Ayii gemmer sig i den lille landsby (ja, her er blot 60 indbyggere) med navnet Milou og er beliggende på noget nær det vestligste punkt på Cypern. Et eldorado for enhver der sætter pris på fred, ro og en vidunderlig natur. Det siger næsten sig selv, at Milou er en af de mindste landsbyer på Cypern, og det er også (takket være en masse naturlige kilder) en af de mest frodige. Jeg kan på min vej Ayii Anargyri glæde mig over synet af: mandel-, citron- og appelsintræer, der alt efter sæson vil stå fyldt med blomster eller bugner af frugt – sikken en duft! 

Marie Burheim
Besøgt af
Marie Burheim

Hotellet med det lange navn og den lige så lange historie

Ayii Anargyri Natural Healing SPA Resort – ja, det er hotellets rette navn - kan føre SPA-afdelingens historie tilbage til 1649, hvor et brødrepar tilbød helsebringende behandlinger i det, der på den tid var et munkekloster. Der er løbet meget "vand i åen" siden og i dette tilfælde i SPA'en, da Ayii Anargyri tilbage i 2008 åbnede sine døre til det herlige velværehotel, hvis ånd fortsat lever i bedste velgående.

Her er naturligvis en stor dejlig swimmingpool med tilhørende terrasse, hvor solsengene lokker med en siesta i parasollernes skygge. Lige så indbydende er 'The Old Bar' med de rustikke vægge og det mere end 300 år gamle gulv – det perfekte sted til kølige drinks, en god kop kaffe og en nightcap inden sengetid.

Enhver SPA-entusiasts vildeste drøm

Så skal Ayii Anargyri tages nærmere i øjesyn og efter at have installeret mig på mit værelse går turen til SPA-afdelingen og hold da op, så er stilen ligesom lagt : ) Jeg nævner kun lilge hurtigt et lille udvalg af alle de behandlinger du kan "udsættes" for: Sulphur Mud Cocoon, Mineral Hydrotherapy Bath, Exfoliating Vichy & Hydro Massage, Bertholaix Back Ease, Marine Slimming Wrap… – listen vil ingen ende tage. Jeg længes efter at få tid til en behandling eller to, og bare sætte mig i et lille hjørne med en kop velduftende the. ...

Velbekomme

Mad er en vigtig del af ferien, også for mig. Jeg ser virkelig frem til at indtage nogle måltider i Amaroula Restaurant, der med sin hyggelige indretning sætter mine forventninger relativt højt – og jeg bliver bestemt ikke skuffet! Maden smager guddommeligt, tilberedt af friske lokale råvarer og atmosfæren og stemningen i restauranten fuldender oplevelsen. Hånden på hjertet var det lige hvad jeg havde forventet.

Morgenmaden og frokosten kan ligeledes nydes med udsigt til swimmingpoolen med skoven i baggrunden som kulisse. Og om aftenen hvor restauranten oplyses af utallige stearinlys er stemningen uovertruffen.

Læs mere om Ayii Anargyri Natural Healing & SPA Resort

Officiel kategori

Hideaways' kategori

817 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste by, Milou – ca. 1 km
  • Nærmeste strand, Coral Bay – ca. 21 km
  • Troodosbjergene, også kaldet Cyperns hjerte med vandfald, middelalderboer...
  • ...og ni byzantinske kirker med UNESCO's stempel – 68 km
  • Kyrenia, fiskelejet med middelalderborge og øhavspræg – 146 km
  • Limassol, oplev det græske syd m. mezé og bouzouki-musik – ca. 85 km
  • Akamas-halvøen m. blå sommerfugle som sværmer...
  • ...om vilde orkidéer og timianblomster – ca. 35 km
  • Kato Paphos med mosaikker i Dionysos, Theseus og Aions huse –  25 km
  • Cyperns delte hovedstad Nicosias og dens gamle bydel...
  • ...med kirker, katedraler og det charmerende Yitonia kvarter – ca. 142 km
  • Fasouri vandpark, en sjov og spændende vandpark – ca. 82 km
  • Larnaca lufthavn – 151 km
  • Paphos lufthavn - 34 km

Værelser

Her er 56 værelser og suiter alle indrettet med klinke- eller parketgulv og mørke træmøbler, der står i fin kontrast til de elfenbenshvide vægge og tekstiler.

Værelserne og suiterne findes i flere forskellige kategorier som for eksempel dobbeltværelser til max. 2 personer,  der ligger i hotellets nye bygning.

"Original SPA"-værelser til max. 2 personer der afspejler stedets historie med de høje trælofter og smukke parketgulve.

SPA-suiter til max. 2 personer har store badeværelser med bl.a. jacuzzi.

 "Prestige SPA-suiten" har opholdsstue og separat soveværelse. De har plads til max. 4 personer, hvor der redes op på sovesofa i stuen til den 3. og 4. person.

Værelsesfaciliteter

  • Balkon/terrasse med havemøbler
  • Udsigt til have og omkringliggende natur
  • Aircondition/centralvarme
  • Fladskærms-TV
  • Safetybox
  • Badeværelse med hårtørrer
  • Gratis Internetforbindelse
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Ayii Anargyri Natural Healing & SPA Resort:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Elevator
  • Reception
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Indendørs swimmingpool
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Ayii Anargyri 8
8726 Polis

Koordinater

Latitude: 34.9349
Longitude: 32.4656

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.