Le Saint Paul

Officiel kategori

Vores vurdering

8,9
Meget godt
301 anmeldelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

Le Saint Pauls navn stammer fra den by, hotellet ligger i. Byen Saint-Paul de Vence ligger på en bakketop lidt inde i landet fra den franske rivieras azurblå vand. Det er et utrolig smukt sted, der har tiltrukket mange kunstnere gennem årerne. Både Picasso og Chagall har fundet inspiration fra den atmosfærefyldte lille middelalderby. Det er ikke svært at forstå, hvad de er blevet draget af. Saint-Paul de Vence får fantasien frem, og det er som at træde ind i en helt anden tidsalder. De brostensbelagte gader og de gamle stenhuse gør det stemningsfuldt, og udsigten fra den lille bakke er betagende. Midt i dette lille middelalderlige paradis byder Le Saint Paul dig velkommen til et sted, hvor gammelt og nyt blandes på bedste vis. 

Der er noget særligt ved hoteller i gamle bygninger. Det er som om, at væggene emmer af historie, så hvor end du befinder dig, findes der noget at fantasere over. Det er nøjagtigt tilfældet med Le Saint Paul. Selvom hotellet er blevet renoveret til perfektion, så ligger den historiske atmosfære som et slør over bygningerne fra det 16. århundrede, og det er det, der gør stedet så unikt - du får altså det bedste fra begge verdener. Hotellet kan beskrives som et raffineret univers med tråde til fransk livsstil og detaljer fra den lokale kultur. En hyggelig perle der bare venter på at blive opdaget. 

Nyd god lokal mad i restauranten

På grund af beliggenheden i middelalderbyen, og de gamle bygningers begrænsninger, så har hotellet ikke swimmingpool - men heldigvis ligger Middelhavet en kort køretur væk, så det er ikke som sådan noget, der savnes. I stedet er her fokus på fred, ro og på at nyde livet. Hotellets restaurant serverer kreative og spændende retter baseret på opskrifter og råvarer fra regionen. Restauranten byder på en smuk, romantisk og stemningsfuld atmosfære, hvor du i fulde drag kan nyde kokkens gode anretninger. 

Masser af aktiviteter i nærheden

Med den fantastiske beliggenhed mellem Nice og Cannes kan du se frem til at tage på en lang række udflugter - her er masser af seværdigheder, landsbyer og større byer at besøge i nærheden. Besøg en vingård lidt længere inde i landet, hvor du kan prøve gårdens gode dråber og samtidig nyde de skønne omgivelser. Hvis du leder efter storbyliv, så er der ikke mere end 30-45 minutter til byer som Nice, Cannes og Antibes. Her kan du kombinere en dukkert i bølgen blå med besøg på restauranter og shopping i fashionable butikker. Du kan selvfølgelig også hoppe på en cykel og tage på picnic i nærheden af Le Saint Paul. Pak en kurv med baguette, marmelade og oste, og se frem til en yderst fransk inspireret udflugt. 

Derfor skal du vælge Le Saint Paul

  • Du vil bo i historiske og smukke omgivelser
  • ... som er fuld af charme og atmosfære
  • Du ønsker at bo på et flot hotel med moderne faciliteter
  • Du vil bo tæt på den franske riviera
  • ... men alligevel tilbagetrukket fra kystens sus og dus
  • Du vil kunne tage på udflugter til interessante byer og seværdigheder
  • Fred, ro og romantik er udgangspunktet for din ferie

Godt at vide om Le Saint Paul

Da Le Saint Paul ligger inde i landet, og i køreafstand til de populære byer og den franske riviera, anbefaler vi, at du har bil til rådighed under opholdet. Offentlig parkering findes i nærheden af hotellet. Le Saint Paul har ikke en swimmingpool, men Middelhavet ligger kun omkring 30 minutters køretur fra hotellet. Hotellet har gratis Wi-Fi. Hotellet har elevator. Restauranten er sæsonåben. 

Derfor skal du vælge Le Saint Paul

  • Nærmeste lufthavn: 13 km
  • Nærmeste strand: ca. 6.6 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Nærmeste strand: ca. 6.6 km
  • Afstand til centrum: ca. 16.9 km
  • Indkøb og restauranter ved Cagnes sur Mer: ca. 5 km
  • Besøg den gamle middelalderby i baglandet, Vence: ca. 7 km
  • Biot: ca. 14 km
  • Antibes, den 3. største by langs Côte d'Azur: ca. 16 km
  • Metropolen Nice, der altid er et besøg værd (igen og igen): ca. 18 km
  • Kunstmuseet MAMAC i Nice: ca. 19 km
  • Parfumeparadiset, Grasse: ca. 22 km
  • Mougins: ca. 25 km
  • Gorges du Loup: ca. 25 km
  • Cannes er mere end blot en kulisse under filmfestivalen: ca. 27 km
  • Elegante Monaco, hvor du kan prøve lykken i det store casino: ca. 40 km
  • Nice Lufthavn: ca. 13 km (20m)
  • Marseille Lufthavn: ca. 193 km (2h 10m)

Le Saint Paul har 16 værelser og suiter i forskellige størrelser og kategorier. Værelserne er romantisk indrettede i smukke, dæmpede farver og med fine detaljer Alle værelser har faciliteter som espressomaskine, TV, minibar, Wi-Fi, safetyboks og telefon. Badeværelset har brusebad og/eller karbad, badekåbe, tøfler og toiletartikler. Nogle værelser har balkon eller terrasse. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Le Saint Paul. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

86 Rue Grande
06570 SainT-PauL-DE-Vence

Koordinater

Latitude: 43.6974
Longitude: 7.1213

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Frankrig, Sydfrankrig, Provence og Côte d'Azur, Rayol-Canadel-sur-Mer
9,1
Fabelagtigt
389 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 36 km
  • Nærmeste strand: ca. 10 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Frankrig, Sydfrankrig, Provence og Côte d'Azur, Roquebrune Cap Martin
9,6
Fabelagtigt
134 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 33 km
  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Frankrig, Sydfrankrig, Provence og Côte d'Azur, Èze
9,5
Fabelagtigt
659 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 29 km
  • Nærmeste strand: ca. 2.5 km
  • Internetadgang/Wi-Fi