Jeg må have et eller andet uafklaret med Frankrig, eller det er så enkelt, at jeg simpelt hen er forelsket i landet, for år efter år står Frankrig højt på listen over feriemål og så rigtig gerne i kombination med mit andet favoritland, nemlig nabolandet Italien. Så da jeg ville invitere mine forældre på en sommertur, gik mine tanker direkte til smukke Provence og elegante Franske Riviera. Som tænkt så gjort og det blev til en tre-ugers helt vidunderlig tur gennem Europa, hvor vi besøgte både Frankrig og Italien. Og som næsten altid, når jeg "nu alligevel er der” måtte jeg jo benytte lejligheden til at besøge et hotel eller to, og på denne særlige tur faldt loddet blandt andet på Hotel Victoria, som ligger omkring 10 minutter i bil fra dejlige Menton.

Et stenkast fra den store blå
Efter at have parkeret bilen på gaden og forældre i den lyse lobby, var det tid for mig til at gå "runden" for at få lidt mere at vide om dette indbydende hotel. Lille, veldrevet og strand var de første ord, der dukkede op i mit hoved, samtidig med, at jeg havde en god mavefornemmelse. Indretningen og farverne gjorde mig nemlig glad, og jeg gik rask efter hoteldirektøren, der viste mig rundt. I lobbyen er der ud over receptionen en lille bar, som serverer gode drikkevarer døgnet rundt og naturligvis er det muligt at sidde på terrassen og nyde dem. I morgenmadsrestauranten, som ligger ved siden af, serveres dagligt god kaffe, te, frisk brød og forskellig slags pålæg.
Hotellet har ingen pool, men her, ligesom på mange andre hoteller omkring Middelhavet, argumenteres for, at dette virkelig ikke er nødvendigt, da du har den største udendørs swimmingpool lige ved siden af dig, nemlig det blå, indbydende Middelhav. Og jeg er faktisk nødt til at indrømme, at de har ret, for hvad er dejligere end en dukkert i havet, hvor du, ud over det æstetisk smukke, kan nyde lyden af bølger, der fejer let henover stranden.
Efter et forfriskende brusebad og måske en lille aperitif på terrassen, kan du vælge enten at spise på en nærliggende restaurant eller begive dig op til Roquebrune Cap Martin, som du har omkring en kilometer væk. Roquebrune Cap Martin, der ligger mellem Menton og Monaco, var længe et yndet rejsemål for både kunstnere og aristokrater fra Belle Epoque.
Hvis du vælger at tage mod øst langs havet, stranden og Promenad du Cap-Martin kommer du til Mentons centrum, som ligger omkring 2,5 km væk. Hyggelige små gader og en dejlig afslappet atmosfære med butikker, terrasser og kasino gør, at Menton tiltrækker mange glade feriegæster i højsæsonen. Og det gode er, at du har fine bus- og togforbindelser langs kystens forskellige lokaliteter, hvilket igen betyder, at du kan foretage mange gode ture langs Rivieraen og ind i Italien.
Berømtheder pryder væggene
Havet er blåt og det samme er farven på himlen, og det går igen her på Hotel Victoria. Desuden er blå en dejlig, frisk farve, der sammen med hvid giver et skønt maritimt look. Væggene er prydet med sort/hvide portrætter af berømtheder, som fint binder det hele sammen med ekontrastfarver som gul, rød og pink. Disse friske kulører vise sig som små detaljer i tæpper eller velplaceret nips og gør, at jeg i al fald, bliver i ekstra godt humør.
Godt at vide:
- Ved siden af hotellet er der mulighed for parkering mod et gebyr
- På € 15 pr. nat, begrænsede pladser, skal forudbestilles
- Internet-hjørne til rådighed på hotellet
- Offentlig parkering har du ca. 300 m væk
- Den koster omkring € 10 pr. nat
- Togstationen er 600 m fra hotellet
- Havet ligger på modsatte side af en lille, palmekranset kystvej
- Der er en tennisbane omkring 1 km væk
- Golf har du omkring 10 km fra hotellet
- Kun 500 m væk er der et dykkercenter
Læs mere om Hotel Victoria
Officiel kategori



Hideaways' kategori



Rejsetemaer
Hoteltype
Kort og afstande
- Nærmeste landsby, Roquebrune-Cap-Martin – 0 km
- Indkøb og restauranter ved Cagnes sur Mer – ca. 40 km
- Nærmeste strand – ca. 50 m
- Nice lufthavn – ca. 37 km
- Metropolen Nice, der altid er et besøg værd (igen og igen) – ca. 27 km
- Besøg museer som for eksempel Chagall, MAMAC og Matisse
- Cannes er mere end blot en kulisse under filmfestivalen - ca. 61 km
- Har du lejebil er Saint-Tropez perfekt til en "tur i det blå" - ca. 140 km
- Besøg den gamle middelalderby i baglandet, Vence - ca. 50 km
- Antibes, den 3. største by langs Côte d'Azur - ca. 50 km
Værelser
Hotellet har kun 32 værelser, alle i samme fremragende standard. Spejle i forskellige former mod de blå vægge og stribede eller farveglade tæpper pryder gulvene.
Faciliteter:
- Aircondition
- Gratis WiFi
- Safetybox
- Satellit-TV
- Minibar og telefon
- Badeværelse med brus el. badekar
- Hårtørrer
- Barneseng skal forudbestilles (gratis)
Faciliteter
Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Hotel Victoria:
- Mulighed for A/C
- Internetadgang/Wi-Fi
- Mulighed for balkon/terrasse
- Mulighed for hav-/søudsigt
- Parkering (evt. mod gebyr)
- Reception
- Elevator
- Hotelbar
Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ
Adresse
7 Promenade du Cap
06190 Roquebrune-Cap-Martin
Koordinater
Latitude: 43.7573
Longitude: 7.4816
Lignende hoteller
- Nærmeste lufthavn: 6 km
- Nærmeste strand: ca. 100 m
- Internetadgang/Wi-Fi
- Nærmeste lufthavn: 8 km
- Nærmeste strand: ca. 450 m
- Internetadgang/Wi-Fi
- Nærmeste lufthavn: 34 km
- Nærmeste strand: ca. 50 m
- Pool
Rejsemål Frankrig
Andre hoteller Provence
- Hotel Le Canberra
- Hotel La Vague de Saint Paul
- Hotel Victoria
- Napoleon
- Hotel Restaurant & SPA Cantemerle
- Rundrejse med duften af Provence og smagen af den franske riviera - 8 dage
- Château Le Cagnard
- Mas de l'Oulivie
- Grand Hotel Les Lecques
- Hostellerie Berard & SPA
- Les Agassins
- Moulin de Vernegues Hotel & SPA
- Hotel Soleil & Jardin
- Les Domaines de Saint Endreol
- Hotel Château de la Tour
- Hotel Bastide du Calalou
- Hotel La Bastide de l’Oliveraie
- Hotel La Perouse
- Kube Hotel Saint Tropez
- Tiara Yaktsa Cote d'Azur
- Le Mas Candille
- La Bastide de Gordes
- Le Jas de Gordes
- Five Seas Hotel Cannes
- La Mirande Hotel
- Villa Garbo
- Auberge de Cassagne & Spa
- Le Cavendish
- Villa Victoria
- Le Petit Palais D'Aglae
- Hotel Belles Rives
- Hotel Juana
- Monte Carlo Beach Hotel
- Benkirai Hotel
- Hotel de Paris Saint Tropez