"Mmmm..." tænker jeg, da jeg står ud af bilen og bruger lige et øjeblik på at stå og nyde den friske brise. Her er lige et par grader køligere end nede ved kysten, og så er her virkelig stille fredfyldt og højt til himlen. Hotel Nefeli ligger i det pænere område også kaldet Kommeno-bugten, hvor rigmandsvillaerne ligger på stribe på vej op af bjergsiden. Lad os kalde det "whiskybæltet" med bløde former, for på Nefeli er atmosfæren meget ’nede på jorden’.  

Marie Kaalund Winther
Besøgt af
Marie Kaalund Winther

Her vel nok pænt, er min første tanke. Nydeligt, uprætentiøst og rent, og med en yndig, lille have, hvor det er tydeligt, at gæsterne finder det populært at trække solsengen ind i skyggen under palmerne, og så er den romantiske stemning her på Hotel Nefeli ikke til at tage fejl af. 

Den dejlige stemning smitter

På min rundvisning skal det vise sig, at jeg bliver særligt glad for den lette brise, da niveauforskellene på vej op ad bakken til værelserne godt kan konkurrere med trappemaskinen nede i mit træningscenter. Så jeg vil vælge at kalde det en win-win-situation, for så er træningen ligesom overstået for i dag. 

Nu er tempoet, som vi går rundt i, dog meget stille og roligt, da jeg lige skal nyde synet af haven med frugttræerne, palmerne og blomsterne på vejen. Her er en afslappet stemning, og alle gæster, vi møder på vejen, smiler og skal lige snakke lidt.

I hovedbygningen ligger både receptionen og Nefeli's restaurant. Mit favoritområde er helt sikkert den hyggelige, overdækkede terrasse uden for, hvor du kan tage din morgenmad med ud og sidde og nyde stemningen og den lune temperatur. 

I forlængelse af receptionen ligger loungebaren, og her kan du hele dagen kan få serveret forfriskende drikkevarer eller en kop kaffe. Morgenmaden består af den klassiske buffet, med lidt forskelligt at vælge imellem, og vil du gerne have æg til morgenmaden, kan dette bestilles i alle varianter mod et mindre tilllæg. 

Restauranten har også åben til aften, hvor du kan bestille græske specialiteter og et lettere udvalg af klassiske retter fra á la carte-menuen. Og blot et par hundrede meters gang fra Nefeli finder du et par små tavernaer med god stemning og hver sin charme. 

Pool og cabanas eller skygge under oliventræerne?

Swimmingpoolen, som ligger på forsiden af Nefeli, ligger med skyggefulde cabanas på den ene side, og haven har du fri passage til på den anden side. Her kan du nyde alle D-vitaminerne på solsengen eller søge skygge under palmer eller oliventræer i den tilstødende have. 

Her finder du også pool-baren, som ikke har helt faste åbningstider. Om aftenen åbnes der altid, og det er det perfekte sted at sidde og indsnuse aftenstemningen med en god drink eller et glas vin. 

Trænger du til en velfortjent omgang massage, kan du via receptionen bestille dette på forespørgsel, så sørger personalet for, at massøren kommer den dag, du ønsker det, og behandlingen foregår i skyggen under oliventræet. Det må jeg prøve næste gang, at mit kompas vender mod Hotel Nefeli.

Derfor skal du vælge Hotel Nefeli

  • Her får du afslappet feriestemning 'ad libitum'
  • Derfor skal du huske en god bog til solstolen under oliventræet
  • Her er 'højt til himlen' og en en uformel, men personlig service  
  • Hyggelig, udendørs terrasse - perfekt til at nyde dagens første måltid
  • Mindre pool-område, som føles hjemlig og "villakvarters-agtigt"
  • Du kan nemt tage ud på oplevelser, selvom du bor tilbagetrukket på bakken

Godt at vide om Hotel Nefeli

Kommeno-området er en stille halvø, der ligger blot 12 km fra Korfu by, og Nefeli ligger i gåafstand til supermarked og et mindre udvalg af lokale tavernaer. 

Hotel Nefeli ligger ca. 1 km fra den lille strand i bugten nede for enden af bakken, og det tager små 20 minutter at gå derned. Alle strande på Korfu er offentlige, og stranden deles blandt andet med to andre hoteller. Igen, ca. 20 min gang ned af bakken fra hotellet, kan du tage lokalbussen ca. 25 minutter ind til charmerende Korfu by, som byder på mange oplevelser (både gastronimisk, kulturelt og hvad angår shopping). 

Fra samme stoppested går der også busser til Dassia, der med sin lange strand og feriebystemning byder på alt, hvad du måtte ønske inden for tavernaer, butiksliv, vandsport, restauranter og natteliv eller også kan du køre til Gouvia, der er kendt for sin marina. 

Har du lejebil bliver det blot endnu nemmere at komme rundt, og du kan nemt parkere på Hotel Nefelis egen parkeringsplads. 

Læs mere om Hotel Nefeli

Officiel kategori

Hideaways' kategori

109 anmeldelser

Rejsetemaer

Hoteltype

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
Se alle

Kort og afstande

  • Korfu by – ca. 12 km
  • Korfu lufthavn – ca. 13 km
  • Dassia ferieby – ca. 3 km
  • Gouvia ferieby– ca. 4 km
  • Kommeno-stranden (småstensstrand) – ca. 1 km
  • Lokalt busstoppested – ca. 1 km
  • Supermarked – ca. 800 m 
  • Canal d’Amour (naturseværdighed) – ca. 32 km
  • Paleokastritsa kloster og strand – ca. 17 km
  • Golden View Café Snack Bar (udsigtspunkt) – ca. 22 km

Værelser

De 45 værelser ligger fordelt i tre bygninger og i tre etager. Vælg superior-værelse, hvis du ønsker de mest renoverede, og som er individuelt indrettet med græske eller korfiotiske temaer som ’Odysseys-værelset’, ’strand-værelset’ ’det trojanske værelse’ m.m. Det giver en lidt anderledes og personlig oplevelse at ikke to værelser er ens i hverken stil eller størrelse.

Ens for alle er dog imidlertid, at her er en dobbeltseng eller to adskilte senge, badeværelse med bruseniche eller badekar. Alle værelser har aircondition, et lille køleskab (a la en minibar) og egen balkon eller terrasse med bord og stole. 

Faciliteter på værelserne

  • Internet
  • Satellit-TV
  • Mulighed for at låne en hårtørrer
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Hotel Nefeli:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Dafnila-Kommeno
49083 Kommeno

Koordinater

Latitude: 39.6646
Longitude: 19.8507

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

 

 

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Grækenland, Korfu
  • Nærmeste lufthavn: 13 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Grækenland, Korfu
  • Nærmeste lufthavn: 40 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Grækenland, Korfu
  • Nærmeste lufthavn: 38 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi