Rejser til Moliets et Maa

Hvordan kombinerer du en dejlig badeferie ved Atlanterhavskysten med det bedste af den sydfranske vin- og madkultur, masser af muligheder for at holde en aktiv ferie med blandt andet tennis, golf og surfing, og en overskuelig afstand til regionshovedstaden og vin-mekkaet Bordeaux, den naturskønne bjergkæde Pyrenæerne og den smukke baskiske perle, San Sebastian, så de alle ligger inden for to timers kørsel af dit rejsemål? 

Svaret er enkelt: Du rejser til den lille, for de fleste ukendte, landsby Moliets-et-Maa med kun omkring 800 indbyggere, som ligger ca. 2 kilometer fra Atlanterhavets kyst i den sydvestlige del af regionen Nouvelle-Aquitaine i den sydvestlige del af Frankrig.

>> Læs også om rejser til Bidarray

Fine strande, god vin og behageligt klima

Byen er i Frankrig mest kendt for sine lange, fine sandstrande ved den smukke Atlanterhavskyst, der ligger ganske tæt på byen (ca. 2 kilometer), og de mange gode faciliteter til en kombineret badeferie og aktiv ferie, såsom områdets golfbaner, tennisbaner og surfskole.

Her kan du bade ved kilometervis af skøn Atlanterhavskyst, lære at surfe, spille golf eller tennis, cykle, vandre eller tage på udflugter rundt i en af verdens bedste vinregioner, der ligger kun et par timers kørsel nordpå. Eller du kan vælge ganske enkelt at slappe af, nyde det milde sydfranske klima og spise dig mæt i den lækre sydfranske mad, som regionen er så rig på.

Oplevelser og udflugtsmuligheder

Der er masser af ting, du kan opleve når du rejser i området omkring Moliets-et-Maa, når du trænger til at afbræk fra de mange muligheder for bade- og sportsaktiviteter, som du finder i og omkring byen. Du kan som nævnt tage et par timers kørsel nordpå i en lejebil og opleve en af verdens bedste vinregioner i området omkring Bordeaux.

Bordeaux by

Det anbefales naturligvis også, at du tilbringer mindst en halv eller hel dag i selve byen Bordeaux, der ikke bare byder på et væld af fremragende restauranter, cafeer, butikker og vinbarer, men også rummer en lang række interessante historiske og kulturelle seværdigheder i byens historiske centrum, der er erklæret verdensarv af Unesco og rummer flere bevaringsværdige bygninger end nogen anden fransk by, med undtagelse af hovedstaden Paris. 

Bayonne, Pyrenæerne og San Sebastian

Det er også oplagt at tage på en kortere udflugt til den historisk, gastronomisk og kulturelt rige by Bayonne, der især i sommermånederne er interessant med sine unikke nordbaskiske festivaler. Med et par timers kørsel kan du også opleve en af Europas flotteste, ældste og højeste bjergkæder, Pyrenæerne, der historisk udgør grænsen mellem Frankrig og Spanien, og den baskiske perle San Sebastian på den anden side af grænsen til Spanien, der ikke bare byder på en fantastisk gastronomi, men også er en stor kulturel og historisk oplevelse.

Lourde, naturpark Gascogne og Pamplona

Andre dagsudflugtsmål i forbindelse med en rejse til Moliets et Maa kunne være de to spændende og historisk betydningsfulde pilgrimsbyer Pamplona i Navarra-regionen i Nordspanien og Lourde i naboregionen Occitanie, der begge ligger omkring to en halv times kørsel fra Moliets-et-Maa, eller den smukke naturpark, Parc Naturel des Landes de Gascogne, der ligger omkring 45 minutters kørsel syd for Bordeaux.

Book en billig rejse til Moliets et Maa med Escapeaway

Med Escapeaway kan du få en problemfri og sikker rejse til Moliets et Maa, med mulighed for afrejse fra København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg. Vores smarte søgemaskine støvsuger nettet for de bedste priser på flybilletter med rutefly, og kombinerer dem med udvalgte hoteller i Moliets et Maa. Det hele samles i en pakkerejse med Rejsegaranti, så du får det bedste af begge verdener. Tilføj billeje til pakken for den bedste oplevelse når du kommer frem. God tur!

Rejser til Frankrig

Læs mere om Frankrig og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Frankrig her

Hoteller i Moliets et Maa