Rejser til Kea

Kun 1 times sejlads fra Lavrion på det græske fastland ligger den charmerende ferieø Kea, som er den af øerne i Kykladerne, der er nærmest det græske fastland og tættest på Athens Internationale Lufthavn. Book en rejse til Kea med Escapeaway og kombinér en skøn øferie med en spændende storbyferie i Athen.

De fleste forbinder primært Kykladerne med de populære ferieøer Mykonos og ikke mindst Santorini, der ligger noget længere fra fastlandet. Trods nærheden til Athen udgør Kea dog på mange måder et mindst lige så interessant rejsemål og er ikke mindst mindre turistet. 

Selvom der efterhånden er kommet hoteller af en kvalitet, der kan måle sig med dem på øer med en mere udviklet turistindustri, er Kea på grund af den manglende færgeforbindelse fra Piræus, Athens primære havn, stadig stort set upåvirket af masseturisme. Du finder ikke et bredt udvalg af store resorts og All inclusive-hoteller på Kea, hvor du i princippet ikke behøver forlade området for at få dækket alle dine behov. Når du rejser til Kea får du til gengæld en ø, der i høj grad indbyder til, at du former din egen ferieoplevelse. 

Som rejsemål er Kea, der lokalt også kendes som Tzia, således en chance for at opleve det autentiske græske øliv. Samtidig er øen et godt rejsemål for både familier og par, som vil prøve noget andet end de sædvanlige, overrendte turistmål. Ønsker du at bruge ferien på at nyde strandlivet ved det krystalklare hav kun afbrudt af restaurantbesøg, er dette bestemt en mulighed.

Pak dog også gerne et par gode vandresko i bagagen. Øen Kea er nemlig også lidt af et paradis for vandrere med stier af en samlet længde på 33 km, hvoraf to tredjedele er stenbelagt og fører til de mest naturskønne steder og i flere tilfælde også forbi interessante historiske seværdigheder. Alle ruter er markeret med træskilte, og de fleste slutter ved afsidesliggende strande, så husk badetøjet!

I antikken var Kea stedet, hvor en streng befolkningskontrol blev opretholdt: enhver, der blev 65 år, forventedes at drikke en smertefri gift og dø fredfyldt for at give plads til de yngres liv og trivsel. I dag, hvor der er andre normer for pensionister, kan enhver, som er født på Kea (selv dem over 65), fortælle dig, hvor stierne er.

Forhør dig også gerne hos de lokale efter de bedste spisesteder på øen. Der er et godt udvalg af restauranter og mindre tavernaer rundt om på øen, hvor du kan få velsmagende, lokale retter. Overvægten af græske turister sætter således også her sit præg til glæde for dig, der værdsætter de kulinariske oplevelser, når du rejser til Grækenland.

Læs mere om rejser til Kea hos på turistkontorets hjemmeside her.

Book rejsen til Kea med Escapeaway

Med Escapeaway kan du rejse til Kea fra lufthavnene i København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg, enten direkte eller med en mellemlanding undervejs. Vi giver dig flybilletter med rutefly til nettets bedste priser, pakker det sammen med vores udvalgte hoteller på Kea, og med mulighed for at supplere med en lejebil - alt i én pakkerejse, som er sikret af rejsegaranti.

>> Læs mere om rejser til Grækenland her
>> Læs også om billig luksusferie i Grækenland

Rejser til Grækenland

Læs mere om Grækenland og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Grækenland her

Rejsemål i Kea

  • Ioulida
    1 hotel
    Ioulida er den lille hovedby på øen Kea. Med sin tilbagetrukne beliggenhed oppe i det bakkede bagland med udsigt over det azurblå hav er Ioulida perfekt til en afslappende rejse, hvor du nyder de idylliske omgivelser og finder ind i de lokales ... langsomme rytme. Læs mere