Luksusferie på Cypern

Helt inde i den østligste del af Middelhavet finder vi den dejlige ferieø Cypern, som har lagt en omtumlet fortid bag sig, og nu er en del af EU. Mange danskere kender turen med fly til Cypern - en tur som kan gøres på ca. 4 timer, og som bringer os frem til dejlige temperaturer, masser af solskin, skønne strande og dejlig mad. Cypern er traditionelt under stærk indflydelse fra både Grækenland og Tyrkiet, og det er et par køkkener, som vi er ret vilde med - her spiser man godt og ikke mindst billigt. Luksusrejser til Cypern er derfor noget, som ikke kræver en enorm pengepung, da man får meget luksushotel for pengene, samtidig med at de løbende leveomkostninger er relativt små.

Hovedstaden på Cypern hedder Nicosia og ligger centralt på øen, opdelt af den interne cyriotiske grænse mellem den græske og tyrkiske del. Escapeaway' luksushoteller på Cypern ligger derimod ved Sydkysten, eller i højlandet/bjergene på den vestlige del. Her finder du altså både det klassiske strandhotel og flere af de mere hengemte perler oppe i bakkerne, som vi er så glade for at finde til jer. En luksusferie på Cypern er dermed - i bedste Escapeaway-stil - en afslappet affære, hvor der er både albuerum til den enkelte, og mulighed for drinks og dans i nattelivet.

Fleksible luksusrejser

Hele sommerhalvåret er det nemt at rejse til Cypern, da det er et af Middelhavets mest populære destinationer. Luksusrejser til Cypern med Escapeaway kan bookes fra lufthavnene i Billund, Aalborg, Aarhus, København og Hamburg, og enten direkte, eller med mellemlanding, til Larnaca lufthavn, som er øens primære adgangspunkt, når man ankommer som rejsende. Lufthavnen afløste Nicosias lufthavn i 1974, da denne blev 'fanget' i ingenmandslandet mellem den tyrkiske og græske del af øen. Lufthavnen betjener årligt over 8mio. passagerer og er blevet udvidet senest i 2009 med en ny terminalbygning.

På Cypern er det oplagt et leje en bil og selv køre rundt og se øens mange spændende seværdigheder. Bilen kan du leje i lufthavnen, så den står klar når du kommer, eller du kan få hjælp til det på dit luksushotel. Kør ud og se øens mange arkæologiske udgravninger og borge, spændende grotter langs kysten, eller øens indre naturområder med smukke vandfald og ro til afslapning. I Nicosia har du mulighed for at opleve den venetianske bymur, eller betragte The Green Line, som er grænsen, der adskiller det tyrkiske Nordcypern fra det græske Sydcypern. Siden 2003 har det være muligt at passere grænsen, men husk pas og tyrkiske lira.

I hovedstaden ser man også mange bygninger som giver mindelser om tiden under britisk styre fra 1878 til 1960, hvor øen fik sin selvstændighed. De store havnebyer på Cypern er Limassol og Larnaca, hvor mange af Middelhavets største krydstogtskibe hvert år lægger til, så de ombordværende kan smage på det cypriotiske klima, de friske råvarer og den fine natur. Centralt på øen finder man en høj og dramatisk bjergkæde, som rager helt op i næsten 2.000 meters højde. Her er vejene smalle og snoede og byder på nye udsigter om hvert et hjørne, mens to skiområder giver mulighed for Europas sydligste skiløb.

Brug søgemaskinen her på siden til at finde en fleksibel luksusrejse til Cypern. Du kan kombinere nettets billigste priser på flybilletter med Escapeaway' udvalgte luksushoteller, der emmer af stil, charme og høj kvalitet.

>> Læs også om luksusrejser til Malta
>> Sådan booker du en pakkerejse til Cypern

>> Læs mere om luksusrejser

Kort over Cypern