Naturferie i Provence-Alpes-Côte d'Azur

Den alsidige natur i Provence-Alpes-Côte d'Azur indbyder til ferier med store oplevelser i det fri. På en naturferie kan friluftsentusiaster her udforske storslåede naturparker på vandreture, få et adrenalinsus i kajak på floder eller teste deres udholdenhed på cykel op ad det legendariske Mont Ventoux.

Er du mere til afslappede naturoplevelser er der i Provence-Alpes-Côte d'Azur også rig mulighed for at nyde billedskønne landskaber på udflugter i bil, ligesom regionen selvfølgelig også er kendt for de skønne strande langs Middelhavet.

Bevæger du dig ind i landet, finder du hurtigt mange pragtfulde og hyggelige steder, hvor der ofte ikke er den samme turisttrængsel som ved kysten. En naturferie i Provence-Alpes-Côte d'Azur kan for eksempel indeholde en udflugt til Gorges du Verdon (Verdonkløften), som med rette regnes for en af de største naturseværdigheder i Frankrig. Her kun to timer fra Marseille kan du opleve Europas største bjergkløft, som du kan udforske til fods eller på den flod, som løber i den op til 700 meter dybe slugt.

Vores omhyggeligt udvalgte hoteller og ferieboliger er perfekte udgangspunkter for at tage på eventyr i denne smukke del af Sydfrankrig.

Læs mere om hvilke hoteller du kan bo på i Provence når du rejser med Hideaways

 

Læs mere

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller

Filtrér