Tiara Yaktsa Cote d'Azur

Officiel kategori

Vores vurdering

9,2
Fabelagtigt
195 anmeldelser
Marie Strutzenblad
Besøgt af
Marie Strutzenblad

Mit første møde med Tiara Yaktsa Cote d'Azur fandt faktisk sted på en ferie. Jeg var nemlig på et tre ugers "road trip" med mine forældre, for at vise dem mit elskede Frankrig, og som prikken over i'et, afsluttede vi det hele med en uge på den dejlige riviera. Da jeg altid er på jagt efter nye og spændende hideaways, besluttede jeg mig for at tage et kig på forskellige hoteller som jeg havde fået anbefalet, og dette var et af dem. 

Heldigvis har jeg nogle meget forstående forældre, som har vænnet sig til mine lidt besynderlige vaner, og når jeg først har placeret dem på terrassen med en kølig forfriskning, læner de sig tilbage og nyder den gode drink til den vidunderlige udsigt over kysten. Imens går jeg på opdagelse for at kigge det spændende hotel efter i sømmene. 

En følelse af Orienten

Interiørmæssigt har hotellet et eksotisk præg, og min første tanke gik direkte til orienten, hvor bløde stoffer, varme farver og orientalske lamper præger hotellerne. Værelserne bærer samme præg, og der er en god harmoni. En anden ting som jeg personligt sætter pris på er, at man udnytter beliggenheden bedst muligt og slipper både lyset og naturen ind gennem de store vinduespartier i restauranten. På de udendørs terrasser er der behagelige møbler, så du kan nyde tilværelsen samtidig med, at dine smagsløg bliver tilfredsstillet med god mad og drikke. 

Et dejligt poolområde med udsigt

Der hører et fint poolområde til hotellet med dejlige solsenge og parasoller, og det vender naturligvis ud mod kysten. Haven ligger nedenfor hotellet, og her finder du de luksuriøse cabanas, som er perfekte til at nyde en siesta i dagens varmeste timer. Ved poolområdet er der også en jacuzzi. Og som sædvanligt ville jeg ønske, at jeg kunne blive en nat eller to. 

SPA & Wellness og strand

Som det sig hør og bør på et hotel som dette, er der også SPA & Wellness med mulighed for forskellige behandlinger. Der er et fitnessrum (åben mellem kl. 6-22), hvis du har lyst til at få sved på panden i løbet af din ferie. Udendørstræning er også mulig, og på forespørgsel kan du bestille en personlig træner, yogaundervisning og pilates. Der er også gode muligheder for spadsereture i området. 

Hotellet har en privat strand (klipper) sammen med søsterhotellet, og er du interesseret i at sejle i kajak eller kano, dykke, snorkle, teste fly board eller jetski, så sig til i receptionen; de hjælper de dig gerne med al den information du behøver. 

Slå dig ned på L'Or Bleu

Hotellets restaurant L'Or Bleu er baseret på middelhavskøkkenet med eksotiske og asiatiske noter. Den gode mad og vin kan du, som allerede nævnt, nyde sammen med den smukke havudsigt, da der er panoramavinduer ud mod kysten. Disse åbnes op når vejret tillader det, og bliver på den måde ét med terrassen. Har du lyst til en drink eller en cocktail før eller efter maden, kan du bestille den i baren, og efterfølgende slå dig ned forskellige steder på området. Alternativt kan du nyde din drink på dit værelse - der er roomservice døgnet rundt. 

Har du lyst til at prøve et andet køkken, kan du altid besøge søsterhotellet, som ligger lige i nærheden. Det hedder Miramar Beach Hotel, og her har du to forskellige restauranter at vælge imellem. Ellers kan du tage en tur ind til Théole-sur-Mer, hvor du finder et endnu større udvalg af restauranter. Her er en lystbådehavn og flere forskellige strande at vælge imellem på begge sider af byen. 

Derfor skal du vælge Tiara Yaktsa Cote d'Azur

  • Du vil have en lidt mere luksuriøs ferie
  • ...med en dejlig pool, fantastisk beliggenhed og god restaurant
  • Du vil bo strategisk
  • ...så du kan tage på mange spændende udflugter
  • Du ønsker et hotel med SPA og Wellness
  • ...hvor du kan bestille forskellige behandlinger
  • Du vil bo på et såkaldt voksenhotel

Godt at vide om Tiara Yaktsa Cote d'Azur

Kyststrækningen nedenfor hotellet er smuk og gold helt tæt på havet. Rundt om er der dog små badebugter. En del aktiviteter og faciliteter er på forespørgsel og mod betaling, ligesom leje af cabanas og strandservice er mod tillæg. Receptionen kan hjælpe dig med at bestille både taxa og bådtaxa, hvis du ønsker. Lokal turistskat betales på stedet. Dette er et voksenhotel og kræver, at du er fyldt 16 år. 

Derfor skal du vælge Tiara Yaktsa Cote d'Azur

  • Nærmeste lufthavn: 40 km
  • Nærmeste strand: ca. 1.4 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Nærmeste by, Théole-sur-Mer med forskellige tilbud – 4,5 km
  • Port de la Figueirette og strand - ca 1,3 km
  • Stranden Plage de l'Aiguille - ca 2,4 km
  • Golfklub, Golf de Cannes-Mougins – ca 24 km
  • Le Suquet, og båd til Ile Sainte Marguerite og Saint-Honorat - ca 15 km
  • Indkøb og restauranter ved Cagnes sur Mer – ca 36 km
  • Vidunderlige Bagnole - ca 49 km
  • Metropolen Nice, som altid er et besøg værd (igen og igen) – ca 47 km
  • Besøg museer som ex. Chagall, MAMAC og Matisse i Nice - ca 48,5 km
  • Har du en lejebil er Saint-Tropez perfekt til en "tur i det blå" - ca 87 km
  • Besøg den gamle middelalderby i baglandet, Vence - ca 45 km
  • Antibes, den 3. største by langs Côte d'Azur - ca 33 km
  • Parfumeparadiset i byen Grasse – ca 33 km
  • Nice lufthavn – ca 41 km

Der er blot 21 værelser på hotellet. De er smukke med fine detaljer som skaber en både luksuriøs og hjemlig fornemmelse på én og samme gang. Den smagfulde indretning er delvis orientalsk.

Dobbeltværelser (superior) har balkon og udsigt over haven. Disse værelser (3 i alt) kan rumme op til 2 personer. Ca 22 m²

Dobbeltværelser (deluxe) har balkon og udsigt over havet. Disse værelser (4 i alt) kan rumme op til 2 personer. Ca 29 m²

Juniorsuiter har balkon og udsigt over havet. Disse værelser (10 i alt) har en opholdsafdeling og kan rumme op til 2 personer. Ca 30 m² 

Faciliteter:

  • Aircondition
  • Wi-Fi
  • Minibar
  • Safetybox
  • Badeværelse med bruser
  • Hårtørrer, badekåbe, tøfler og toiletartikler fra Frangonard
  • Strygefaciliteter på forespørgsel
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Tiara Yaktsa Cote d'Azur. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • By under 3 km væk
  • Strand under 1½ km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Opvarmet swimmingpool (evt. sæsonåben)
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

6 Boulevard De L´esquillon
06590 Theoule

Koordinater

Latitude: 43.4858
Longitude: 6.9445

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Frankrig, Sydfrankrig, Provence og Côte d'Azur, Lorgues
9,6
Fabelagtigt
628 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 81 km
  • Afstand til havet: ca. 45 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Frankrig, Sydfrankrig, Provence og Côte d'Azur, Roquebrune Cap Martin
9,6
Fabelagtigt
134 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 33 km
  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Frankrig, Sydfrankrig, Provence og Côte d'Azur, Antibes - Juan Les Pins
8,6
Meget godt
376 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 21 km
  • Nærmeste strand: ca. 10 m
  • Internetadgang/Wi-Fi