Du kan vælge mellem huse i tre små landsbyer, der ligger ca. midtvejs mellem Larnaca og Limassol. I byen Chirokitia ligger huset Porfyrios, i Tochni huset, Evelos, og i Psematismenos huset, Evkarpos. Alle husene er gamle landsbyhuse, der er blevet nænsomt renoveret, så deres oprindelige charme og atmosfære er i fin kombination med de moderne faciliteter, som vi jo nødigt vil undvære på vores ferie – alt er gjort, så husene stadig passer fint ind i landsbymiljøet.

Marie Burheim
Besøgt af
Marie Burheim

Slå dig ned i en af de små byer, hvorfra du har et fint udgangspunkt for at tage på tur og opleve Cypern, hvad enten det skal være i bil, på cykel eller til fods. Ingen af husene ligger mere end 8 km til nærmeste strand, så du behøver ikke undvære et frisk havbad, selv om du har valgt at indlogere dig i landlige omgivelser.

Husene er delt op i flere lejligheder i forskellig størrelser, så der er mulighed for at finde det, der opfylder lige netop dine behov. Læs mere om de 3 huse her: 

Porfyrios-huset i Chirokitia

Min ”tour de Filokypros” begynder i Chirokitia, hvor jeg uden besvær finder frem til Porfyrios, som er smukt og indbydende. Her er gjort noget ud af omgivelserne, så alle gæster kan føle sig velkomne – det gør jeg i hvert fald.  Den skønne gårdsplads med solsenge og swimmingpoolen er husets omdrejningspunkt – ingen tvivl om, at en stor del af ferien skal tilbringes her. I Porfyrios er her 6 lejligheder alle med et separat adskilt soveværelse samt stuen og opholdsrummet, der er i åben forbindelse med køkkenet.  De er enkelt indrettet med rustikke møbler og et praktisk klinkegulv. Lejlighederne har plads op til fire personer, hvoraf to kan benytte sovesofaen i stuen.

Evelos-huset i Tochni

Jeg fortsætter til Evelos-huset i landsbyen Tochni og bliver igen rigtig glad for, hvor hyggeligt og pænt alting tager sig ud. Her er blomster i potter og en skøn have, der omgiver gårdhaven og swimmingpoolen, som stedets 10 lejligheder er fælles om. Her er studiolejligheder, det vil sige mindre lejligheder, der ikke har separat soveværelse, men hvor sengepladsen er en integreret del af stuen og opholdsrummet – de har til to personer + eventuelt et spædbarn eller et lille barn. Og så er her lejlighederne med et separat adskilt soveværelse. Disse lejligheder har plads op til fire personer, hvoraf de to skal benytte sovesofaen i stuen.

Evkarpo-huset i Psematismenos

Mit sidste besøg i Filokypros-husene gælder Evkarpo i byen Psematismenos – og igen er jeg kommet til et dejligt sted, som jeg bliver ret begejstret for. Her er simpelthen rart at opholde sig i både gårdhaven med swimmingpoolen og de indbydende solsenge. Javel, de er enkelt indrettet og er uden nogen luksus og masser af finesser, men det er vel også derfor, at dit valg er faldet på et landbyhus med historisk islæt. Fra landsbyen Psematismenos er der blot tre minutters kørsel til havet og ikke meget længere til fiskerbyen Zygi, hvor du kan finde et godt udvalg af fiskerestauranter. På Evkarpo er der seks lejligheder hver med et separat soveværelse og stue i åben plan med køkkenet.

 

Læs mere om Filokypros Caracter Houses

Officiel kategori

Hideaways' kategori

45 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste by med restauranter, Tochni – ca. 3 km
  • Nærmeste strand – ca. 10 km
  • Troodosbjergene m. vandfald, broer og 9 byzantinske kirker – 73 km
  • Kyrenia, fiskeleje med middelalderborge og ægte øhavspræg – 75 km
  • Limassol, oplev det græske syd med mezé og bouzouki-musik – ca. 37 km
  • Akamas halvøen byder på blå sommerfugle som sværmer...
  • ...om vilde orkidéer og timianblomster – 141 km
  • Kato Paphos, med de bemærkelsesværdige mosaikker...
  • ...i Dionysos, Theseus og Aions huse – 105 km
  • Cyperns delte hovedstad Nicosias og dens gamle bydel...
  • ...med kirker, katedraler og det charmerende Yitonia kvarter – 48 km
  • Fasouri vandpark, en sjov og spændende vandpark – 42 km
  • Larnaca lufthavn – 32 km
  • Paphos lufthavn - 98 km

Værelser

Husene er fordelt i 3 små landsbyer; Porfyrios-huset i Chirokitia, Evelos-huset i Tochni og Evkarpo-huset i Psematismenos. 

Alle lejligheder har landligt, rustikt møblement, stue i åben plan med fuldt udstyret køkken. Her er balkon eller terrasse med udsigt over landskaberne eller mod landsbyen og naturligvis badeværelse, der har enten kar eller brus.

Det er ikke muligt at vælge et bestemt hus, men du er altid velkommen til at skrive et ønske på engelsk under bestillingen, og Filokypros Caracter Houses vil gøre, hvad de kan for at opfylde alle ønsker : )

Faciliteter i alle husene

  • Balkon eller terrasse med udsigt over pool/have, bjerge eller havet
  • Stue med sofagruppe og spisebord i åben plan med køkken
  • Køkkenfaciliteter som komfur med ovn og 2 kogeplader...
  • ...kaffemaskine, elkedel, brødrister og diverse service
  • Aircondition
  • Safetyboks og TV
  • Badeværelse med hårtørrer
  • Pool-håndklæder
  • Rengøring og skift af linned og håndklæder 2 gange om ugen
  • Internetadgang
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Filokypros Caracter Houses:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Grigori Afxentiou 4
7741 Choirokoitia

Koordinater

Latitude: 34.7964
Longitude: 33.3365

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Cypern, Cypern
  • Nærmeste lufthavn: 6 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Cypern, Cypern
  • Nærmeste lufthavn: 44 km
  • Nærmeste strand: ca. 8 km
  • Pool
Cypern, Cypern
  • Nærmeste lufthavn: 7 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi