Rejser til Le Pontet


I den lille, fredfyldte by Le Pontet befinder du dig mellem Cote d'Azurs idylliske, bakkede bondeland og det krystalblå Middelhav, ca. 4 km. fra Avignon. Her ligger den solrige, blomsterduftende Franske Riviera med alle dens oplevelser og attraktioner for dine fødder. Mange, der rejser til Le Pontet, vælger at besøge Avignons storslåede, historiske seværdigheder som noget af det første. 

Selve Le Pontet er behagelig, og byder på et vist udvalg af hoteller i forskellige prisklasser i selve bykernen, ligesom du kan bo på charmerende kroer eller idylliske gårde få km. fra byen. Som stort set altid, når du holder ferie i Frankrig, er du også ganske sikker på, at du hverken kommer til at sulte eller tørste, for Le Pontet byder på mange hyggelige spisesteder i både moderne og traditionel stil, som serverer  veltilberedte, sydfranske retter. 

For spiseoplevelser i den lidt mere eksklusive ende af skalaen, kan du f.eks. lægge vejen forbi Les 5 Sens eller Auberge de Cassagne, og er du til friske fisk og skaldyr, bør du bruge en aften på din ferie i Le Pontet på at spise på La Dorade, som udelukkende er specialiseret i alt godt fra havet - og i øvrigt er kendt for sin venlige og varme, imødekommende service. 

Velkommen til denne del af Frankrig med Hideaways, vi er specialister i rejser til Le Pontet og andre rejsemål i regionen Provence hvor du bor på håndplukkede hoteller i din ferie.

 

Læs mere om Le Pontet

Rejsemål i Provence

Find rejsen til Provence her

Information og fakta

Skal du rejse på ferie til dette område i Provence har jeg i en lille rejseguide samlet udvalgte fakta og informationer om rejsemålet. Vil du have mere inspiration til din rejse til Le Pontet eller til andre destinationer i Frankrig så vil jeg anbefale dig at kigge forbi bloggen hvor vi skriver om erfaringer fra egne rejser. Her kan du bla. læse om forskellige emner som vejret når du rejser, om kulturlivet, historien og den smukke natur, du kan finde tisp til seværdigheder og udflugter, læse om den lokale mad og vin og meget mere..

Hvad kan jeg opleve i nærheden af Le Pontet?

Den smukke by Avignon ligger kun et stenkast fra Le Pontet, og her står de interessante og mindeværdige ferieoplevelser i kø. Noget, du ikke må gå glip af på din rejse er Pavepaladset, en majestætisk og fascinerende, gotisk bygning. 

Pavepaladset i Avignon

I den tidlige middelalder var det Frankrig og nærmere bestemt Avignon, der var centrum for den kristne del af verden. Det skyldtes bl.a., at Italien på daværende tidspunkt - i 1300-tallet - var hærget af krige en stor del af tiden, men havde dette ikke været tilfældet, var Provence med stor sandsynlighed gået glip af opførelsen af en af regionens absolut vigtigste bygningsværker. Pavepaladset ligger lige i hjertet af Avignons historiske bydel, hvor du snildt kan få en god, lang dag til at gå på din ferie, med udforskning af arkitektur, seværdigheder, historiske mindesmærker og bare med at suge stemningen og alt det storslåede til dig. 

Fra 1309 til 1377 etablerede datidens paver Avignon som centrum for den katolske kirke, og i perioden regerede i alt syv forskellige paver fra den sydfranske by. Avignons indflydelse fortsatte efter dette tidspunkt, hvor de franske kardinaler i 1378 protesterede mod undnævnelsen af en ny, italiensk pave, og som konsekvens af utilfredsheden valgte at etablere en alternativ pave med sæde i Avignon. Denne pave hed Clement VII, og han sad i den alternative, franske pavestol indtil år 1394, hvorefter han blev efterfulgt af pave Benedict XIII. Disse to kaldes 'anti-paverne', hvilket siger lidt om, hvor dyb kløften var mellem de to fraktioner i den katolske kirke. Konflikten fandt ikke sin løsning før i år 1403, hvilket var ensbetydende med, at Avignon gennem størstedelen af 1300-tallet forblev et meget betydningsfuldt regionalt centrum med en religiøs og kulturel indflydelse, der rakte vidt omkring i den kristne verden. 

Det var tidligt i perioden, at disse to 'anti-paver' i løbet af 18 år fik opført verdens største gotiske kirke og palads, Pavepaladset. Den dybt imponerende og historisk vigtige bygning er et absolut must-see i Avignon, hvis din ferie i Sydfrankrig fører dig forbi Le Pontet eller en af de andre byer i omegnen. At suge synet af paladsets høje mure og tårne til dig er i sig selv en stor del af oplevelsen, og du vil bide mærke i mange fine detaljer, feks. det flotte stenarbejde, der er udført ved hoved-buevinduet, som vender ud mod gården fra Det Store Kapel. 

Indvendig kommer du bestemt heller ikke til at kede dig, for i de 25 rum, som er åbent for besøgende, er der mange spændende seværdigheder, f.eks. de betagende og raffinerede freskoer på loftet og væggene i Sankt Johannes Kapellet. 

Pont-Saint-Benezet

Når du er færdig med dit besøg i Pavepaladset, kan du dykke ned i den øvrige historie og kultur, som hele den gamle del af Avignon syder af. At byens historiske del er udnævnt som verdensarv af UNESCO er bestemt ikke mærkeligt, og det kan du bl.a. forsikre dig om ved selvsyn ved at besøge den gamle bro Pont-Saint-Benezet. Den betagende og harmoniske struktur ligger lige udenfor Avignons gamle mure, og blev bygget i det 12. århundrede. 

I dag står kun en mindre del af den tidligere så mægtige bro, der krydsede hele Rhone-floden, tilbage, men den er stadig en af Avignons mest populære seværdigheder. 

Orange og andre seværdigheder på Cote d’Azur

Avignon er et sandt eventyr for de historieinteresserede, men der er mange andre smukke og interessante seværdigheder i de byer, der ligger spredt rundt i det provencalske bondeland omkring Le Pontet. Hvad med f.eks. at bruge en dag af din ferie på Cote d'Azur på at besøge den unikke og charmerende landsby L'Ile-Sur-la-Sorgue, som ligger kun 16 km. væk, eller se nærmere på arenaen i Orange? Den imponerende bygning er en af de mest velbevarede amfiteatre fra romersk tid, og gør stort indtryk på de fleste, der besøger den. Akustikken er perfekt, og den dag i dag afholdes der af og til operaforestillinger i den ældgamle arena, som kan rumme næsten 10.000 tilskuere. 

Selve byen Orange, som i øvrigt ligger kun 20 km. fra Le Pontet, er også værd at udforske. Den har naturligvis ikke ligeså mange historiske monumenter eller steder af særlig interesse for besøgende som de større byer ved den sydfranske kyst, såsom Avignon, Aix-en-Provence eller Nimes. Men det er værd at have lidt ekstra tid til at gå rundt i byens historiske del og besøge bl.a. katedralen. Orange har også en 22 m. høj triumfbue, som ligger lidt nord for byens centrum.

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller