Familieferie i Grækenland

Lyder sol, børnevenlige strande og spændende aktiviteter som opskriften på en perfekt familieferie? Så skal jeres næste rejse for hele familien gå til dejlige Grækenland, hvor I kan nyde en afslappet ferie i idylliske omgivelser på vores håndplukkede hoteller med stil og charme.

Grækenland er generelt et billigt ferieland, og siden flyturismens indtog har danskere valfartet til skønne Grækenland, som byder på alt hvad hjertet kan begære af oplevelser for alle aldre.

Især de mange fantastiske øer, med velkendte navne som Kreta, Kos, Rhodos, Korfu og Santorini, gør Grækenland til et uovertruffent feriemål. Her finder I masser af lange sandstrande ud til det turkisblå Middelhav, som indbyder til ferier i en afslappet atmosfære. Det er dog ikke kun udsigten til en solrig daseferie ved vandet, som gør Grækenland til et tiltrækkende rejsemål for familier. De gæstfrie, børnevenlige grækere, hyggelige tavernaer og den utrolig kulturrigdom giver næsten garanti for, at I også vil vende hjem fra ferien i Grækenland med uforglemmelige rejseoplevelser i bagagen.

Kreta er et godt eksempel på hvorfor Grækenlands øer er blevet et populært mål for rejsende med børn. På denne den største af de græske øer kan I således selv bestemme om ferien skal gå med ren afslapning og hygge ved vandet, eller om I vil bruge tiden på at tage på eventyr blandt spændende seværdigheder og attraktioner. Her findes stejle bjerge og gemte landsbyer, olivenfarme og krigsminder, side om side med det nyeste i vandlande, billedskønne strande og lækre familiehoteller med direkte adgang til pool, sand, lunt havvand og afslapning på liggestole i solen.

En familieferie i Grækenland kan være næsten lige det, I ønsker den skal være. Giv for eksempel dine større børn en enestående mulighed for at lære om Europas fortid med besøg ved spændende arkæologiske udgravninger og giv dem appetit på mødet med fremmede kulturer på udflugter til uberørte, hyggelige landsbyer. Lad dem smage på grækernes lækre mad-specialiteter i form af gyros, souvlaki, moussaka, feta og tzatziki og de vil aldrig gide grillkylling med pommes mere.

Når du bruger vores søgefunktion kan du finde billige flybilletter til Grækenland med Escapeaway fra enten København, Aalborg, Aarhus, Billund eller Hamburg, fx. via Athen til en af de græske øer, måske med en overnatning i hovedstaden med kig til Akropolis. Du kan tilføje en lejebil for at få den ultimative frihed, og det hele samles i en pakkerejse, så familiens ferie er sikret af rejsegaranti hele vejen rundt.

God tur!

>> Læs mere om vores rejser til Grækenland med ophold
>> Læs også om familieferie på Kreta her

>> Læs mere om familieferie

Kort over Grækenland

Populære hoteller i Grækenland

Grækenland, De Græske Øer, Kreta, Agii Apostoli
9,2
Fabelagtigt
125 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 24 km
  • Nærmeste strand: ca. 100 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Grækenland, De Græske Øer, Rhodos, Ixia
9,1
Fabelagtigt
1064 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 9 km
  • Nærmeste strand: ca. 100 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Grækenland, De Græske Øer, Kreta, Platanias
9,2
Fabelagtigt
128 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 35 km
  • Nærmeste strand: ca. 20 m
  • Pool (evt. sæsonåben)