Rejser til Sainte-Maxime

Hyggelige Sainte-Maxime ligger gemt på den Franske Riviera. Det fine centrum med flere restauranter og en stor sandstrand gør byen til en favorit hos mange gæster. Herfra kan du nemt tage båden til det nærtliggende Saint-Tropez. Book din rejse til Sainte-Maxime med Escapeaway i dag!

Sainte-Maxime ligger ved Saint Tropez-bugten og nyder godt af samme smukke sandstrande og turkisblå vand, som den mere glamourøse, jetset-favorit på modsatte bred. Samtidig giver det bagvedliggende Massif des Maures Sainte-Maxime læ for den kølige mistralvind fra nordvest og giver byen et solrigt, lunt klima, der er perfekt til en badeferie.

Har du lyst, kan du således nemt bruge de fleste dage af en ferie i Sainte-Maxime på blot at nyde strandlivet på Den franske Riviera. Både lige ved byen og lidt mod vest finder du således indbydende Blå Flag-strande med fint sand, hvor det selv i højsæsonen sjældent er noget problem at finde et sted at slå sig ned. De fleste som rejser til Sainte-Maxime kommer da også for primært at nyde livet ved vandet. Byen er dog også i sig selv et besøg værd med en lille hyggelig, gammel bykerne med brostensbelagte gader og pastelfarvede huse ned mod den populære marina. Her finder du talrige småbutikker, markeder, restauranter, caféer og barer - kort sagt stort set alt det du kan tænkes at få brug for i løbet af ferien.

Velkommen til Frankrig med Escapeaway, vi er specialister i rejser til Sainte-Maxime og andre rejsemål i Provence hvor du bor på nøje udvalgte hoteller på din rejse. Brug den smarte søgemaskine til at booke en nem og sikker rejse til Sainte-Maxime. Vælg mellem afrejse fra lufthavnene i København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg, enten direkte til fx. Nice lufthavn eller med en mellemlanding undervejs. Vi finder billige flybilletter med rutefly og sætter dem sammen med udvalgte hoteller i Sainte-Maxime, og med mulighed for at supplere med en lejebil - alt samlet i én pakkerejse, som er sikret af rejsegaranti.

Badeferie på Côte d'Azur

Selvom Sainte-Maxime er et populært feriemål på Den franske Riviera, har byen ikke mistet sin oprindelige charme, og du kan stadig opleve det franske hverdagsliv her. Gå for eksempel en tur Place Jean Mermoz for se de lokale hygge sig med et spil boule på pladsen, der omkranses af store plataner, som giver tiltrængt skygge midt på dagen. Det er også her der fredag morgen året rundt afholdes et marked med tøj, kunsthåndværk og lokale delikatesser.

Dette er faktisk blot et af talrige markeder, du kan udforske i Sainte-Maxime i løbet af ugen. På Avenue Georges Pompidou er der for eksempel mandag morgen et stort, spændende udvalg af lokale fødevarer på Patio Fleuri markedet. Går du ned til strandpromenaden, Promenade Aymeric Simon-Lorière, sælges der de fleste morgener friskfanget fisk og om onsdagen er her loppemarked med gode chancer for at finde et unik souvenir.

Glæd dig også til at udforske de kulinariske tilbud i Sainte-Maxime. Uanset om du er på ferie her med hele familien, eller I bare er to, er der især nede ved marinaen og i den gamle bydel rigeligt at vælge mellem med både traditionelle restauranter, pizzariaer, brasserier og naturligvis også creperier til, når du mere bare er sulten for sjov. 

Udflugter og aktiviteter

Fra Sainte-Maxime kan du blandt andet tage med båd til Saint-Tropez på modsatte side af den lille bugt. Det er kan da også anbefales at besøge denne verdenskendte, tidligere fiskerby, der i dag er kendt for at tiltrækker kendisser og et internationalt jetset, som kommer her for at leve ''la dolce vita''.

Rejser du med mindre børn, er det ikke sikkert de er lige så imponeret over de mange sportsvogne og store lystyachts. Så vil det nok vække større glæde at tage dem en tur med i Aqualand et par kilometer fra centrum af Sainte-Maxime, hvor der er pools og vandrutsjebaner nok til flere timers sjov. Får I derimod på et tidspunkt lyst til at komme lidt på afstand af den megen liv og leben ved kysten, kan det også anbefales at tage en tur op i bjergene. Her ligger flere charmerende bjerglandsbyer, hvor stemningen er noget mere afdæmpet. I lille Gassin, som indbyggerne ynder at kalde for Frankrigs smukkeste landsby, har du for eksempel også en fantastisk udsigt ud over de skovklædte bjerge, vinmarker og Saint-Tropez-bugten.

>> Læs også om rejser til Gordes
>> Læs mere om luksusferie i Provence

Rejser til Frankrig

Læs mere om Frankrig og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Frankrig her

Hoteller i Sainte-Maxime