Five Seas Hotel Cannes

Officiel kategori

Escapeaways kategori

9,2
Fabelagtigt
938 anmeldelser
Marie Strutzenblad
Udvalgt af
Marie Strutzenblad

Topsted med topbeliggenhed... Dette havde egentlig været nok til at beskrive Five Seas Hotel i Cannes, men måske alligevel lige lidt nok. For naturligvis fortjener Five Seas Hotel mere end som så, for oven i dette kan vi tilføje moderne værelser, en dejlig SPA, en fin tagterrasse med pool og vidunderlig udsigt samt et skønt personale. 

Ja, der er mange årsager til at vælge netop dette hotel, hvis du leder efter et overnatningssted med kvalitet i det centrale Cannes. Byen er et sandt mekka, hvis du elsker god mad og shopping i et eksklusivt miljø. Hvorfor ikke også bo med stil? Og det gør du på Five Seas Hotel, som af mange anses for at være et af de bedre hoteller i Cannes. 

En "smagfuld" tagterrasse

Vi begynder med tagterrassen på 4. sal, for den fortjener en beskrivelse. Hvad siger du til en fantastisk udsigt over Cannes tage og den gamle havn? Atmosfæren er både moderne og hyggelig på én og samme tid, og den skønne udsigt er kronen på værket. Her kan du nyde en god frokost mellem kl. 12 og 14, lavet af køkkenchefen Arnaud Tabarec. Her kan du bl.a. få Foie Gras, som blot er en af de delikatesser, du ofte finder på franske menukort. 

Mellem kl. 19:30 og 23:30 er du velkommen tilbage, og nu kan du opleve restaurantens velkomponerede middag med gode vine. Du kan nyde din middag akkompagneret af den smukke udsigt over det oplyste Cannes. På menuen finder du alt fra salat til kød, fisk og østers, alt til rimelige priser i forhold til, at du befinder dig på et 5-stjernet hotel i centrum. Vi anbefaler at du bestiller bord i god tid, hvis du vil spise på hotellet. 

Har du derimod lyst til at prøve nogle af byens mange andre restauranter, er der flere valgmuligheder i kort gåafstand. Med andre ord, en perfekt beliggenhed så du kan lade bilen stå, og tillade dig et drikke et ekstra glas vin eller en drink på en af byens mange udendørs barer. Du har dog ikke nødig at forlade hotellet for at kunne bestille gode drinks og cocktails. Hotellets bar kan forsyne dig med det meste, og de gør det med et smil. 

Slap af i hotellets infinitypool

Der er naturligvis en dejlig infinitypool på Five Seas Hotel, og den ligger selvfølgelig på tagterrassen. Den 13 meter lange pool er bygget i stål, og omgivet af parasoller og behagelige solsenge. Da du befinder dig på tagterrassen, er der heller ikke langt til baren, hvis du har lyst til en kølig forfriskning. 

Har du mere lyst til sand og hav, kan du gå en tur til stranden et par hundrede meter væk, og hotellet samarbejder med Plage du Festival. Her kan du leje en strandplads og nyde Cannes fantastiske "strandliv". I receptionen hjælper de dig gerne med at bestille plads på stranden. Afhængig af vejret plejer stranden at være åben fra april til oktober. Hvis ikke du har lyst til at gå derned, kan du hoppe på hotellets shuttlebus, som kører på forespørgsel. 

Nu er det blevet tid til forkælelse

Hvis du mod formodning ikke synes det rækker med pool og strandliv, og har brug for at komme endnu mere ned i gear, kan du kigge ind i hotellets SPA. Her er der sauna, hammam, high-tech gym og mulighed for massage og andre behandlinger. Hotellet samarbejder med Cinq Modes & Carita og har åbent alle ugens dage. Det er også muligt at bestille massage på dit værelse, hvis du har brug for lidt ekstra forkælelse. Hotellet tilbyder også mulighed for en personlig træner i motionsrummet, som har åbent 24 timer i døgnet. Hotellet udlejer også en privat yacht, hvis du skulle få lyst til en tur på havet. 

Derfor bør du vælge Five Seas Hotel

Beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed
Du har alle byens tilbud lige uden for døren
Den dejlige pool og udsigten fra tagterrassen
Den gennemgående moderne stil
...og det hyggelige personale
Mulighed for at spise og drikke godt "hjemme"

Godt at vide om Five Seas Hotel

Der er parkeringsmuligheder mod betaling, som bør forudbestilles. Lokal turistskat betales på stedet. Strandservice er på forespørgsel og mod tillæg. Faciliteter som SPA, hamam og badstue betales på stedet. Restauranten er åben til frokost, og en time længere lørdag og søndag, og der serveres brunch i weekenden. Frokost serveres i perioden juni til september. 

Derfor skal du vælge Five Seas Hotel Cannes

  • Nærmeste lufthavn: 26 km
  • Nærmeste strand: ca. 500 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Kort og afstande

  • Nærmeste by, Cannes – 0 m
  • Strandpromenaden, La Croissette – ca 140 m
  • Den gamle havn med daglige afgange til øen, Îles de Lérins – ca 1,3 km
  • Nærmeste strand i gåafstand - ca 200 m
  • Nærmeste golfklub, Golf de Cannes-Mougins – ca 7,9 km
  • Indkøb og restauranter ved Cagnes sur Mer – ca 20 km
  • Metropolen Nice, som altid er et besøg værd (igen og igen) – ca 31 km
  • Besøg museer som eksempel Chagall, MAMAC og Matisse i Nice - ca 34 km
  • Har du lejebil er Saint-Tropez perfekt til en "tur i det blå" - ca 88 km
  • Besøg den gamle middelalderby i baglandet, Vence - ca 28 km
  • Antibes, den 3. største by langs Côte d'Azur - ca 10 km
  • Parfumeparadiset i byen Grasse – ca 17 km
  • Nice lufthavn – ca 24 km

På Five Seas kan du vælge mellem forskellige værelsestyper. De er alle rummelige og på ca. 30 m². Indretningen er smagfuld, og der er enten en stor dobbeltseng eller to enkeltsenge. Rejser du mere end 2 personer, kan du vælge dobbeltværelse (executive), juniorsuite eller suite. Ekstrasengen kan være på sovesofa. En del værelser har glasvæg indtil badeværelset. Udsigten kan enten være over byen eller til historiske bygninger og monumenter. 

Faciliteter:

  • Aircondition
  • Gratis Wi-Fi
  • Sat-TV
  • Safetybox
  • Elkedel til te/kaffe
  • Badeværelse med bruser/badekar og hårtørrer
  • Badekåbe, tøfler og toiletartikler (Carita)
  • Barneseng på forespørgsel
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Five Seas Hotel Cannes. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • Strand under 1½ km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

1 Rue Notre Dame
06400 Cannes

Koordinater

Latitude: 43.5518
Longitude: 7.0192

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Frankrig, Sydfrankrig, Provence og Côte d'Azur, Saint-Raphael
9,5
Fabelagtigt
493 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 64 km
  • Nærmeste strand: ca. 400 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Frankrig, Sydfrankrig, Provence og Côte d'Azur, Sainte-Maxime
8,7
Meget godt
670 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 55 km
  • Nærmeste strand: ca. 900 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Frankrig, Sydfrankrig, Provence og Côte d'Azur, Saint-Raphael
9,2
Fabelagtigt
289 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 67 km
  • Nærmeste strand: ca. 100 m
  • Pool (evt. sæsonåben)