I fredelige omgivelser, blot en kilometer fra stranden, ligger det hyggelige, familieejede hotel Panorama Sea View Studio & Apartments med kun 25 lejligheder. Det er et sted, du hurtigt kommer til at føle dig hjemme, for her bliver du naturligvis behandlet som en del af familien.

Marie Burheim
Udvalgt af
Marie Burheim

Hvis du hører til en af de mange, som ikke har lyst til blot at være et nummer, når du tager på ferie, og trives du bedst i enkle, autentiske og familiære omgivelser, ja så er du kommet til rette sted. Her kender alle hinanden, og du vil helt sikkert føle dig hjemme på Panorama Sea View Studio & Apartments, som ligger i baglandet på en bjergskråning bag den lille by Anissaras.

En oase med havudsigt

Der er godt grund til, at hotellet hedder "Panorama Sea View". Den gode beliggenhed på bjergskråningen giver en imponerende udsigt over landskabet og havet i det fjerne, som blandt andet kan nydes fra værelserne og poolområdet. Som en lille oase er bygningerne på hotellet omkranset af smukke, blomstrende haver, grøn vegetation og træer, som giver tiltrængt skygge midt på dagen, når solen står højt på himlen. Her er også et dejligt poolområde med liggestole og poolbar, hvor du kan få dig en forfriskende drink, når tørsten melder sig. Hvis du foretrækker en svømmetur i havet frem for poolen, så er der også god mulighed for dette, da stranden ligger i gåafstand 5 minutter væk fra hotellet. 

Ferie som du ønsker det

På Panorama Sea View Studio & Apartments kan du nyde godt af fleksibiliteten ved at bo i ferielejlighed. Her har du mulighed for selv at stå for nogle af feriens måltider i dit eget tekøkken, eller du kan nyde godt af hotellets restaurant eller en af de nærliggende restauranter, hvis du foretrækker at spise ude og gerne vil opleve den lokale, græske stemning. Der er indkøbsmuligheder i nærheden, samt barer og restauranter, hvorfra det er muligt at få take away med hjem og nyde på balkonen. 

Ud på eventyr

Hvis du får lyst til eventyr, så er det bare om at komme afsted! Du kan leje cykler, biler og motorcykler på hotellet - og har du spørgsmål eller brug for råd, kan du altid være sikker på, at den søde værtsfamilie vil gøre deres yderste for at hjælpe. Det er ikke altid, du finder dem i receptionen, men så står de i baren, ude i haven eller er i gang med at gøre rent, for her er der ikke ansat folk til det grove arbejde. Den afslappede atmosfære gør også, at der er rigtig mange stamgæster på stedet, som glæder sig til at vende tilbage år efter år. 

Derfor skal du vælge Panorama Sea View Studio & Apartments:

  • Her bor du i hotellejlighed i fredelige omgivelser tæt på byen
  • ... i en dejlig, blomstrende oase med flot panoramaudsigt til havet 
  • Her har du mulighed for selv at lave mad i dit tekøkken
  • Her kan du nyde feriestemningen i poolområdet og tage en frisk dukkert i den store pool
  • ... eller slappe af på liggestolene med en drink fra poolbaren
  • Her bor du tæt på stranden med mulighed for vandsportsaktiviteter
  • Her er reception, bar og restaurant med et serviceminded personale
  • Her er udlejning af cykler, biler og motorcykler
  • Her er gratis parkering

Godt at vide om Panorama Sea View Studio & Apartments:

Selvom hotellet ligger i et roligt område, kan der indimellem være aktiviteter og underholdning, og derfor må du være forberedt på, at støj kan forekomme.

Læs mere om Panorama Sea View

Officiel kategori

Hideaways' kategori

33 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste strand: ca. 800 m
  • Nærmeste by: ca. 3 km
  • Oplev den antikke by Heraklion: ca. 24 km
  • De fantastiske arkæologiske udgravning i Knossos: ca. 27 km
  • Zeus Grotte, hvor Zeus blev skjult fra sin far Kronos, husk godt fodtøj.: ca. 80 km
  • Smag på den fantastiske græske olivenolie hos Paraschakis Olive Oil: ca. 89 km
  • Rethymnons historiske bymidte med påvirkning af hele middelhavet.: ca. 101 km
  • Heraklion Lufthavn: ca. 21 km (30m)
  • Chania Lufthavn: ca. 168 km (2h 30m)

Værelser

Hotellet har 25 studios og lejligheder i forskellige størrelser og kategorier, som ligger i lave bygninger i hotellets dejlige have. Lejlighederne er enkelt indrettet i lyse farver og har egen balkon eller terrasse med udsigt over havet og haven. Alle lejligheder har et veludstyret tekøkken med køleskab samt eget badeværelse med bruser.

Faciliteter på værelserne:

  • Aircondition (mod tillæg)
  • WiFi
  • TV
  • Safetyboks
  • Hårtørrer

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Panorama Sea View:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Reception
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Aristofanus & Souliou Corner, Anissaras
70014 Hersonissos

Hotellets hjemmeside finder du her.

Koordinater

Latitude: 35.3307
Longitude: 25.3718

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Petradi Beach Lounge Hotel
Grækenland, Kreta
  • Nærmeste lufthavn: 65 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Villa Mare Monte Aparthotel
Grækenland, Kreta
  • Nærmeste lufthavn: 32 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Forum Suites
Grækenland, Kreta
  • Nærmeste lufthavn: 24 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi