Rejser til Bourgogne

Bourgogne er hjemegn for nogle af verdens mest eftertragtede og kostbare vine - både hvid og rød. Foruden udflugter til de berømte vinmarker og vinhuse så er der gode muligheder for at se området på to hjul, da der er ca. 580 km. cykelruter i området. Book din rejse til Bourgogne med Escapeaway i dag!

Bourgogne, eller på dansk 'Burgund', ligger i det centrale Frankrig og har byen Dijon som regionshovedstad. Det er en region, der er kendt for sine eksklusive vine og som desuden med god grund promoverer sig selv som cykelregion. Det er desuden en region af landmænd, der også gør sig i kvægdrift. Siden 2016 har regionen haft navnet Bourgogne-Franche-Comté.

Velkommen til Frankrig med Escapeaway, vi er specialister i rejser til regionen Bourgogne-Franche-Comté og andre rejsemål hvor du bor på håndplukkede hoteller i din ferie.

Vinen

Regionen er hjemsted for to vintyper, nemlig den røde Pinot Noir og den hvide Chardonnay, og så er der selvfølgelig den verdenskendte Chablis og Beaujolais, som formelt set begge er Bourgognevine, men som af nogle betragtes som selvstændige områder. Chablis, fordi det er et verdenskendt navn – ja ligefrem et brand i sig selv, og Beaujolais, fordi man blandt vinkendere ikke betragter den som en egentlig Bourgogne.

Cykelruterne ”a vélo”

Bourgogne-Franche-Comté har meget at tilbyde cykleentusiasterne, for lige meget hvor du ønsker at cykle hen, er der afmærkede ruter, ruteforslag eller guidede ture ud i landskabet. Der er således 580 km cykelstier i Bourgogne fordelt på grønne stier uden anden trafik, almindelige stier og ruter langs med den øvrige trafik. For yderligere information om cykelleje, arrangerede cykelture, transport af cykler med toge mm, kontakt dit lokale turistkontor på din feriedestination, som sædvanligvis er meget velorganiserede og som kan være behjælpelige med kort mm..

Anden transport

Bourgogne er flettet sammen af flere motorveje, der kommer fra Sydfrankrig på deres vej mod Paris og videre til Tyskland. Regionen er også serviceret af højhastighedstogene, der forbinder Lyon og Paris, og endelig er der de 1000 km vandveje. 

UNESCO i Bourgogne

Én ting er klosteret Abbaye de Fontenay, der som et af de ældste klostre af sin art i Frankrig er med på UNESCOs liste over Verdenskulturarv, noget andet er byen Vézelay med den imponerende kirke Ste-Madeleine (pragteksempel på romansk arkitektur) på toppen af byen omgivet af et betagende historisk centrum med små gader og gamle charmerende bygninger. Byen har været centrum for pilgrimme altid, og i 1190 mødtes Kong Philippe Auguste af Frankrig og Richard Løvehjerte af England netop her for at drage ud på deres 3. korstog sammen. I dag er den én af fire ruter, der løber gennem Frankrig til Santiago de Compostela i Spanien, hvilket er markeret med gyldne kammuslingskaller, der er lagt ned i fortovet. Byen rummer velholdte huse, volde og porte fra det 15., 16. og 17. århundrede, der gør den højaktuel på den flotte liste over Verdenskulturarv hos UNESCO.

Book en billig rejse til Bourgogne med Escapeaway

Med Escapeaway kan du bruge den smarte søgemaskine til at booke en nem og sikker rejse til Bourgogne. Vælg mellem afrejse fra lufthavnene i København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg, enten direkte eller med en mellemlanding undervejs. Vi finder billige flybilletter med rutefly og sætter dem sammen med udvalgte hoteller i Bourgogne, og med mulighed for at supplere med en lejebil - alt samlet i én pakkerejse, som er sikret af rejsegaranti.

>> Læs også om rejser til Alsace her
>> Læs om vingårdsferie i Frankrig her

Rejsemål i Bourgogne

  • Nevers som ligger ved Loire-floden, er hovedby i det landlige Nièvre Department. Byen har siden romertiden været et vigtigt knudepunkt for området og er i dag kendt for sine historiske monumenter som Palais Ducal og Sankt Bernadette-kapellet.

Information og fakta

Skal du rejse på ferie til denne del af Frankrig har jeg samlet lidt fakta og informationer i en lille rejseguide. Ønsker du mere inspiration til din rejse vil jeg anbefale dig at kigge forbi bloggen hvor vi skriver om erfaringer fra egne rejser til Bourgogne-Franche-Comté og andre destinationer i landet. Du kan bla. læse om emner som vejret når du rejser, om den dejlige natur, få tips til udflugter og seværdigheder, læse om kulturlivet, den lokale vin og maden og meget mere...

Historie

Burgund er også navnet på et historisk kongedømme, der senere blev et hertugdømme, og som lå i området, der i dag dækker Bourgogne. Hertugdømmet spillede i den sene Middelalder en vigtig rolle som udfordrer til hoffet i Paris. 

Burgunderne befandt sig ved floden Main, og under folkevandringstiden gik de over Rhinen og slog sig ned mellem Genevesøen og Middelhavet, således som romerne tillod dem det. Efter at riget blev erobret af frankerne i det 6. århundrede, blev det delt i to for senere at blive slået sammen igen til det burgundiske kongerige med hovedsæde i Arles. I denne periode opstod flere af regionen Bourgognes betydningsfulde klostre, så som Cluny og Vézelay, der både er en valfartskirke og en yderst charmerende by.

Historiske seværdigheder

Blandt Bourgognes absolutte seværdigheder er Hospices de Beaune eller Hôtel-Dieu de Beaune, der blev bygget i 1443 af en Nicolas Rolin for de fattige og syge, og som derfor tidligere fungerede som et velgørende fattighus. Den originale bygning, Hôtel-Dieu er et af de fineste eksempler på sin tids arkitektur og fungerer i dag som museum. En anden nævneværdig seværdighed er Abbaye de Fontenay, der er et af de ældste Cistercienserklostre i Frankrig, og som desuden kom på UNESCOS liste over Verdenskulturarv i 1981 – en udnævnelse, man ikke kan betvivle ved selvsyn. 

En anden seværdighed er katedralen St.-Lazare i Autun, hvor man finder nogle imponerende kunstværker fra Middelalderen. I Middelalderen troede man højt og fast på kulten i relikvier, knogler og andre helgen-objekter, og dengang valfartede pilgrimme via den nærliggende by Vézelay mod Santiago de Compostela og det Hellige Land. I Autun havde man allerede relikvierne efter Maria Magdalenas broder Saint Lazarus, og for at tiltrække flere pilgrimme til byen lod byens biskop opføre en ny kirke, der skulle huse disse relikvier og således tiltrække rejsende. Klosteret i Cluny er også bemærkelsesværdigt (grundlagt i 909 af Vilhelm 1.), og det samme gælder slottet Châteaux Cormatin og Ancy-le-Franc.

Natur

Bourgogne-Franche-Comté indbyder til en ferie til fods ad smukke vandrestier, på cykel ad afmærkede ruter eller på de mange floder og søer. Regionen rummer spektakulære seværdigheder, der er på den franske liste over Grand Sites de France, og så har den både bjerge, skove, fredet natur, floder og søer.

Floderne og søer

Regionen støder ikke ud til noget hav, til gengæld har den mange kilometer vandveje af forskellige betydningsfulde floder. Blandt andet floden Yonne, der altid har været den traditionelle vandvej til Paris og som er ca. 293 km lang. Den udspringer i Morvan-parken (se nedenfor) og løber gennem byerne Château-Chinon, Clamecy, Auxerre, Joigny, Villeneuve-sur-Yonne og Sens. Saône-floden løber sammen med Rhone-floden i Lyon og er den største franske flod, der løber over et areal på 30.000 km². Floden løber gennem byerne Gray, Auxonne, Chalon-sur-Saône, Tournus og Mâcon. Chalaux-floden løber i Morvan-parken, mens Loire-floden markerer regionens vestlige flanke. Herudover er der flere kanaler, hvor man kan leje en båd eller husbåd og sejle gennem regionens skønne natur.

Regionen har desuden i alt ca. 20.000 hektar ferskvandssøer, hvor man kan fiske, bade og opleve naturen tæt på. Blandt disse kan nævnes; Panneciere med 520 hektar, der er omgivet af dybe skove og er den største og mest fiskerige i Bourgogne. Søen Des Settons på 360 hektar, som er 6 m dyb og den mest besøgte i regionen. Søen Chaumecon på 135 hektar, der er 7 km lang, samt søen St Agnan med 150 hektar, som er kendt for sit rene drikkevand.

Parc Naturel Régional du Morvan

Denne enorme park er regionens lunge beliggende lige i hjertet. Den dækker over kæmpe skovarealer, bølgende bakker og søer, og så afdækker den store mystiske sten fra kelternes tid. Parken har flere velafmærkede stisystemer med højdedrag på op til lige knap 1000 meter, der opfordrer dens besøgende til en god vandretur. Er man mere til pedaler eller stigbøjler, er det også muligt at cykle på mountainbikes eller ride ad parkens stier. Parken udbyder også fiskeri og mere aktive sportsgrene på søerne og floderne.

Andre muligheder for at opleve natur i Bourgogne

Man behøver dog ikke tage til Morvan for at vandre, idet regionen generelt er veludstyret med gode vandrestier omkring maleriske vinmarker og nænsomt opdyrkede marker - alt sammen næsten grønt i grønt. Eller man kan nøjes med at blæse dagligdagens rutiner af sig ved at køre langs de små veje, hvor stress og jag synes lysår væk.

Regionen har også længere vandreruter, bl.a. langs med floden Yonne, hvor ruten starter i Tyskland og ender brat i Spanien. Der er her tale om E3 - den europæiske rute til det Hellige Land ved Santiago de Compostella.

Maden og vinen

Gastronomisk udmærker regionen Bourgogne sig ved flere specialiteter, så som vinbjergsnegle, skinkerand og sandart i rødvinssauce, ofte akkompagneret af noget med persille, og så naturligvis kød af racen Charolais, der er den primære race som kvægbønderne opdrætter. Endelig må man ikke glemme den kendte Dijonsennep, der gør sig godt til fjerkræ fra Bresse.

Vin

Som det forholder sig med al god, altså virkelig god vin, kan den være både svær at opstøve, kompliceret at genkende og ikke mindst dyr at erhverve sig. Det gør sig også gældende for Bourgognes klassiske vine, og måske derfor er der meget varierende holdninger til vinens kvalitet. Og der er en grund til det, for åbenbart er det ret kompliceret at gennemskue Bourgognes producenter, årgange og marker, og derudaf at forme en rettesnor for almindelige vinnydere.

Det er dog kendt, at regionen er hjemsted for to vintyper, nemlig den røde Pinot Noir og den hvide Chardonnay. Og så er der selvfølgelig den verdenskendte Chablis og Beaujolais, som formelt også er Bourgognevine, men som af nogle betragtes som selvstændige områder. Chablis, fordi det er et verdenskendt navn – ja ligefrem et brand i sig selv, og Beaujolais, fordi man blandt vinkendere ikke betragter den som en egentlig Bourgogne. Men tag dog ud og smag for jer selv!

Dijon sennep

Regionshovedstaden Dijon har lagt navn til den stærke sennep af samme navn, hvilket gør det til en regional specialitet. Denne sennep så dagens lys i 1856, fordi Jean Naigeon fra Dijon erstattede eddike med 'grøn' juice fra ikke-modne grønne druer i en ellers traditionel sennepsopskrift, og dermed fik han skabt den populære bidske sennep Dijon. I dag anvendes hvidvin i stedet for 'grøn' juice, og det meste fremstilles industrielt med sennepsfrø fra Canada. Og så er det ikke engang sikkert din Dijonsennep er fra Dijon... men sådan er mulighederne i dag. I Dijon vil man kunne erhverve sig spændende udgaver af den oprindelige Dijon i smukke keramikkrukker og med specielle smagsnuancer, så som frugtsmag.

Fødevaremesse i Dijon

I Dijon afholdes årligt en international gastronomisk messe med mere end 500 udstillere og 200.000 besøgende, hvilket gør den til én af de ti mest vigtige fødevaremesser i Frankrig.

Byer i Regionen

Regionen Bourgogne-Franche-Comté har foruden regionshovedstaden Dijon flere historiske byer, der er et besøg værd. Blandt andet kan nævnes byerne Brancio, Châteneauneuf-en-Auxois, Montréal, Semur-en-Brionnais, Noyers og Flavigny-sur-Ozerain som er særligt seværdige. Og så er der naturligvis Vézelay, der er på UNESCO's liste over Verdenskulturarv.

Vézelay

Byen Vézelay er med sin imponerende kirke Ste-Madeleine (pragteksempel på romansk arkitektur), der er beliggende på toppen af byen omgivet af et betagende historisk centrum med små gader og gamle charmerende bygninger, absolut seværdig. Byen har altid været centrum for pilgrimme, og i 1190 mødtes Kong Philippe Auguste af Frankrig og Richard Løvehjerte af England netop her for at drage ud på deres 3. korstog sammen. I dag er den én af fire ruter, der løber gennem Frankrig til Santiago de Compostela i Spanien, hvilket er markeret med gyldne kammuslingskaller, der er lagt ned i fortovet. Byen rummer velholdte huse, volde og porte fra det 15., 16. og 17. århundrede, der gør den højaktuel på den flotte liste over Verdenskulturarv hos UNESCO.

Nevers

Nevers ligger, hvor floden Nièvre flyder sammen med den lange flod Loire, og er i dag Bourgognes tredje største by med knap 40.000 indbyggere. Byens historiske centrum ligger på et højdedrag med flere bygninger fra det 14. og det 17. århundrede samt en romansk-gotisk kirke Palais Ducal fra det 14. århundrede, der er blandt de mest betydningsfulde bygninger fra sin tid i det centrale Frankrig.

Auxerre

Byen ligger ved floden Yonne og har ca. 45.000 indbyggere, hvilket gør den konkurrerende til Nevers på indbyggertal. Den er et kommercielt og industrielt centrum, der producerer fødevarer, trævarer og batterier, og så har den sin egen produktion af den verdenskendte vin Chablis. Byen er desuden kendt for sit fodboldhold, AJ Auxerre.

Dijon

Med 150.000 indbyggere er denne historiske by regionshovedstad for regionen Bourgogne. Det er også rigtigt, at byen har lagt navn til den stærke sennep af samme navn, der så dagens lys i 1856, fordi Jean Naigeon fra Dijon erstattede eddike med 'grøn' juice fra ikke-modne grønne druer i en traditionel sennepsopskrift og dermed fik skabt den populære bidske sennep Dijon.
I Dijon afholdes årligt en international gastronomisk messe med mere end 500 udstillere og 200.000 besøgende, hvilket gør den til én af de ti mest vigtige fødevaremesser i Frankrig.

Escoloves Sainte Camille

Smag på byens søde specialitet og oplev et ægte romersk arkæologisk område midt i Frankrig. Omkring 10 km fra byen Auxerre, på venstre side af floden Yonne finder du den lille landsby Escolives Sainte Camille beliggende mellem møller og marker. Smag på byens søde specialitet, kirsebær, og se de smukke træer i foråret. Området er kendt for at være et romersk arkæologisk område der går tilbage til det tredje århundrede. Se blandt andet de termalske bade fra det fjerde århundrede, som er yderst velbevarede. Vil du være aktiv kan du passende gå eller cykle en tur på de grønne stier ved kanalen Nivernais som løber langs byen.

Tag på opdagelse i den nærliggende by Auxerre og se kirker, klostre og museer. I den gamle bydel kan du nyde synet af de små smalle gader med smukke træhuse. Da floden Yonne løber gennem både Escoloves Sainte Camille og Auxerre, har du også rig mulighed for at cykle turen hertil. I området finder du adskillige middelalderlige landsbyer som Saint Bris og Noyers sur Serein. Det er naturligvis også muligt at besøge vingårde, som området hovedsageligt er kendt for. 

Saulon La Rue

Nok er byen lille, og der findes ikke mange restauranter og butikker, men området omkring Saulon La Rue byder på mange aktiviteter, naturoplevelser og smagsindtryk.

Saulon la Rue er en lille landsby med omkring 600 indbyggere. Byen ligger i hjertet af området Cote d’Or, omkring 14 km syd for Dijon, som er en af de større byer i regionen Bourgogne. Byen har et begrænset udvalg af spisesteder og butikker, da du kun finder 3 restauranter og nogle få fødevarebutikker. I området omkring byen finder du mere end 9000 hektar vinmarker, som er kandidater til at komme på UNESCO’s verdensarvsliste. 

Besøg områdets vingårde og smag på de mest eksporterede vine fra byer som Gevret-Chambertin, Nuits Saint Georges, Volnay og Pommard. Området er kendt for sine mange specialiteter, heriblandt dijonsennep, solbærlikør, anis slik, trøfler, snegle og ost. Smag også på områdets oksekød, som kommer fra ”det hvide kvæg” Charolais. 

Lej en cykel i Dijon og cykl en tur på områdets netværk af cykelstier, og oplev vinmarker, skove og floder. Bad i søen Lac de la Tille, hvor du finder vandrutchebaner, kanoer, strand, mini forlystelsespark (3-12 år), beachvolley, bordtennis, petanque og et picnicområde når sulten melder sig. I området kan du også spille tennis og golf, samt prøve paragliding, fiskeri og ridning. 

Rejser til Frankrig

Læs mere om Frankrig og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Frankrig her