Rejser til Aix-en-Provence

Aix-en-Provence (i det daglige blot kaldet 'Aix') har altid været en rig by, og det kan ses og mærkes. Her er lækkert, rent, stille og behageligt at være. Det historiske centrum er ærke-provencalsk med snævre gader og smukke pladser. Book din rejse til Aix-en-Provence med Escapeaway i dag!

Universitetsbyen Aix er kendt for sine springvand, arkitektur og for den årlige operafestival, der internationalt rangerer højt i selskab med Bayreuth, Salzburg og Glyndebourne. Desuden er kunst et gennemgående tema i byen, der huser Cézannes atelier og det vigtige Musée Granet med værker af Ingres, Rembrandt, van Dyck, van Gogh, Giacometti, Klee, Picasso og Cézanne. 

Der er gode forbindelser til Aix, der har banegård med TGV-tog og der er ikke langt til de store lufthavne i Nice og Marseille. Undgå at tage bilen med i centrum, for det kan være besværligt at parkere.

Velkommen til Frankrig med Escapeaway, vi er specialister i rejser til Aix-en-Provence og andre rejsemål i regionen hvor du bor på udvalgte hoteller i din ferie. Benyt søgemaskinen i toppen af siden til at søge blandt vore håndplukkede hoteller i Aix-en-Provence, kun med gode anmeldelser. Kombinér hotellet med en billig flybillet med rutefly fra København, Aalborg, Billund, Aarhus eller Hamburg, supplér evt. med en lejebil og få det hele samlet i en pakkerejse, som er sikret af Rejsegaranti. Simpelt og fleksibelt - sådan er en ferie med Escapeaway.

Seværdigheder og oplevelser

Et godt udgangspunkt er Cours Mirabeau, som deler byen i to, med den gamle bydel mod nord og Quartier Mazarin mod syd. De fleste af byens seværdigheder er at finde indenfor disse grænser, selvom nogle enkelte, såsom Atelier Cézanne og Foundation Vasarely ligger lidt længere væk. Aix-en-Provence er en dejlig by at spadsere i, og besøgende bør tage sig god tid til at udforske de mange pladser, beundre den velbevarede arkitektur og opleve de mange springvand; byen byder på over 20 af slagsen.

Aix Katedral

Aix katedral - eller på fransk Cathedrale Saint-Sauveur d'Aix-en-Provence - er en romersk-katolsk katedral og sædet for ærkebiskoppen i Aix-en-Provence og Arles. Det er bygget på det samme sted, hvor der tidligere stod et romersk forum i byen fra det 1. århundrede.

Katedralen er blevet bygget - og ad flere omgange ombygget - fra 1200-tallet til 1800-tallet og omfatter romanske, gotiske og neo-gotiske elementer, romerske søjler, samt dele af en dåbsstue fra en kristen kirke fra det 6. århundrede. Katedralen er ankerkendt som et nationalt monument i Frankrig.

Le Cours Mirabeau

Cours Mirabeau er navnet på byens hovedgade, og den mest berømte gade, som er belagt med caféer, restauranter og elegante bygninger. Langs gaden vokser flere rækker af gamle platantræer. Engang fandt man hestetrukne busser i gaden, og idag fungerer gaden som den primære forbindelse mellem Mazarin-kvarteret i syd og det gamle handelsdistrikt mod nord. På en af de mange fortovscaféer kan man med fordel sætte sig, og nyde en cappuccino eller cafe latte, mens man betragter livet gå forbi, til den rislende lyd af et nærliggende springvand.  

Atelier de Cézanne

Aix-en-Provence var Cézannes´ by. Det var her han blev født og det var også her han døde. Det var også her han arbejdede i dele af sit liv og heldigvis har man formået at bevare det atelier, hvor han arbejdede i perioden fra 1902 til sin død i 1906. Atelieret var stedet, hvor for snesevis af de kendte mesterværker, som nu kun kan ses på de store kunstmuseer rundt omkring i verden, blev født.

Atelieret har en gavebutik, der regelmæssigt huser midlertidige udstillinger og som også arrangerer kulturelle og gastronomiske begivenheder i løbet af året.

Musée du Viel Aix

Dette historiske museum finder man i Hôtel Estienne de Saint Jean, som var et af de fineste hoteller siden slutningen af det 17. århundrede. De fint udskårne døre leder videre ind til en hall med et storslået smedejernsgitter. De vigtigste beboelsesrum er blevet delvist bevarede med den oprindelige indretning. Her finder man Musée du Viel Aix, hvor man kan se minder fra Aix’ fortid, herunder møbler, kostumer, malerier, porcelæn og figurer.

Pavillon de Vendôme

Her får man mulighed for at opleve et typisk palæ, som det ville have set ud i det 18. århundrede. Palæet er omgivet af en omfattende fransk have, og indendørs finder man velbevarede møbler, malerier og genstande fra det 17. og 18. århundrede, som giver et indblik i livet hos det daværende lokale aristokrati.

Musée d’Histoire Naturelle

Det naturhistoriske museum blev grundlagt i 1838 i en smuk historisk bygning, og byder på en unik samling af fossiler fra dinosaurer, fundet på det nærliggende bjerg, St. Victoire. Yderligere fossiler omfatter fisk, insekter og planter.

Foundation Vasarely

Uden for Aix i Jas de Bouffan, finder man denne storslåede bygning, som blev grundlagt af Victor Vasarely i 1976 for at fremme integrationen af kunst i arkitekturen.

Musée Granet

Musée Granet ligger i kvarteret Quartier Mazarin og rummer udstillinger med betydelige værker indenfor maleri og skulptur, samt en samling af arkæologiske fund. På den permanente udstilling indeholder museet store værker af Jean-Dominique Ingres, et autentisk selvportræt af Rembrandt og værker af Anthony van Dyck, Paul Cézanne, Alberto Giacometti og Nicolas de Staël. 

I juni 2011 åbnede den første del af samlingen af Fondation Jean et Suzanne Planque, der indeholder over 180 kunstværker. Denne arv fra den schweiziske maler, forhandler og kunstsamler Jean Planque, som var en personlig ven af Pablo Picasso, er blevet doneret til byen i en periode på foreløbig 15 år. Samlingen indeholder over 300 kunstværker, herunder malerier og tegninger af Degas, Renoir, Gauguin, Monet, Cézanne, Van Gogh, Picasso, Pierre Bonnard, Paul Klee, Fernand Léger, Giacometti og Dubuffet.

>> Læs også om rejser til Les Baux-de-Provence
>> Tag med på vingårdsferie i Provence

Rejser til Frankrig

Læs mere om Frankrig og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Frankrig her

Hoteller i Aix-en-Provence