Avignon kaldes også for ”porten til Provence” og byen er berømt for dens store smukke pavepalads og den gode vin fra Côtes du Rhône. Og her midt i det hele befinder jeg mig på vej til Hotel Les Agassins... Min GPS er gået i selvsving her midt i byens vejarbejde, og jeg må betragte mig selv som en bilist, der er faret vild! Underligt, eftersom jeg har været i Avignon masser af gange, men sådan er livet – nogle gange skal man skal jo prøve nået nyt! Befinder mig ca. 3 km fra pavepaladset i en lille forstadsby, Le Pontet.

Marie Burheim
Besøgt af
Marie Burheim

Lige inden, at jeg er ved at gå i panik, ser jeg en stor smuk låge, som viser sig som en kontrast til Le Pontet-kvarteret, som jeg er havnet i. ”Voila!” - jeg er faktisk ankommet til Hotel les Agassins. Denne her gang er det lykkes mig at finde et rigtigt hideaway i ordets bedste forstand; gemt godt væk her i den franske forstadsby. Jeg arriverer lettet og lykkelig over at se den flotte park og dejlige parkeringsplads, hvor der også er reserveret en plads til mig.

Cedric tager imod og forklarer straks, at da hotellet blev bygget for 40 år siden var Le Pontet mere som en landsby med omkringliggende marker, inden området blev ”nabo” og sammensmeltet med Avignon. Men jeg har allerede glemt alt om det lidt intetsigende område udenfor porten, for Hotel Les Agassins er som en lille, lukket oase midt i Provence. Hyggen lever i bedste velgående, og den store, åbne pejs giver et par ekstra point på ”stemningsskalaen”.

Her er en hyggelig udendørs terrasse og pool-område med solstole, hvor man kan nyde den blå himmel og samtidig vide, at der er mere end 300 solskinsdage i Avignon.

Hotellet har en super gourmetrestaurant indenfor, dér ved den store åbne pejs, men kokken Jean-Rémi fortæller, at om sommeren; ”så spiser vi altså udenfor i haven”, som han kan sige det på fransk med stolthed i stemmen. Så kan gæsterne nyde udsigten og det faktum at maden, serveringen og vinen er helt i T-O-P. Hold da op, hvor de forstår at nyde livet og den gode vin her i Avignon - så lad du endelig bilen stå. Nyd den gode mad hos Jean-Rémi, og så får du oven i hatten 10% rabat på regningen, fordi du er gæst hos Hideaways Rejser.

Aktiviteter og faciliteter på Hotel les Agassins

  • Gourmetrestaurant (en god ferie betyder også, at der serveres god mad)
  • Dejlig udendørs terrasse med servering formiddag og middag
  • Swimmingpool med solstole
  • Dejlig lukket have og park, hvor man nyder solen og stemningen

Godt at vide om Hotel Les Agassins

Hotel Les Agassins ligger som beskrevet lidt uden for Avignon centrum, men det er nu godt nok. Så slipper man for problemer med at finde parkering. Hotellet er let at finde, ligegyldig om du kommer fra nord, syd, øst eller vest. Skal skynde mig at sige, at jeg kun farede vild p.g.a. midlertidigt vejarbejde.

Must see’s er helt klart Avignon, og hvis du er der under den 2-ugers storslåede teaterfestival, som finder sted i juli måned, så har du noget ekstraordinært at se frem til. Byen L’Isle-sur-la-Sorgue, som er kendt for sit store loppemarked skal du besøge. De smukke byer Séguret, Vaison-la-Romaine og vinbyen Châteauneuf-du-Pape und so weiter – ja, jeg kunne blive ved. Avignon er og bliver porten til Provence…

Derfor kommer vi igen

Jeg elsker Avignon! Det et én af de smukkeste og mest charmerende byer i hele Provence. Der er så meget at se og lave i dette område, men på Cedric’s hotel har jeg fundet en lille oase, hvor også min familie og børnene vil med, selvom det ikke ligger ud til havet. Enten hygger vi bare hele dagen ved poolen og på balkonen – suppleret med gode spiseoplevelser. Det er også lettere at overtale ungerne til at tage med på tur, uden først at skulle bruge en ½ time på at komme ud af byen, for på Les Agassins kommer du hurtigt i den ønskede ”ud i det blå-retning”. Hotellet ligger bare godt som base, og så er her smadderhyggeligt!

Læs mere om Les Agassins

Officiel kategori

Hideaways' kategori

212 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste by med indkøb og restauranter, Avignon - 3 km
  • Pavepaladset – 4 km
  • Pont d'Avignon – 3,5 km
  • Vinbyen Châteauneuf-du-Pape – 13 km
  • L'Isle-sur-la-Sorgue med antikmarked – 20 km
  • Orange med det store udendørs marked om torsdagen – 30 km
  • Lufthavnen Marseille – 85 km
  • Montpellier lufthavn – 97 km
  • Nice lufthavn – 249 km

Værelser

Da Cedric og jeg har fået en kop kaffe foran pejsen, viser han mig rundt på hotellet. Han har 26 værelser, og værelserne på Les Agassins er ud fra franske standarder relativt store i en moderne lys stil med et lille touch af Provence. Her kan man sagtens være flere dage - det er der plads til. 

Dejligt store senge, og ikke de små, som man ellers så tit ser i Sydfrankrig og rigtige dyner. Pænt, nyere badeværelse med nogle cremer fra Provence, lige sådan nogle småting, som jeg elsker, og som sætter prikken over I’et.

Hotellet ligger i en stor, lukket park, så det er ideelt også til børnefamilier. Selv ville jeg nu nok booke to familieværelser, hvis du rejser med to børn, så er der plads nok til alle, og der er selvfølgelig rabat til børnefamilier.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Les Agassins:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Elevator
  • Reception
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

52 avenue Charles de Gaulle
84130 Le Pontet

Koordinater

Latitude: 43.9564
Longitude: 4.8461

Les Agassins er ikke tilgængelig i øjeblikket

Les Agassins er ikke en del af programmet hos Hideaways i øjeblikket.

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Frankrig, Provence
  • Nærmeste lufthavn: 84 km
  • Afstand til centrum: ca. 5 km
  • Pool
Frankrig, Languedoc-Roussillon
  • Nærmeste lufthavn: 130 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Frankrig, Provence
  • Nærmeste lufthavn: 89 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant