på flugt fra den fremtrængende kristne reconquista, omdannede Alhambra til en palatine-by, der blandt andet rummede nye badehuse, nye tårne og et raffineret vandingssystem, der via nogle vandingskanaler, kaldet acequias, ledte vand til den tilhørende have Generalife (tidligere havde Alhambra fået alt sit vand fra en cisterne, der samlede regnvand, eller vand bragt fra bydelen Albaicin). Palatine-byen rummede også forskellige beboelseskvarterer, to store gårde - Myrtegården og Løvegården - et væld af buegange, en fyrstebolig, en stor velkomst-sal (kaldet Ambassadørernes Sal), en række andre sale (såsom Sala de los Abencerrajes, Sala de las dos Hermanas og Sala de la Justicia) og meget mere.

Alhambra var under maurisk herredømme indtil den kristne reconquista i Andalusien med det katolske kongepar Ferdinand og Isabel i spidsen erobrede de sidste dele af Granada den anden januar 1492. I en berømt scene, der er beskrevet i et øjenvidnes brev til biskoppen af León seks dage efter begivenheden, mødtes Nasride-dynastiets sidste sultan, Abu `Abdallah Muhammad XII (populært kaldet Boabdil), med de nye katolske magthavere ved bredden af floden Genil, ca. en kilometer uden for byen, og overgav dér nøglen til Alhambra til de nye kristne magthavere.

La Mezquita

Den mauriske moske med navnet La Mezquita, der senere - i 1200-tallet - blev bygget om til en katolsk katedral, er en anden af Andalusiens store seværdigheder. Moskeen/katedralen ligger i den smukke by Córdoba, som med sit - af UNESCO anerkendte - historiske bycentrum er en oplevelse værd i sig selv.

Opførelsen af La Mezquita, som også kaldes for Mezquita–catedral de Córdoba, begyndte, da emiren af Córdoba, Abd ar-Rahman I, der var grundlæggeren af det umayyadiske emirat (det senere Córdoba-kalifat), i 784 gav sine folk ordre til, at den vestgotiske katedral, som stod på stedet og som oprindeligt var bygget oven på et romersk tempel dedikeret guden Janus, skulle rives ned. Herefter erstattede han den med de idag berømte arkader i La mezquitaens søjlebårne hal.

Mezquitaen blev ombygget flere gange under de efterfølgende umayyadiske herskere, blandt andet af emiren Abd ar-Rahman II, der tilføjede moskeen flere arkader med anvendelse af søjler fra romerske templer - og senere af Abd ar-Rahman III, der opførte en ny minaret. Sidstnævntes søn, al-Hakam II, tilføjede moskeen dens mirhab (nice, der angiver bede-retningen mod Mekka) og dens kliba (med dens kuppel med sammenflettede buer).

Almanzor, med det borgerlige navn Abu Aamir Muhammad ibn Abdullah ibn Abi Aamir, der som kalif herskede over Andalusien fra 978 til 1002, udbyggede den østlige del af moskeen i 987, hvilket næsten fordoblede moskeens areal.

I 1236 blev Cördoba imidlertid erobret af den kastillianske konge, kong Ferdinand III, der var én af reconquistaens mest succefulde mænd, idet han ikke blot erobrede Córdoba, men også andre vigtige andalusiske byer, såsom Sevilla, Cádiz, Jerez og Jaén, hvilket bidrog til, at han i 1671 blev kåret til katolsk helgen. Efter den kristne erobring af Córdoba blev moskeen omdannet til en katolsk katedral; en udvikling, der fortsatte efter Ferdinand III´s død i 1252, hvor hans søn, Alfons X, tog over, og blandt andet tilføjede den tidligere moské et kongeligt kapel. Transformationen af moskeen til en katedral fortsatte også med Alfons X´s uægte søn, Henrik II, der tilførte moskeen flere kristne elementer.

Under den tysk-romerske kejser Karl V fik katedralen/moskeen desuden tilføjet kirkeskibet, mens dele af den oprindelige søjlehal blev revet ned. Karl V var dog ikke særlig tilfreds med hvordan ombygningen af katedralen foregik, idet han mente, at de mest genuine dele af bygningen var blevet ladet i stikken til fordel for mere konforme elementer, “som man kunne finde i en hvilken som helst by”.

Denne transformation fortsatte ikke desto mindre helt indtil slutningen af 1700-tallet, hvorfor bygningen - ud over de mauriske og gotiske stilarter - også rummer elementer fra barok- og renæssance-arkitektur.

Grotterne i Nerja

Grotterne, der som deres navn angiver ligger tæt på kystbyen Nerja i Malaga-provinsen, nærmeres bestemt 3 kilometer fra Nerja, ved den lille by Maro, er nogle af verdens største drypstenshuler og rummer unikke arkæologiske spor af hulemalerier, som er helt op til 20.000 år gamle. Ud over de sjældne hulemalerier rummer grotterne også forskellige forhistoriske fund af knogler, keramik og stenværktøj.

Grotterne blev genopdaget i nyere tid i 1959, da fem venner opdagede et af to naturlige huller, der giver adgang til grotterne. Et år senere blev der lavet endnu et hul ned til grotterne - denne gang et kunstigt af slagsen - for at give turister lettere adgang til dem. Grotterne er delt op i to dele, Nerja I og Nerja II, hvoraf det kun er den første del, Nerja I, der er tilgængelig for offentligheden, mens den anden del, Nerja II, er lukket for publikum. Den åbne del af grotterne er tilgængelig via sti-systemer og trapper, som gør det forholdsvis let at bevæge sig rundt som besøgende.

Picasso-museet i Malaga

Mange forbinder - af gode grunde - Pablo Picasso med Barcelona, men Picasso havde også en stor tilknytning til Andalusien. Han var nemlig født i Malaga i 1881 og boede i byen i de første ti år af sit liv, indtil Picasso-familien i 1891 flyttede til La Coruña - og fire år senere til Barcelona. Endnu i dag er der spor af Picasso i byen i skikkelse af museet Museo Picasso Málaga, der holder til i det historiske palads El Palacio de Buenavista.

Paladset stammer - i sin nuværende form - fra begyndelsen af det femtende århundrede, hvor det blev opført på ruinerne af et Nasride-palads, inden det i 1939 blev erklæret for en “Ejendom af kulturel værdi” af den spanske stat og til sidst - efter i en periode at være brugt til regionalt kunstmuseum - i 2003 åbnede som det nuværende Picasso-museum.

Museet, der ligger i Malagas tidligere jødiske kvarter, ikke langt fra katedralen, rummer 285 Picasso-værker, som er doneret til museet af Picassos familie, hovedsageligt enken til Picassos ældste søn, Christine Ruiz-Picasso, der var én af drivkræfterne bag museets skabelse, og Picassos barnebarn, Bernard Ruiz-Picasso - søn af Christine Ruiz-Picasso. Ud over disse Picasso-værker rummer museet også en lang række værker, der er udlånt til museet, samt et bibliotek med mere end 800 værker om Picasso, foruden fotografier, dokumenter m.m.

Det område, hvor museet ligger, har iøvrigt flere forskellige forbindelser til Picassos barndom: Det ligger kun 200 meter fra fra Plaza de la Merced, hvor Picasso blev født; og gaden, som museet ligger i, Calle San Agustín, rummede den børnehave, som Picasso gik i som barn, foruden det bymuseum, hvor hans far arbejdede som kurator, indtil familien flyttede til La Coruña.

Læs mere

Information om Andalusien

Jeg har her samlet nogle få facts og informationer om Andalusien, såsom regionens geografi, befolkning, historie og klima, som kan tjene som inspiration til din ferie i Andalusien. Hvis du ønsker at finde mere inspiration til din rejse, anbefaler jeg dig at besøge vores blog, hvor du kan finde spændende artikler om alle vores rejsemål. God fornøjelse og god rejse!

Geografi og befolkning

Andalusien, beliggende i den sydligste del af det spanske fastland, er Spaniens anden-største region og den mest befolkede region i Spanien med lidt under 8,5 millioner indbyggere; to millioner mere end Danmarks samlede befolkning. Med sine i alt 87.000 kvadratkilometer er Andalusien arealmæssigt dobbelt så stor som Danmark og udgør hele 17,3 procent af Spaniens samlede areal.

Regionen er afgrænset af Middelhavet mod øst, Atlanterhavet mod vest, bjergkæden Sierra Morena mod nord, og mod syd Gibraltar-strædet, der adskiller Andalusien fra Afrika. Den tætte beliggenhed i forhold til Afrika har haft stor indvirkning på regionen, ikke bare kulturelt og historisk, men også klimatisk.

Andalusien er opdelt i otte provinser, kaldet provincias. Hver af disse provinser bærer navnet fra provinsens hovedstad. De otte provinser er: Almería, Cádiz, Córdoba, Granada, Huelva, Jaén, Málaga og Sevilla. Disse provinser er traditionelt placeret i to kategorier, der svarer til den østlige og den vestlige del af Andalusien. Til det østlige Andalusien hører provinserne Almería, Granada, Malaga og Jaén, mens de vestlige provinser er Cádiz, Córdoba, Huelva og Sevilla.

Regionens otte provinser er så igen inddelt i en lang række underenheder, som kaldes municipios. I Andalusien er der hele 772 municipios, flest i provinsen Granada med 169 municipios, og færrest i provinsen Cádiz med 44 municipios.

Den mest folkerige provins er Sevilla, der også rummer regions-hovedstaden Sevilla, med omkring 1.929.000 indbyggere, efterfulgt af Málaga-provinsen med 1.626.000 indbyggere og Cádiz-provinsen med 1.244.000 indbyggere, mens den provins, der har færrest indbyggere, er Huelva med omkring 522.000 indbyggere.

Klima og vejr

Klimaet i Andalusien varierer meget alt efter, hvor i regionen du befinder dig. Ved kysterne er klimaet generelt mildere om vinteren og køligere om sommeren, mens det omvendte gør sig gældende i de indre dele af regionen, især de dele, der er omgivet af - eller beliggende i - bjerge. Ofte er der også store variationer i løbet af et døgn i den samme by eller det samme terræn. I byerne i den indre, bjergrige del af regionen kan det f.eks. være forholdsvist varmt midt på dagen om vinteren på grund af den stærke sol, men når solen så er væk om aftenen og natten, kan det blive drabeligt koldt på grund af den såkaldte Sierra-vind - vinden fra bjergene - og man skal derfor i praksis have tøj med til to slags vejrtyper, hvis man rejser til disse dele af regionen om vinteren.

Generelt har Andalusien et mediterrant klima med varme, tørre somre og milde vintre, men med de omtalte variationer i forhold til, hvor du befinder dig i regionen. Den mildeste vinter i Andalusien får du ude ved kysterne. De varmeste byer om sommeren i regionen er Córdoba, efterfulgt af Sevilla, mens Granada, med sin beliggenhed ved foden af Sierra Nevada, er én af de koldeste byer om vinteren med en gennemsnitstemperatur på 6,4 grader.

De varmeste måneder i regionen, juli og august, har en gennemsnitstemperatur på 28 grader, efterfulgt af september og juni med gennemsnitligt 25 grader, mens januar med gennemsnitligt 11 grader er den koldeste måned i året, efterfulgt af februar og december med gennemsnitligt 12 grader. Men som sagt er der store variationer inden for regionen, så det er en god ide at tjekke lige præcist det sted, du skal rejse til, inden du tager afsted.

Juli måned er den måned, der har det største antal soltimer, hele 12 soltimer om dagen i gennemsnit, mens juni og august følger lige efter med gennemsnitligt 11 soltimer om dagen. December og januar er ikke overraskende de mindst solrige måneder i regionen med gennemsnitligt 5 soltimer om dagen.

Marts er den mest regnfulde måned med gennemsnitligt 90 mm, efterfulgt af december med 76 mm i gennemsnit og januar med 73 mm i gennemsnit. Somrene i Andalusien er generelt meget tørre - ét af de tørreste steder i Europa - og især juli og august ligger helt i bund med henholdsvis 1 mm og 5 mm i gennemsnit, efterfulgt af juni måned med gennemsnitligt 9 mm, hvilket er grunden til, at der i visse andalusiske byer er restriktioner på vandforbruget om sommeren.

Historie

Hvornår de første mennesker kom til Andalusien, fortaber sig i fortidens tåger. Nogle historikere har foreslået, at Andalusien var det første sted på det europæiske fastland, der blev befolket med mennesker, der udvandrede fra Afrika, men denne teori er vanskelig at få til at passe med de nyeste historiske teorier om, at de første mennesker fra Afrika spredte sig til resten af verden mod øst (gennem den sydlige kystlinje på Den Arabiske Halvø) for omkring 125.000 år siden - og ikke i første omgang mod nord.

Hvordan det end forholder sig, så har flere forskellige menneske-kulturer og folkestammer gjort sig gældende i Andalusien før de i dag mere dokumenterede og mere velkendte folkestammer, såsom fønikere, antikke grækere, kartagensere og romere, skiftedes til at erobre, kolonisere og befolke regionen.

Efter en periode med fønikisk dominans i regionen i den første del af det første årtusinde f.Kr. overtog kartagenserne i den anden del af det første årtusinde f.Kr. store dele af regionen i takt med, at det fønikiske imperium - med først den persiske erobring af Fønikien (år 539 f.Kr) og siden den hellinistiske erobring af Fønikien (år 332 f.Kr.) - blev alvorligt svækket og reelt mistede sin status som Middelhavets supermagt. Den kartagenske dominans blev forstærket mellem den første og den anden puniske krig, dvs. mellem 264 f.Kr. (begyndelsen af første puniske krig) og 218 f.Kr. (begyndelsen af anden puniske krig).

I den anden puniske krig, som sluttede i året 201 f.Kr., var det imidlertid kartagensernes tur til at miste grebet om Middelhavet, idet romerne besejrede dem og dermed blev den nye supermagt ikke bare i Andalusien, men i hele Middelhavsområdet. Som konsekvens af denne udvikling skabte romerne i løbet af det andet århundrede f.Kr. en provins i regionen kaldet Baetica, der blev en fuldt integreret del af det mægtige romerske imperium.

I det femte århundrede f.Kr. blev regionen hjemsøgt af et nordisk folkefærd, hvis oprindelse i dag er omstridt, men som sandsynligvis oprindeligt stammede fra den sydlige del af Skandinavien, inden det slog sig ned i den sydlige del af det nuværende Polen, hvorfra det drog videre ned i Europa. Der er tale om de berygtede vandalere, som nogle historikere mener er ophavet til regionens navn (Vandalusien=Andalusien), men som ikke blev længe i regionen før de drog videre til Nordafrika, hvor de oprettede et kongedømme.

Herefter fulgte en periode med et andet nordisk/germansk herredømme, nemlig visigoterne, der ligesom vandalerne menes at stamme fra Skandinavien (Sverige), hvorefter de sandsynligvis bosatte sig i det nuværende sydlige Polen, og derfra vandrede videre til andre dele af kontinentet (muligivis først Ukraine og dernæst den indre og sydlige del af det europæiske fastlands-kontinent). Visigoterne dominerede området indtil 555 e.Kr., hvor det øst-romerske imperium med kejser Justinian Den Første i spidsen erobrede Andalusien og omdannede regionen til en del af en øst-romersk provins med navnet Spaniae, der inkluderede det meste af dagens Spanien. Provinsen eksisterede formelt set indtil 624 e.Kr. men reelt set mistede øst-romerne grebet om området lang tid før, fordi de tidligere magthavere, visigoterne, fra omkring år 570 gik til modangreb og endte med at tilbage-erobre hele provinsen.

I år 711 kom det visigotiske herredømme dog også til en ende, og regionen skiftede nu atter herre, og for anden gang i historien på forholdsvis kort tid var det den nordafrikanske kystlinje, der var udgangspunkt for angreb på Andalusiens magthavere. Denne gang var det dog ikke kartagensere, men en blanding af muslimske berbere og muslimske arabere (tilsammen ofte kaldet maurere), der erobrede den sydlige del af Spanien. Maurerne opbyggede en omfattende og indflydelsesrig kultur i Sydspanien, som de kaldte Al-Andalus, ja, der er historikere, der mener, at det netop var maurernes (eller mere præcist berbernes) navn for vandalernes land i den sydlige del af Spanien, der er ophavet til regionens nuværende navn Andalusien. Maurerne brugte dog navnet i en langt videre betydning end vi gør det i dag, idet det andalusiske område for dem strakte sig langt videre end det nuværende Andalusien og undertiden blev brugt som en betegnelse for hele den iberiske halvø.

Selvom en række kristne nordspanske kongeriger, herunder Leons og Pamplonas kongedømme, påbegyndte rden berømte, eller berygtede, reconquista - den kristne generobring - af Spanien allerede i det tiende århundrede, holdt maurerne deres sidste bastioner i Andalusien helt indtil 1492, hvor de som det sidste måtte slippe byen Granada efter at have tabt Córdoba i 1236 og Sevilla i 1248.

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller

 rejser fundet:

Filtrering

Sorter efter

Minimum antal stjerner

Rejsetemaer

Søger priser på din rejse

Det tager mellem 10 og 15 sekunder.


Ingen rejser fundet for valgte periode

  • Søg datoer markeret med grøn i kalenderen for gode flyforbindelser
  • Søg max. 2-3 pers. pr. vær. (og max. 9 i alt)
  • Den valgte periode er muligvis udenfor sæson på denne destination
  • Afrejsedato er muligvis for langt ude i fremtiden (mere end 8 måneder)
  • Alle hoteller på denne destination er muligvis fuldt booket i valgte periode