Rejser til Vidauban

Landsbyen Vidauban ligger i solrige Provence omgivet af vinmarker og lavendelmarker. I fugleflugt er der under 25 km fra Vidauban ned til den forførende jetset-badeby Saint-Tropez, men trods den korte afstand til et af de mest berømte rejsemål ved Den Franske Riviera - Côte d'Azur - kan du i Vidauban stadig opleve ægte Provence-stemning. I vinbyens gamle bydel er der således smalle, labyrintiske gader og pastelfarvede huse med lige præcis nok patina til, at de er charmerende rustikke, men ikke forsømte. 

Velkommen til det sydlige Frankrig med Hideaways, vi er specialister i rejser til området omkring Vidauban hvor du bor på nøje udvalgte hoteller på din rejse.

Vinbyen Vidauban

På Vidaubans nydelige torv er der talrige caféer og restauranter, hvor du kan slå dig for at for en forfriskning i sommervarmen, mens du betragter byens liv, der bedst kan beskrives som "langsomt". Vidauban er med andre ord det perfekte rejsemål for dig, som trænger til at komme helt ned i tempo og ikke behøver et væld af forlystelser i ferien, men for hvem et spil petanque er nok underholdning.

I områdets hyggelige gader kan du udforske små butikker, og har du brug for at handle daglige fornødenheder i løbet af ferien, er der også både supermarkeder, slagtere og bagere i byen. Selv hvis du ikke har brug for at handle ind, kan det også varmt anbefales at lægge vejen forbi det farverige marked søndag formiddag for at mærke stemningen. Her vil friske tomater, peberfrugter, meloner, oliven, spændende krydderier og mange andre lokale delikatesser vække din appetit med deres aroma og farver. Markedet benyttes ikke kun de omkring 7.400 faste indbyggere i Vidauban, men af folk fra et stort opland.

Prioriterer du gastronomiske oplevelser højt, er en rejse til Vidauban naturligvis også en chance for tage på tur til områdets mange Chateau’er. Her er der ofte rig mulighed for at få smagsprøver og et indblik i druens vej fra mark til flaske. Rejser du til Provence, er et par flasker vin ikke det eneste oplagte souvenir. Regionen er også kendt for sit fine håndværk, når det gælder for eksempel keramik og stof.

Udforsk det bedste af Provence

Viduban ligger med sin lidt tilbagetrukne beliggenhed godt, hvis du vil besøge nogle af regionens mest kendte attraktioner og seværdigheder. Det tager knap en time at køre ned til Sainte Tropez, som det næsten er et must at opleve, når du holder ferie på disse kanter. Er du mere til storslåede naturoplevelser, bør du også sætte en dag af til at tage en tur ind i landet til Gorges du Verdon (det franske svar på Grand Canyon). Her er der rig mulighed for at have en aktiv dag med alt fra rafting til bjergbestigning. trænger du til at blive kølet lidt af inden turen går hjemad, kan du tage tage en dukkert i den store, menneskeskabte Lac De Ste Croix.

En rejse til Vidauban er også en chance for at opdage masser af mere ukendte perler i nærområdet i form af landsbyer som Lorgues, Flayosc og Les Arcs, som i flere tilfælde er overraskende uturistet, og hvor du derfor også kan opleve ægte provencalsk idyl. Lej også en kano eller kajak for at sejle en tur ned ad floden L’Argens og opleve området fra en anden vinkel. Vil du ikke ud på vandet, kan du eventuelt i stedet købe lokale delikatesser til en picnic og køre i bil eller på cykel ud langs floden og stoppe ved et af de idylliske steder for at brede et tæppe ud.

Rejser til Frankrig

Læs mere om Frankrig og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Frankrig her

Andre links

Hoteller i Vidauban