Nogle gange rammes jeg bare af ’den der følelse’ – med en god mavefornemmelse, som bliver efterfulgt af et stort forventingsfuldt smil, da vi kommer kørende op af bakken nede fra landsbyen Tavronitis, og Antilia Apartments kommer til syne. Jeg nyder det ekstra meget, når fornemmelsen holder stik, hvilket den bestemt gør her... og så endda lidt til. 

Marie Kaalund Winther
Besøgt af
Marie Kaalund Winther

Hvad skyldes denne jubelglæde så? Nu er jeg jo ikke kendt for at fatte mig korthed, men jeg skal gøre mit bedste. Lad os starte fra en ende af: Selv den lille parkeringsplads er nydelig, og jeg har god tid til at nyde den, mens Marie med køligt overblik laver en sublim parallelparkering på den skrå bakke langs husmure og stokroser (og ja, roserne overlevede). En brummende græsslåmaskine nede i haven bliver straks slukket, og bag pelargonier, hibiscus og jasmin dukker Stelios op. 

Har du rejst i Grækenland før, så ved du det allerede: De grækere kan altså noget, når det kommer til hjertelig gæstfrihed, og Stelios er ingen undtagelse. Har du ikke tidligere været i Grækenland, kan jeg kun sige: se at komme afsted: ) Og skulle du vælge Antilia Apartments, så står jeg på mål for, at du vil føle dig mindst lige så velkommen som Marie og jeg.

Når man bare drages: wow for en udsigt! 

Et skøn have med tre velholdte bygninger i gyldne farver omgivet af daddelpalmer, farverige blomsterkrukker og bouganvillea i fuld flor danner rammen om de 20 kvalitets-lejligheder, som er et kapitel for sig. Men lad os starte med en lille visuel rundtur, så du ved, hvad du har at glæde dig til...

Antilia Apartments er familiedrevet, og det er det første kvalitetsstempel, når det gælder lejlighedshoteller i Grækenland. En lille ejendom, som fik en nydelig ansigtsløftning i 2015 og dét med stor succes. Arkitekturen er harmonisk, haven er frodig og poolen er krystalklar. 

Midt i min beundring af omgivelserne mister jeg fuldstændig koncentrationen omkring alle de praktiske detaljer (godt jeg har Marie med) og bliver helt ubevidst draget af det, jeg vil mene de fleste af os ønsker på vores ferie: Udsigt! Stelios har set den reaktion mange gange før og smiler bare af eller til mig, da jeg målrettet sætter kursen mod den store terrasse for at lige at kigge nærmere.

Hold nu op altså: Wow, wow, wow! Her er den mest betagende udsigt ned over de små byer og ud over Det ægæiske Hav, der med sin azurblå, blikstille overflade strækker sig fra Spatha-halvøen til Thodorou-øen og Akrotiri. Vender jeg mig til den anden side, ligger de imponerende, hvide bjerge som det perfekte scenetæppe bag Antilia Apartments. 

Vil du sende mig billeder af solnedgangen? 

Jeg går mange gange frem og tilbage langs pool-området, tager mange (mange!) billeder og kigger med et længselsfuldt blik på de solsenge, der står klar på første parket her på den store terrasse med panoramaudsigten. De smukke blomsterkrukker er også her fyldt med farverige pelargonier og roser, hvilket udover at gøre terrassen til det ideelle sted at slappe af og solbade, også sætter sig fast i erindringen som et af de mest fotogene motiver på hele denne tur til Kreta. 

Jeg skal bare lukke øjnene for at forestille mig den her udsigt i solnedgang... Send mig gerne et billede, når du står her i et surrealistisk, orangerødt skær – og nyd det!

Personlighed, glimt i øjet og personlig service

Med et familiedrevet lejlighedshotel som Antilia Apartments hersker der ingen tvivl om årsagen til de mange stamgæster, der vender tilbage år efter år. Da vi sidder ved pool-baren, falder vi i snak med Ninna og hendes mand fra England. De er kommet her stort set hvert år siden 1990. Først med deres børn, og nu - hvor der er tre generationer, der skal være enige i ferieplanlægningen - er der stadig et enstemmigt valg, når sommerferien skal planlægges: Antilia Apartments! 

Da Ninna begynder at fortælle om, hvorfor det netop er blevet Antilia Apartments, der er deres andet hjem, så trækker Stelios sig smilende om bag baren med et lidt genert smil. Ingen tvivl om, at det er ham der er ’the star of the show’, som Ninna kalder ham, selvom han nok synes, at det er lidt fjollet, at vi sådan skal sidde og tale om ham: ) 

Hos Stelios og Rena er du ikke bare gæst. Du vil føle dig som en personlig ven af familien. Skulle du have lyst til at tage ud og nyde de mange oplevelser, som området har at byde på, så står Stelios altid klar med gode tips og informative råd. Og indimellem hans mange andre gøremål (såsom at slå græsset, vande oliventræerne, checke sine gæster in og sørge for, at alle falder godt til), ja...så har han altid tid til at trække en stol over og få en snak om den lokale kultur, politik eller sjove anekdoter. 

Her kan du handle ind i de små, lokale butikker 

Terrassen ved poolen er det naturlige samlingssted på Antilia Apartments, og det vil du kunne forstå med den udsigt! Det er også her. du kan nyde din morgenmad, og Rena kræser godt om gæsterne og sørger får, at alle får en god start på dagen. 

Ved pool-baren kan du bestille snacks eller et lettere måltid, hvis den lille sult melder sig i løbet af dagen suppleret af kolde drikke eller en god kop kaffe.  Der arrangeres også hyggelige grill-aftener, hvor maden komplimenteres af lokale vine, som i øvrigt kommer direkte fra Stelios vinkælder. 

I lejlighederne er der et lille køkken, og du kan naturligvis også vælge selv at kreere dine måltider. Indkøb gøres nemt i supermarkedet nede i den lille by Tavronitis, ca. 10 min. gang eller 5 min. i bil fra Antilia Apartments. Her finder du også den lokale bager, frugt og grønthandleren og et lille supermarked. Jeg tænker, at når jeg en dag skal tilbage (for det skal jeg!), så vil jeg gå ned ad bakken oppe fra Antilia Apartments, handle ind hos de lokale og bagefter nyde en frappé eller en friskpresset appelsinjuice på en af de små tavernaer. Og så med en flaske vand med i forsyningerne tage kampen op mod bakken på vej tilbage til Antilia Apartments igen.

Et lille personligt tip: Marie og jeg spiste frokost på ’Caneva’ - en lille taverna nede i Tavronitis. Bedste tzatziki jeg nogensinde har fået! Her er et skønt lokalliv, og det er herligt at sidde at observere, hvordan naboerne lige mødes, hunden står og logrer, katten gemmer sig bag potteplanten, og kokken står og kommanderer højlydt ude i det lille køkken. Her er der altid tid til en lille snak om, hvem du er, og hvor du kommer fra. Da vi fortalte, at vi var ude på tur for at finde ’gemmesteder’ så gæt engang, hvad de lokales første forslag var? Antilia Apartments naturligvis. Endnu et blåstempel til Stelios og Rena. 

Omgivelserne byder på mange oplevelser…

Jeg vil anbefale dig at have en lejebil til rådighed. Dels fordi at det er det nemmeste fra lufthavnen, men også for, at du nemt kan drage ud i det blå og til fulde nyde området og alle de oplevelser, der ligger og venter. Skulle du en dag vælge at lade bilen stå, så kører lokalbussen til Chania og andre spændende steder langs kysten nede fra hovedvejen. 

Tavronitis byder også på en strand, hvor små strandcaféer udlejer solsenge og parasoller. Stranden er en blanding af småsten og grus, og badevandet er skønt. Indenfor korte køreafstande finder du flere byer og strande, såsom Kolymbari-stranden ca. 5 km vestpå, der er et godt valg, hvis du ønsker en stille strand eller en hyggelig aften med et fint udvalg af restauranter og hyggelige cocktailbarer. 

Den mere livlige Platanias ligger ca. 7 km østpå og er en lidt større ferieby med masser af strandliv, butikker, større supermarkeder og et noget større udvalg af tavernaer og natteliv. 

Stelio og Rena vil helt sikkert anbefale dig at køre til de smukke strande Elafonisi, Falassarna eller favoritten, Balos. En tur op i bjergene, hvor pittoreske byer med landsbykirker og torveliv ligger og venter. Og så bor du jo blot 1 times kørsel fra Kretas nok mest berømte og 'berygtede' vandretur gennem Samaria-kløften, så husk de gode travesko hvis dette er noget for dig. 

Derfor skal du vælge Antilia Apartments

  • Græsk gæstfrihed når det er allerbedst
  • Et rigtigt hideaway – præcis som vi elsker det
  • Fint pool-område og have med fantastisk udsigt
  • Lav mad i din egen lejlighed, og køb ind i lokale butikker
  • Nemt at komme til indkøbsmuligheder, strand og by
  • Gratis parkering på den lille parkeringsplads

Godt at vide om Antilia Apartments

Antilia Apartments udsigt kommer sig af beliggenheden oppe på en bakketop. Vejen ned til byen, og specielt tilbage igen, kan synes stejl, men den udsigt, du får som resultat af beliggenheden, er det hele værd.

I disse omgivelser er det oplagt blot at slappe af og glemme hverdagens stress og jag. Men i disse tider er det nok de fleste af os, der i større eller mindre grad gerne vil have adgang til WiFi. Men nu er netværket generelt ikke det hurtigste i Grækenland. Her er WiFi-faciliteter på Antilia Apartments, og jeg bemærkede under vores besøg, at forbindelsen var bedst i området omkring receptionen. 

Til sidst vil jeg tillade mig at komme med en lille opfordring. Både Marie og jeg vurderer at Antilia Apartments godt kunne gå hen og blive en kommende bestseller her hos Hideaways, og der kan derfor hurtigt blive rift om pladserne. 

Læs mere om Antilia Apartments

Officiel kategori

Hideaways' kategori

9,0 Vores gæsters
bedømmelse
97 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste mindre by; Tavronitis – ca. 600 m
  • Supermarked – ca. 600 m
  • Lokalt busstoppested – ca. 600 m
  • Tavronitis-stranden (småstensstrand) – ca. 1,5 km
  • Nærmeste større ferieby Platanias – ca. 7 km
  • Chanias gamle bydel – ca. 22 km
  • Chania lufthavn – ca. 40 km
  • Samaria-kløften – ca. 48 km
  • Rethymnons historiske bykerne – ca. 78 km
  • Heraklion by og lufthavn – ca. 159 km
  • Knossos-paladset – ca. 159 km

Værelser

Antilia Apartments er en charmerende, lille ejendom med lige præcis den størrelse, vi elsker her hos Hideaways. De 3 bygninger, udover hovedbygningen, er i to etager og huser de 20 velholdte lejligheder.

Indretningen er charmerende og rustik med træ- eller klinkegulve, træmøbler og kontrastfyldte, cremede og gyldne farver med elegante og komfortable sofaer, blød belysning og fine malerier. 

Her er dobbeltseng eller to adskilte senge, badeværelse med bruseniche eller badekar. Alle lejligheder har hele to private terrasser eller smedejerns-balkoner.

Veludstyret minikøkken med to kogeplader, køleskab og miniovn. Desuden kaffemaskine, el-kedel samt spisebord med stole og ellers det mest nødvendige, hvilket er meget typisk for køkkener på græske lejlighedshoteller. Det betyder, at her er et mindre udvalg af bestik, tallerkener og glas, men altid så det passer til det antal personer, som bor i lejlighederne naturligvis.

Faciliteter i lejlighederne:

  • Aircondition 
  • Safetyboks
  • Kitchenette m. postelin og service
  • Hårtørrer
  • Satellit-TV
  • WiFi
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Antilia Apartments:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Hotelbar
  • 2 el. flere soveværelser

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Tavronitis - use Google Maps for exact destination
73006 Tavronitis

Koordinater

Latitude: 35.5248
Longitude: 23.8172

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Grækenland, Kreta, Agia Marina - Chania
  • Nærmeste lufthavn: 29 km
  • Nærmeste strand: ca. 400 m
  • Pool
Grækenland, Kreta
  • Nærmeste lufthavn: 24 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Grækenland, Kreta
  • Nærmeste lufthavn: 65 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi