S'Olivaret Hotel

Officiel kategori

Vores vurdering

9,4
Fabelagtigt
491 anmeldelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

En mindre og snørklet vej leder mig op til det næste hideaway på min rejse på tværs af Mallorca. Det er ikke nogen hemmelighed, at du skal på landet og et godt stykke op ad bjergvejene, hvis du vil finde de rigtige perler, men det er også noget af det, som virkelig er med til at løfte ferieoplevelsen, hvis du spørger mig. 

Hotel S’Olivaret ligger på Mallorcas vestkyst med byerne Alaro og Orient som de nærmeste naboer. Lige før indkørslen gennem porten til S’Olivaret, får jeg at vide, at ejeren af hotellet er den forhenværende træner af det mallorcinske fodboldhold ”Real Mallorca”, og helt automatisk retter jeg lige en ekstra gang og tjekker, at jakken sidder korrekt. Men hurtigt glemmer jeg alt om fodboldbaner og hjørnespark, for nu holder jeg parkeret uden for noget, der efter min mening er noget mere interessant end en læderbold.

Det er Jasmin, som også er stedets bryllupsplanlægger, der viser mig rundt denne eftermiddag, hvor stilheden og omgivelsernes ro er gennemgående og den stemning får jeg straks skrevet ned i min notesbog, som jeg altid har lige ved hånden, når jeg er på jagt efter nye hoteller og ferieboliger. Hun fortæller, at hotellet tit arrangerer bryllupper ved pool-området, og jeg nikker anerkendende, for uden at have stiftet nærmere bekendtskab med stedet, skal der ikke meget fantasi til at forestille sig luften fuld af amoriner til et bryllupsarrangement.

Jeg har set mange bjerge på min tur op langs de små, krogede bjergveje på Mallorca, men disse bjerge - S'Aucadena og Castell - er anderledes. Der hviler noget mystik over dem, nærmest noget eventyrligt. Der er også noget storslået over naturscenerierne, og jeg kan helt sikkert sætte mig ind i, at hotellet er en oplagt, romantisk kulisse til en bryllupsceremoni.

Jasmin fortsætter med at fortælle, at selv om at der holdes mange bryllupper på S’Olivaret, så er det sjældent, at hotellets gæster generes eller upåagtet bliver en del af festlighederne. Faktisk synes langt de fleste ”almindelige” gæster, at det er underholdende at se et traditionelt, mallorcinsk bryllup.

En god historie

S'Olivaret tilhørte oprindelig den franske adelsslægt Béarn, der faktisk var forfader til den svenske konge Karl XIV Johan! I 1578 kom det så i mallorcinsk eje. Hotellet er omgivet af oliventræer i alle retninger, og netop oliven er da også dét, som S’Olivaret indtil nu har været mest kendt for. For i 1888 fik gårdens olivenolie en guldmedalje ved verdensudstillingen i Barcelona, og det er sjovt at tænke på, at olien fra dengang blev presset i den olivenmølle, som stadig står i hotellets salon, og som senere blev lagret i de åbne stenfade, som i dag blot vidner om, ”der var engang”.

Historie og kunst i alle kroge

Da vi kommer ind på hotellet begynder mine øjne hurtigt at vandre rundt mellem alt hvad der er at se. Det føles lidt som at komme ind på et museum med moderne kunst. Heldigvis er der ingen fodboldtrøjer eller pokaler at se, hvilket jeg måske havde forventet, når nu ejeren er så meget til fodbold.

Receptionen er som sagt meget indbydende med masser af moderne kunst på væggene. Det er i øvrigt ikke nogle dårlige kunstværker som familien Ferra-Serrer har investeret i. Blandt andet hænger der flere værker af Miró ved trappen op til førstesalen, og der er masser af værker fra kendte, mallorcinske kunstnere. Væggene er, som det er typisk for de mallorcinske finca’er, bygget af store sten, og her er dejlig højt til loftet.

Gulvene har igen de karakteristiske, okkerfarvede klinker, typiske for husene på Mallorca og Spanien, og der er ægte tæpper, som giver rummet et enormt hyggeligt touch. Jeg får øje på olivenpressen i salonen ved siden af receptionen og kan næsten fornemme, hvordan her så ud for mere end 100 år siden, når arbejderne stod og pressede olivenolien.

Overalt på hotellet kan du faktisk gå på opdagelse tilbage i tiden. Der står billeder af familien og forfædrene på de velbevarede, antikke møbler. Dåbskjoler hænger flot indrammet på væggene, og alt i alt er det et utroligt spændende og indbydende sted at være. Man føler sig som en del af historien, og når jeg sætter det sammen med S’Olivaret smukke omgivelser, kan jeg ikke lade være med at kalde det et fantastisk sted.

Restaurante Tramuntana

En af husets stoltheder er á la carte-restauranten ”Tramuntana”. Her kan du spise moderne middelhavsretter fremstillet af naturlige råvarer fra egnens markeder og naturligvis også fra S’Olivarets egen landbrugsproduktion. Restauranten er lige så historisk og elegant som resten af huset. Intet er overladt til tilfældighederne og alt er perfekt arrangeret, med hyggelige borde og dybe kurvestole, som du ubemærket flyder ned i.

I de varme sommermåneder serveres morgenmaden ude på den hyggelige terrasse, hvor udsigten over dalen og bjergene giver dig en vidunderlig start på dagen. Til middagen kan du for en god pris få serveret en 3-retters menu, hvor du normalt også kan forvente at få en forret á la ”surprise”.

Hvis du har til hensigt at slappe fuldstændig af og ikke tænke over praktiske ting med at finde en restaurant inde i byerne hver aften, så har du på S’Olivaret mulighed for at bestille halv- eller helpension samtidig med bestilling af rejsen. Restauranten er så populær, at selv de lokale mallorcinere ofte lægger vejen forbi for at se, hvad kokken Luis Gonzalez har på menuen.

Aktiviteter

Hvis du ikke går med overvejelserne om at blive gift, så findes der heldigvis også andre ting, du kan forlyste dig med på S’Olivaret. Du kan tage dig en dukkert i hotellets infinity-pool, der selvfølgelig er placeret, så du har udsigt til de majestætiske bjerge og oliventræerne. Skulle du blive ”træt af” at ligge og nyde den fantastiske udsigt, eller har du afsluttet din medbragte bog, så kan du også forbrænde noget energi på hotellets squashbane. Når så du er godt brugt efter en omgang squash eller en vandretur gennem olivenlunden i dalen, er der mulighed for at benytte hotellets sauna og jacuzzi.

Godt at vide om Hotel S' Olivaret

Nu er dette jo et hideaway med stort H, og med dét mener jeg, at hotellet ligger dejligt afsides fra alt, der minder om det, man ellers kender fra feriebyer på Mallorca, hvor der aldrig er ret langt til den nærmeste forretning eller restaurant. Her skal du bruge din bil for at komme rundt, men det tager altså kun 5 minutter at køre til den nærmeste by, som er Alaro.

Vil du til Palma, skal du køre sydpå i ca. en halv time, og den samme tid skal du bruge for at komme nordpå til den populære strand ved f.eks. Alcudia. Ønsker du ikke køre rundt og lede efter restauranter om aftenen, vil jeg anbefale dig at tilkøbe halv- eller helpension. Prisen for halvpension ligger mellem EUR 30-40,- og helpension mellem EUR 60-70,- pr. person og dag.

Jeg tror, at hotellet kan være et slaraffenland for mange børn, mine egne ville i hvert fald elske det, men skulle jeg besøge S’Olivaret, ville jeg nok allerhelst gøre det på en parferie uden ungerne.

I weekenden afholdes her normalt arrangementer som bryllupper og jubilæumsfester, og i normale tilfælde forstyrrer det ikke den ro og harmoni, som man finder her.

 

Derfor skal du vælge S'Olivaret Hotel

  • Nærmeste lufthavn: 35 km
  • Nærmeste by: ca. 3.3 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Nærmeste by, Alaró – ca. 9,4 km
  • Nærmeste strand – ca. 30 km
  • Charmerende Palma – ca. 25,8 km
  • Kunstnerbyen Deia – ca. 29,8 km
  • Valldemossa – ca. 25,5 km
  • Pittoreske Puerto de Pollenca – ca. 49 km
  • Smukke, smukke Cap de Formentor – ca. 68 km
  • Stranden ved Torrent de Pareis – ca. 46 km
  • Jetset-byen Puerto Andratx- ca. 59 km
  • Palma lufthavn – ca. 33,8 km
  • Perlebyen Manacor – ca. 58 km
  • Sko og lædervarer i Inca – ca. 19,4 km
  • Dragegrotterne, Cuevas del Drach – ca. 72,1 km
  • Vandlandet El Arenal Aquapark – ca. 47,5 km
  • Palma Aquarium – ca. 33,4 km
  • Glaspusteriet Vidrios Gordiola – ca. 29,5 km

 

 

Der findes 27 værelser på hotellet, alle døbt med 27 forskellige spanske familienavne. Værelserne er store og rummelige (mellem 35-65 m2) med en personlig indretning, og selvfølgelig med en masse kunst og antikviteter blandet med moderne møbler, der er med til smukt at fremhæve det familiære. Er du heldig, kan du få lov at sove i en af de flotte gamle himmelsenge, som nogle af værelserne har. Udsigten fejler bestemt heller ikke noget fra værelserne. Olivenlundene mellem bjergene strækker sig flot gennem landskabet, og stilheden er nok den du vil blive mest betaget af.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på S'Olivaret Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Indendørs pool

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Carretera Alaro - Orient Km 3,0
07340 Alaro

Koordinater

Latitude: 39.7355
Longitude: 2.8032

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Spanien, Mallorca, Bunyola
9,6
Fabelagtigt
441 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 22 km
  • Nærmeste større by: ca. 15.5 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Mallorca, Consell
9,3
Fabelagtigt
284 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 28 km
  • Nærmeste by: ca. 1.9 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Mallorca, Moscari
9,4
Fabelagtigt
242 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 50 km
  • Afstand til centrum: ca. 2.6 km
  • Pool (evt. sæsonåben)