Ferie i Frankrig

Frankrig bliver år efter år kåret som verdens mest populære feriedestination, og det er ikke så underligt. Millioner af besøgende fra hele verden kommer her for at opleve gastronomi i verdensklasse, smukke landskaber med middelalderslotte og ikke mindst for at nyde det solrige klima på strandene ved Den Franske Riviera.

En ferie i Frankrig byder på en lang række muligheder for aktiviteter med for eksempel noget af verdens bedste skiløb i Alperne og Pyrenæerne, som om sommeren tilsvarende er et yndet mål for vandreferier. Det er dog langt fra kun den smukke franske natur, som har gjort landet til en feriefavorit.

Den rige kulturarv, det franske køkkens mange delikatesser og landets berømte vine er således mindst lige så afgørende, når millioner af rejsende fra hele verden vælger at tage på ferie i Frankrig.

Hovedparten af Frankrigs besøgende kommer fra andre europæiske lande, og heriblandt er mange danskere som år efter år vender tilbage. Skal jeres næste ferie i Frankrig være en helt særlig oplevelse, er vores charmerende, små hoteller en chance for en ferie med ægte fransk atmosfære og personlig service, som I helt sikkert vil huske tilbage på med glæde i årevis.

Læs mere om alle vores rejser til Frankrig med unikke hideaways

Læs mere

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller