Hoteller i Agia Galini

Eksotiske strande, palmetræer, dramatiske kløfter, hyggelige fiskerlandsbyer og klostre med masser af historie.

Mange af Kretas mest populære turistattraktioner ligger sydpå på kanten af det Ægæiske hav. Agia Galinis strande, der ligger mellem Rethymno og Heraklion, er specielt populære. Landsbyen Plakias, der ligger flere kilometer mod vest, bliver set som et af de ideelle steder at holde familieferie i Grækenland med sine store strande, hoteller, caféer og tavernaer.

Oplevelser i din ferie

En berømt strand i det Libyske havs beskyttende favn

Engang var det Soulia, som var havnen i den antikke by Sivrytos, der lå ved foden af bjerget Psiloritis, inden den blev udslettet af saracenerne i 640 e.kr. Den moderne landsby ligger op ad den antikke bjergside, hvilket giver en smuk udsigt over det libyske hav.

En smule længere mod øst ligger Agia Galinis smukke strand, der har været meget populær hos turisterne siden 1960. Stranden kan stolt fremvise det blå flag, der bliver tildelt de specielt rene og velorganiserede strande. Caféer, restauranter og hoteller flokkes omkring den, og der er både tilgængelige, som kan tage dig ud og fiske eller på opdagelse til de nærmeste grotter ved kysten. Inde i landet er nogle af de mest populære seværdigheder Festos, Agia Triada-klosteret og Gortyna.

Plakias: En fiskerlandsby på toppen af bjerget

Denne lille søvnige fiskerlandsby på Sydkreta har igennem årene udviklet sig til at blive en favoritdestination for tusinder af familier. I dag er det op til flere gode hoteller og tavernaer, samt hippe caféer og barer til aftenunderholdningen. Den halvmåneformede sandstrand er blandt de længste på Kreta. Plakias meget populære strand kan tilbyde et mix af organiserede og ubebyggede sektioner, og dermed imødekommer den alles præferencer, alt imens dykkercenteret giver endnu flere muligheder.

Sydlige strande

Hvad er din yndlings type af strand? Kan du lide beach barer, parasoller og solsenge med masser af smukke unge mennesker, eller foretrækker du steder, der ligger lidt gemt af vejen, hvor man næsten ikke kan se den næste gruppe mennesker? Strandene syd for Rethymno, der er en af de største byer på Kreta, imødekommer alles behov. Nogle af dem, der ligger tættest på Agia Galini er Agios Pavlos, Agios Georgios, Triopetra og Ligkres, mens Souda, Damnoni og Ammouthi ligger tættere på Plakias.

Det historiske Preveli Kloster

Et af Kretas smukkeste historiske klostre, Preveli, der blev bygget i det 16. eller 17. århundrede, ligger en kort køretur fra Plakias. Det er en rigtig arkitektonisk juvel og en ren oase af fredfyldthed, og dette spændende sted har en smuk udsigt over havet og de omkringliggende bjerge. Man kan se de sjældne ikoner og en prægtig ikonostas i den vigtigste kirke eller katholikonen, der blev bygget i 1836, alt imens man finder elegante og værdifulde transportable ikoner i klosterets museum. Man kan også udforske det nærliggende forladte kloster Kato Preveli med det vidunderlige katholikon og klokketårn, der har en indgravering fra 1594.

Palmeskoven: Preveli strand og lagoonen

I nærheden ligger en anden af Kretas store seværdigheder. Prevelilagoonen og den berømte palmeskov begynder der, hvor Megasfloden og Kourtaliotiko-kløften møder havet, hvilket giver din kretensiske ferie et eksotisk twist. På trods af branden i 2010, så er træerne vendt stærkt tilbage, hvilket er et tydeligt tegn på naturens overlevelsesevne. Om sommeren er der masser af besøgende fra hele verden på stranden ved siden af lagoonen. Man kan gå dertil, men der går også både fra Plakias.

Kourtalotiko-kløften: En frodig sprække i jorden

Når man tager til Kreta, så Kotsifos-kløften en af de hemmeligheder man bliver nødt til at opleve. Hvis man ikke føler for at vandre gennem kløften, så kan man beundre den fra vejen. Den strækker sig fra landsbyen Kanevos til Plakias. Hvis man beslutter sig for at vandre i den, så vil man blive forbløffet over den lodrette klippe, og man kan tage en pause ved kapellet der er bygget ind i klippevæggen.

Denne stejle kløft med dens grotter er i sandhed imponerende. Den begynder ved landsbyen Koxari og ender ved Preveli-lagoonen ved siden af havet. Når man er begyndt at gå, så kommer man hurtigt til kapellet for den Velsignede Nikolaos Kourtaliotis, der ligger på et frodigt sted, hvor kilderne strømmer ud fra klippen. Det siges, at der boede en eneboer i kløften i midten af det 17. århundrede, og ifølge legenden så udsprang kilden af hans berøring.

Agios Pavlos Beach

De imponerende sandklitter tilføjer til denne strands skønhed, og den bliver endnu mere magisk af det blå hav, der spreder sig foran en. Det er det værd at bruge hele dagen her i et af de mest idylliske landskaber på Kreta.

Find det rigtige hotel

Man kan finde masser af hoteller og lejligheder i Agia Galini, selvom de lokale siger, at det er svært at finde et sted i juli og august, hvis man ikke har booket det tidligt. Dette er fordi, der kommer mange udenlandske turister, for det meste skandinaver og tyskere, hver sommer. Hotellerne og lejlighederne ligger spredt ud over Agia Galini, og det sted man nok skal kigge på først er ved vejen, der går ind i byen fra Rethymno eller Heraklion. Dette område ligger højere oppe og har den bedste udsigt over den lille havn og havet. Hvis du vil have noget, der ligger tættere på stranden, så ligger der hoteller lige bagved begge strande, som er mere organiserede og lidt mere familievenlige.
 

>> Læs mere om hoteller

Kort over Agia Galini