I den stille landsby, Apraos, på den nordøstlige side af Korfu finder du Chrismos Luxury Suites & Studios. Sceneriet, der udspiller sig omkring dette charmerende hotel er som et teaterstykke skrevet af naturen selv: Det uendelige azurblå hav, den gyldne strand og de varme grønne nuancer langs de stejle bjergskråninger på Korfus højeste bjerg, Mount Pantokrator. Et sandt mesterværk af farver, dramatik og romantik karakteriserer skuespiller Apostolis' lille strandhotel.  

Marie Kaalund Winther
Besøgt af
Marie Kaalund Winther

Den velholdte have med oliven og citrontræer danner rammen om et fristende pool-område. Her kan du ligge og dase i solsengenes bløde madrasser under skyggefulde parasoller og læse en god bog. Det er dog under forudsætning af, at du kan løsrive blikket fra den fængslende udsigt til Albaniens kyst, der ligger lige på den anden side af Det Ioniske Hav, små 12 km herfra. I klart vejr kan du faktisk sidde med din nybryggede kop kaffe og tælle husene i de små byer langs kysten. I haven finder du også en lille legeplads til de mindste feriegæster.

Lige udenfor Chrismos Luxury Suites & Studios' have har du en længere, gylden strand med en blanding af sand, småsten og græs. Det kan faktisk godt minde lidt om en god dansk badestrand. Stranden her bliver hvert år erklæret som en af de bedste på Korfu, og det blå flag indikerer, at du her finder krystalklart vand og sikre badeforhold... - og så er vandtemperaturerne noget varmere end derhjemme.

Det stykke af stranden der ligger lige udenfor hotellet er forbeholdt gæsterne på Chrismos Luxury Suites & Studios, og her finder du naturligvis også både solsenge og parasoller, og så behøver du ikke pakke badehåndklædet i kufferten hjemmefra, da du på dit værelse finder håndklæde til brug ved pool og strand. 

Lav mad i lejligheden eller få den serveret

Morgenmaden indgår helt automatisk i dit ophold og restauranten byder 'godmorgen' med en buffet, hvor der kræses lidt for gæsterne.  

På den hyggelige, åbne terrasse med bambusmøbler finder du restauranten, som også fungerer som lounge-bar i løbet af dagen. Det er et populært mødested dagen lang. Her kan du når som helst tage en pause i skyggen, finde dit favoritspot og bare sidde og nyde udsigten med en udsøgt cocktail, en forfriskende juice eller en is fra udvalget i is-baren, og skulle den lille sult melde sig, så serveres der både snacks og lette retter til frokost i løbet af dagen. Restauranten har et lille, åbent køkken, der får sit helt eget liv når, tusmørket falder på. Her kan du følge med, når friske råvarer trylles om til smagfulde måltider. 

Tallerkener, bestik og glas i høj kvalitet er nøje udvalgt af Apostolis’ hustru og han erkender blankt, at her træder han til side for hendes smag og indflydelse. "Den del er hun bare meget til end mig", fortæller han med et smil på læben. Det sker skam også, at de to slår pjalterne sammen i køkkenet og selv kreerer måltiderne til deres gæster, når tiden tillader det. En af specialiteterne er frisk, håndlavet, korfiotisk pasta og andre lokale lækkerier, som er en fryd for ganen, og baren byder på et velassorteret sortiment af udvalgte vine. 

God hjemmelavet kage og en kop friskbrygget kaffe af bedste, italienske mærke er den perfekte afslutning på et skønt måltid, og flere gange om ugen spilles der dæmpet, græsk musik til maden fremført af lokale musikere. Efter middagen er baren klar med et større udvalg af drinks, og stille og rolig lounge-musik. I øvrigt finder du en 10 meter lang hylde under bardisken fyldt med feriebøger fra mange forskellige lande, og Apostolis glæder sig til at se en bog fra Danmark i sit bibliotek: )

Du kan naturligvis også vælge selv at lave mad i din lejlighed, hvis du foretrækker et måltid i mere private omgivelser. 

Chrismos – oraklet fra Delfi

Chrismos. Jeg kommer uvilkårligt til at tænke på jul, gør du også det? Så jeg beder Apostolis om at forklare mig meningen bag navnet, og han fortæller nu med stor entusiasme: "Jeg har en helt naturlig hengivenhed for det antikke Grækenland og formidlingen af dets mytologi. Skæbnen ville, at det var myten om ’Oraklet i Delfi’ der skulle vise mig vejen her i livet" - og så får jeg en karismatisk forsmag på Apostolis formidling af den gamle myte:
  
"Ifølge Homer steg Apollon ned fra Olympen og rejste verden rundt med sin vidtrækkende bue og ledte efter et orakel, som kunne tale til dødelige. Apollon formidlede oprindeligt spådommene gennem løvets raslen fra laurbærbuskene, som han havde plantet, og oraklet blev betragtet som verdens centrum. Men efterhånden tav laurbærbladene, og Apollon søgte nu en kilde til formidling af profetierne til de dødelige. Det blev Oraklets unge præstinde Pythia, der i trance lignende tilstande profeterede og formidlede ’Chrismos’ – oraklets svar – under opsyn og fortolkning af tempelpræsterne til de dødelige, der kom fra nær og fjern."

Han fortsætter i sin begejstring: "Jeg er overbevist om, at det var skæbnen der viste vej, da jeg første gang besøgte Korfu. Jeg blev øjeblikkeligt draget af et brændende ønske om at høre til i dette næsten mystiske landskab, og om natten drømte jeg, at Pythia formidlede oraklets profeti – Chrismos - til mig, om at jeg skulle leve og trives på denne smukke ø sted for altid".

Således udsprang altså idéen om at bygge et hotel, som naturligvis skulle hedde Chrismos, og Apostolis glæder sig hver dag til at byde sine gæster velkommen, og håber at de alle på hver sin måde må få deres egen profeti opfyldt på dette magiske sted.

En græsk skuespillers drøm

Apostolis er oprindeligt fra fastlandet, hvor han arbejder som teaterskuespiller, og han har gennem årene besøgt stort set alle græske øer. Han fortæller, at han faldt for Korfu på grund af diversiteten, musikken, skønheden og ikke mindst den ærlighed og ligefremhed du møder her. Her er der ikke nogen, der prøver at være noget, de ikke er, og de lokale er oprigtige stolte af deres ophav og historie. ”På scenen kan jeg spille alle de roller, jeg vil, men her kan jeg få lov at være mig selv og lægge vægt på det, der er vigtigt i livet”

På Chrismos Luxury Suites & Studios vægtes kvalitet fremfor kvantitet. Derfor mærker jeg også med det samme begejstringen, da jeg fortæller om vores koncept her på Hideaways: Mindre hoteller med charme, karakter og oftest en attraktiv beliggenhed, og det er her virkelig på alle fronter. Apostolis mener nu også, at følgende er kriterier er vigtige for den perfekte ferie, en god nattesøvn i gode senge, afslappende omgivelser, renhed og æstetik med sans for detaljen, en god udsigt og frisk, tilberedt mad. Sidst, men ikke mindst: En god kop kaffe! Det og disse kriterier kan jeg jo kun tilslutte mig. 

Vandrestier, museumsbesøg el. en smuk køretur?

Området her har været beboet siden antikkens tid. Forladte venetianske slotte, byzantinske klostre, olivenolie-fabrikker og landsbyer skjult i klipperne eller midt i olivenlunde er blot noget af det, som området byder på. Her er rig mulighed for at krydre ferien med mange spændende oplevelser, hvad enten du vil køre rundt på øen og nyde de mange muligheder, eller om du foretrækker at spænde vandrestøvlerne og drage ud på oplevelser. Der er gratis parkeringsplads på hotellet, så det er dejligt nemt at stille lejebilen trygt og sikkert. 

Det kræver ofte at du tager bilen og kører til udgangspunktet for en af de mere krævende vandreruter, som f.eks til Old Perithia, en af Korfus ældste landsbyer, hvorfra der går en ca. 2 timers vandrerute op ad Mount Pantokrator, der med sine 906 m er det højeste bjerg på Korfu. Her finder du blandt andet en lille kirke fra 1600-tallet, et kloster fra 1300-tallet og ikke mindst en lille café på toppen, hvor du kan nyde en velfortjent pause efter strabadserne.

I Archavi, ca. 8 km herfra, er der et arkæologisk museum, som byder på dele af Apollo-templet fra Roda i Dorisk stil fra det 5. århundrede. De romerske bade vidner om beboelse i regionen siden det 3. århundrede, og på det lille folklore-museum er der en interessant samling, der fortæller om historien på Korfu. 

Langs kysten finder du den ene smukke bugt eller højdedrag efter det andet, der alle har en lille café eller taverna, som byder på fantastiske udsigtspunkter, når du trænger til en pause fra kørslen. 

Et lille personligt tip her til sidst: 10 min. kørsel fra Chrismos Luxury Suites & Studio ligger den lille, charmerende fiskerby Kasiopi, som jeg faldt pladask for. Her finder du små butikker, en lille café langs vandet med den bedste frappé, hyggelig atmosfære, flot solnedgang og flere restauranter.

Godt at vide om Chrismos Luxury Suites & Studio 

Korfus frodige natur skyldes det nærmest subtropiske klima med lange, varme somre fra marts til november efterfulgt af de tre vintermåneder, hvor regnen får lov til at få lidt "arbejdsro". Der kan godt komme lidt regn i sommermånederne, typisk fra slutningen af september, men det er som regel overstået med en byge eller to. Den høje fugtighed, som bidrager til de frodige omgivelser på Chrismos Luxury Suites & Studios, medfører også besøg af myg, specielt omkring solnedgangstid. De lokale apoteker har et fint udvalg af myggecreme, og det kan være en god idé at have liggende i tasken. 

Der er en fælles vaskemaskine nede ved området omkring restauranten, som kan lånes på forespørgsel, når rengøringspersonalet er færdig med dagens vask, typisk efter kl. 16.

Læs mere om Chrismos Luxury Suites

Officiel kategori

Hideaways' kategori

10,0 Vores gæsters
bedømmelse
28 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
Se alle

Kort og afstande

  • Korfu By – ca. 40 km 
  • Korfu Lufthavn – ca. 45 Km
  • Supermarked – ca. 2 km
  • Apraos-stranden(småstensstrand) – 0 m
  • Lokalt busstoppested – ca. 200 m
  • Nærmeste ferieby Kasiopi – ca. 4 Km 
  • Større ferie by Acharavi – ca. 8 km
  • Canal d’Amour (naturseværdighed) – ca. 21 km
  • Paleokastritsa (kloster og strand) – ca. 33 km
  • Golden View Café Snack Bar (udsigtspunkt) - ca. 52 km

 

Værelser

De 15 lejligheder og suiter er fordelt i flere bygninger, og indretningen varierer fra lejlighed til lejlighed. Her er brugt kvalitetsmaterialer med sans for detaljen, og stilen er klassisk moderne. Alle senge har COCO-MAT topmadras og puder i 100% naturmateriale, og der er mosquitonet for alle vinduer. Til information så er COCO-MAT det græske svar på Hästens herhjemme.

Det lille køkken i lejlighederne har to kogeplader, miniovn, elkedel, kaffemaskine, køleskab og et ganske pænt udvalg af postelin og service, der passer til det antal personer, som bor i lejlighederne naturligvis. 

Faciliteter:

  • Aircondition 
  • Safetyboks 
  • WiFi
  • Kithenette m. alt i postelin og service
  • Elkedel
  • Kaffemaskine
  • Satelit-TV
  • Stygejern og strygebræt
  • Badeværelse m. brus el. badekar
  • Hårtørrer
  • Makeupspejl

Som en lille note, så bemærker jeg, hvor relativ tæt vejen ligger foran bygningerne, men naturligvis er der tænkt på disse detaljer også, og jeg bliver positivt overrasket, da jeg faktisk ikke kan høre trafikken, så snart jeg kommer ind i lejligheden.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Chrismos Luxury Suites:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Apraos
49081 Korfu

Koordinater

Latitude: 39.7979
Longitude: 19.8855

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

 

 

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Grækenland, Korfu
  • Nærmeste lufthavn: 2 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Grækenland, Korfu
  • Nærmeste lufthavn: 40 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Grækenland, Korfu
  • Nærmeste lufthavn: 13 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi