Kulturferie i Provence-Alpes-Côte d'Azur

Regionen Provence-Alpes-Côte d'Azur i det sydøstlige hjørne af Frankrig har i mange år haft en stor tiltrækningskraft på kunst- og kulturinteresserede fra hele verden. Mestre som Picasso, Matisse og Van Gogh kom således her for at indfange det smukke lys på landskabsmalerier, som du i dag kan se udstillet på Musée Granet i Aix-en-Provence.

Den historiske hovedstad i Provence, Aix-en-Provence, er dog blot et af de mange steder, du bør besøge på en kulturferie i Provence-Alpes-Côte d'Azur. Læg for eksempel også turen forbi Avignon, hvor Pavepaladset fra 1300-tallet og St. Bénézet-broen hører til blandt byens største seværdigheder.

Historisk har Provence-Alpes-Côte d'Azur været en smeltedigel og mange forskellige folkeslag har gennem tiden sat deres præg på regionen. Historiens vingesus og indflydelsen udefra kan du blandt andet opleve i de romerske arenaer i Arles, på Vaubans fæstninger i Briançon, samt ved borgruinen Château des Baux de Provence. Mens du i de smukke Lubéron bjerge kan besøge en perlerække af Frankrigs skønneste, middelalderlige landsbyer, som ligger omgivet af lavendelmarker, oliventræer og vinstokke.

Det er kort fortalt et væld af spændende seværdigheder, der sammen med blandt andet gastronomiske oplevelser og smuk natur gør Provence-Alpes-Côte d'Azur til et perfekt mål for en kulturferie.

Læs mere om vores rejser til Provence-Alpes-Côte d'Azur

Læs mere

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller

Filtrér