Når du slår øjnene op på Blue Palace, som er et Luxury Collection Resort & SPA, befinder du dig i en hel lille verden for sig selv. Her bor du i eksklusive omgivelser ud til havet blot 500 meter fra den lille fiskerlandsby Plaka. Du kan vælge mellem bungalows og suiter, hvoraf mange har privat pool og havudsigt. Der er et stort udvalg af både services og aktiviteter, og du kan tilkøbe ophold med halvpension.  

Marie Burheim
Udvalgt af
Marie Burheim

Hvis du hører til en af dem, der foretrækker at bo i fredelige omgivelser midt i naturen og ud til havet, så skal du kigge nærmere på Blue Palace Resort & SPA, som med rette har tilnavnet Luxury Collection. Det er et rigtigt livsnydersted, som tilbyder en meget høj og eksklusiv standard, både hvad angår indkvartering, service, restauranter og aktiviteter. Dette er det helt rigtige sted til dig, for hvem kun det bedste er godt nok. 

Alt hvad hjertet begærer

På Blue Palace Resort & SPA kommer du ikke til at mangle noget under dit ophold. Det er nemlig et større resort med 251 værelser, et stort SPA- og wellnesscenter, som også har en fitnessafdeling, og så er der naturligvis et godt udvalg af barer og gode restauranter at vælge imellem. Du har mulighed for at bestille ophold med halvpension, og du kan med fordel starte din dag med en lækker, lokal, græsk morgenmad og senere vælge imellem det nationale og internationale køkken alt efter dit humør. Når det er tid til en forfriskning, kan du nyde eksotiske cocktails og lækre snacks i den marrokansk-inspirerede bar, i poolbaren og i strandbaren med flot udsigt til havet. På trods af størrelsen er Blue Palace Resort & SPA et charmerende sted, hvor der er tænkt over detaljerne for at skabe de bedste rammer for en skøn luksusferie på Kreta. 

Aktiviteter for enhver smag

Du kommer heller ikke til at kede dig under dit ophold på Blue Palace Resort & SPA, for her er mange aktiviteter og underholdning at vælge imellem. Fx kan du kaste dig ud i det græske køkken på et madlavningskursus, eller du kan nyde øens udsøgte vine til kretensisk vinsmagning. Her tilbydes også eksklusive tjenester, hvis din ferie skal have lidt ekstra luksus, som fx en helikoptertur til frokost på Santorini eller en romantisk middag på stranden med bål og teleskop til stjernekigning. Kommer du i bil, kan du besøge de mange små og traditionelle landsbyer i bjergene, og fra landsbyen Plaka, som kun ligger 500 meter fra hotellet, kan du tage båden til den lille ø Spinalonga. 

Derfor skal du vælge Blue Palace Resort & SPA:

  • Her bor du lige ud til stranden i lusuriøse omgivelser 
  • ... med skøn udsigt til havet og øen Spinalonga
  • Her er infinity pools og flere dejlige swimmingpools 
  • Her er flere gode restauranter og barer at vælge imellem
  • Hvis du er til aktiv ferie er her fitnesscenter, vandsportscenter og tennisbaner
  • Hvis du er til selvforkælelse, er her et stort SPA- og wellnesscenter
  • Her er et stort udvalg af aktiviteter og underholdning
  • Hvis din ferie skal have lidt ekstra luksus, er her mulighed for at bestille eksklusive tjenester
  • Her er gratis parkering og rigtig god service

Godt at vide om Blue Palace Resort and SPA:

Der arrangeres aktiviteter og underholdning på stedet, så der kan forekomme støj i forbindelse med dette. 

Resortet ligger i kuperet terræn, så vi anbefaler det ikke til personer med gangbesvær. 

Stranden er en såkaldt stenstrand, og den nærmeste sandstrand ligger i Elounda.

Læs mere om Blue Palace Resort & SPA

Officiel kategori

Hideaways' kategori

2118 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste større centrum, Agios Nikolaos – ca. 13 km 
  • Populære Sisi - ca. 28 km 
  • Gamle Hersonissos - ca. 43 km 
  • Nærmeste strand – ca. 200 m
  • Stalida Strand, og følgende strande Stalis og Palm Beach - ca. 38 km 
  • Kystbyen Malia, og det gamle centrum - ca. 32 km 
  • Bedste strand, Iguana Beach - ca. 206 km 
  • Paradisstrand, Elafonissi – ca. 273 km 
  • Kretas botaniske have – ca. 218 km 
  • Unikt bjergmassiv, Topolia Gorge –  ca. 244 km 
  • Chanias historiske centrum – ca. 204 km 
  • Samaria-kløften – ca. 242 km 
  • Knossos – ca. 69 km 
  • Chania lufthavn – ca. 210 km 
  • Heraklions lufthavn - ca. 66 km 

Værelser

Hotellet har 251 pænt indrettede bungalows og suiter i forskellige størrelser og kategorier, som ligger spredt ud over et større område. Alle værelser har eget badeværelse med toilet, bruser eller badekar. De fleste værelser har balkon eller terrasse, lige som mange har havudsigt og privat pool.

Faciliteter på værelserne:  

  • Aircondition
  • Wi-Fi
  • TV
  • Telefon
  • Safetyboks
  • Minibar 
  • Kaffe- og te faciliteter 
  • Badekåbe og slippers
  • Hårtørrer
  • Pude-menu
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Blue Palace Resort & SPA:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Elevator
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • 2 el. flere soveværelser

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Plaka
72053 Elounda

Koordinater

Latitude: 35.2943
Longitude: 25.7270

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

 

 

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Grækenland, Kreta, Analipsi
  • Nærmeste lufthavn: 20 km
  • Nærmeste strand: ca. 300 m
  • Pool
Grækenland, Kreta
  • Nærmeste lufthavn: 27 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Grækenland, Kreta, Agios Nikolaos
  • Nærmeste lufthavn: 60 km
  • Nærmeste strand: ca. 100 m
  • Pool