Billeje i Frankrig

Gode råd og information om billeje i Frankrig når du rejser med Hideaways.

Det er ikke uden grund, at Frankrig er verdens mest populære rejsemål. Her findes alt fra trendy storbyliv i Paris til stille landsbyidyl ved den franske riviera. Der er således masser af gode grunde til at besøge Frankrig på en bilferie, hvor du har bedst mulighed for at opleve denne fantastiske variation. Vil du ikke spilde feriedage på at køre selv hele vejen fra Danmark, er det oplagt at flyve til Frankrig og benytte billeje. Selv hvis du planlægger at bo på det samme hideaway hele din ferie i Frankrig, bliver det med egen lejebil meget lettere at tage på udflugter. Desuden giver en bil dig friheden til at følge pludselige indskydelser og finde frem til de små perler Frankrig er så rig på.

Når du bestiller en rejse med fly til Frankrig her hos Hideaways, har vi sørget for at det er nemt samtidig at finde den billigste billeje fra de mest anerkendte udlejningsselskaber i landet. I søgemaskinens andet trin har du således mulighed for at vælge nøjagtig den type lejebil, som bedst opfylder dine behov. Alle biludlejningspriserne er inklusiv fri kilometer og lovpligtige forsikringer med mindre andet fremgår af lejebetingelserne.

Færdselsregler i Frankrig

Frankrig har en velholdt og finmasket infrastruktur, som gør det muligt at nå omkring til stort set alle byer og seværdigheder med en lejebil. Skal du på bilferie i udlandet, er det altid vigtigt at være opmærksom på lokale trafikregler og forhold. Herunder finder nogle af de vigtigste ting at holde for øje, når du bevæger dig ud på de franske veje. Der gælder i Frankrig grundlæggende de samme trafikregler som i Danmark. Det vil blandt andet sige, at man kører i højre side og overhaler venstre om, ikke må snakke i mobil under kørsel osv. Men der kan alligevel være enkelte forskelle i forhold til det, du kender fra Danmark.

Hastighedsgrænser

Medmindre andet er angivet, kan du regne med at følgende hastighedsbegrænsninger gælder i Frankrig: På motorveje: 130 km/t Landeveje: 90 km/t I bymæssig bebyggelse: 50 km/t Har du haft kørekort i mindre end 2 år, gælder der i Frankrig lavere hastighedsgrænser for landevej, motortrafikvej og motorvej, henholdsvis 80/100/110 km/t.

Sikkerhedssele og autostol

Ligesom herhjemme skal der i Frankrig bruges sikkerhedssele på både for- og bagsæde. Børn skal også være spændt fast i godkendt sikkerhedsudstyr, der passer til barnets alder, størrelse og vægt, som man kender det fra de danske regler.

Sikkerhedsudstyr

I Frankrig er det ligesom i mange andre europæiske lande lovpligtigt at have en reflekterende sikkerhedsvest med i bagagerummet såvel som en advarselstrekant. Derudover er der indført krav om, at man selv medbringer en godkendt alkotester ved bil- og motorcykelkørsel i Frankrig. Kravet håndhæves dog ifølge FDM ikke i skrivende stund, men vil du være på den sikre side, er det en god ide at sikre dig, at din lejebil har en. Den tilladte alkoholpromille er 0,5.

Vigepligt

Kører du på Routes Nationales (rødtoppede kilometersten) har du forkørselsret frem for trafik på Routes Départementales (gultoppede kilometersten). Ved rundkørsler skal man som herhjemme holde tilbage for trafikken i rundkørslen, men bemærk dog at uden skilt gælder højrevigepligt, og trafikken i rundkørslen skal holde tilbage. I Frankrig angiver trafiklys normalt ikke gult lys, og hvis du ser et trafiklys med et blinkende gult lys, betyder det, at du må køre, men skal dog være forsigtig og stadig skal give plads til køretøjer fra høje. Blinkende røde lys betyder stop.

Lufthavne:

Frankrig har adskillige internationale lufthavne og alt efter hvilken del af Frankrig du ønsker at besøge, foreslår vi lufthavne, som ligger nær ved. Uanset hvilken lufthavn du ankommer til, vil du dog have mulighed for at afhente din lejebil der. Fordelen ved at bestille din lejebil på forhånd er, at du har størst chance for at få en god pris på netop den type lejebil, du søger, men ikke mindst at du så med ro i sindet kan rejse afsted og vide, at der vil stå en bil klar til dig ved ankomst i lufthavnen.

Biludlejningsfirmaer

Hvad enten du foretrækker at bestille billeje med afhentning direkte i en lufthavn eller fra et andet udlejningskontor i Frankrig, kan du i søgemaskinen her på Hideaways frit vælge mellem lejebiler fra en lang række internationale biludlejningsselskaber som f.eks. Avis, Hertz biludlejning, Eurocar, Sixt, Firefly og EuropCar, samt en række regionale biludlejningsselskaber. For at kunne tilbyde dig den billigste billeje i Frankrig, har vi hos Hideaways valg at samarbejde med billejeformidleren AutoEurope. Dette er en biludlejer, som er kendt for at tilbyde god service og lave priser. Desuden har vi brugt AutoEurope's kendskab til det franske billejemarked til at fravælge flere udlejningsselskaber, som nok kendt for at have lave priser, men erfaringsmæssigt også har meget dårlig service.

Du kan læse mere om biludlejning hos AutoEurope her

Priser

Priserne i Frankrig billeje, som du ser i søgemaskinen her hos Hideaways, inkluderer alle de lovpligtige forsikringer og fri kilometer med mindre andet er angivet i lejebetingelserne. Det betyder, at du kan tage på bilferie i Frankrig uden bekymringer om kilometerforbrug. Ved bestillingen af din lejebil har du naturligvis mulighed for at vælge biler i forskellige prisklasser og eventuelt supplere med ekstra forsikringer og udstyr.

Søg priser online på leje af bil

Forsikringer

Fri kilometer

Brændstof Fuld tank – tom tank

Ekstra udstyr

Typer af lejebiler

Takket være samarbejdet med AutoEurop kan Hideaways tilbyde dig et bredt udvalg af lejebiler i Frankrig. Som udgangspunkt er lejebilerne du ser i oversigten opdelt i kategorier. I Frankrig vil de forskellige kategorier typisk inkluderer bilmærker såsom Fiat, Peugeot, Renault og Audi. Har du blot brug for at finde den billigst mulige lejebil til din ferie i Frankrig, er det nok mest interessant at kigge på Mini- og Economy-kategorierne, hvor der er et bredt udvalg med prisvenlige biler såsom Fiat Punto Evo og Ford Fiesta. Er I en større familie eller gruppe, som rejser sammen til Frankrig, er det naturligvis mere oplagt at vælge en lidt større lejebil. Hos Hideaways kan du for eksempel leje en minivan med plads til syv personer. En ferie med billeje kan også være en chance for at få en unik køreoplevelse. Nyd for eksempel de mange solskinstimer i Frankrig fra en cabriolet eller en åben sportsvogn. Hos AutoEuropa kan du for eksempel vælge en Mini Cooper S Cabriolet eller en Fiat 500 Open Rooftop, som både er nemme at køre og giver din bilferie prikken over i'et.

Oplev Frankrig med bil

Det er en næsten umulig opgave at nævne alle de seværdigheder, du med billeje kan opleve på en ferie i Frankrig. Man kan vender tilbage år efter år og stadig opdage nye ting. Herunder får du forslag til bare nogle få af de mange udflugtsmuligheder med billeje i Frankrig.

Vingårdsbesøg

Har du en bil til rådighed vil du have meget bedre mulighed for at udforske dit rejsemål i eget tempo. I Sydfrankrig er det for eksempel oplagt at opsøge nogle af de mange vingårde, som byder besøgende velkomne. Her kan du ikke blot få smagsprøver (chaufføren må spytte ud igen), men ofte også få lov til at se, hvordan produktionen foregår - lige fra vinstok til færdig flaske. Holder du ferie på et af vores hideaways i Provence, kan vi for eksempel anbefale en udflugt til den idylliske vingård Château de Saint-Martin.

Gorges du Verdon

En anden stor oplevelse i Provence - bogstaveligt talt - er en udflugt til Verdon-kløften, der er en af Frankrigs mest spektakulære naturoplevelser og betragtes som en af Europas smukkeste kløfter. Her er der mulighed for at udforske omgivelserne aktivt på vandreture, rafting og lignende, men det er dog også muligt at køre i bil rundt langs kanten.

Læs mere om Gorges du Verdon i Provence

Du kan finde masser af inspiration til din bilferie i Frankrig på bloggen her hos Hideaways Rejser.

Mere information om billeje hos Hideaways.

Ovenstående informationer om billeje i Frankrig er skrevet som vejledning, og vi tager forbehold for fejl og ændringer, da betingelserne ofte skifter hos de forskellige biludlejningsselskaber, ligesom færdselsregler etc. Vi henviser altid til de aktuelle informationer, som fremgår af lejebetingelserne. Har du spørgsmål vedrørende leje af bil i Frankrig når du rejser med Hideaways, er du meget velkommen til at kontakte os eller kundeservice direkte hos AutoEurope.

Læs mere

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller