Hotelanmeldelser af Forum Suites

Læs personlige anmeldelser af Forum Suites som ligger på Kreta. Bedømmelserne er skrevet af gæster, der har rejst med Hideaways. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensurerede, så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Forum Suites. Foruden vurdering af selve hotellet kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

10,0

Meget godt

Forum Suites er bedst ,men lidt dyrt.
10,0

Fantatisk personale

Søde og venlige alle sammen ligger perfekt, bus til byen lige udenfor , fantatisk morgenmad
9,3

Dejligt hotel

Hotellet ligger et skønt sted, og i gåafstand fra Chania. Atmosfæren på hotellet er god og du føler dig hjemme med det samme. Personalet på hotellet er venlige og hjælpsomme. Morgenmaden er god og der er meget at vælge imellem. Restauranten laver god mad og tjenerne er super. Vi boede i en studiolejlighed - rigtig fin og ren, men badeværelserne kunne godt være lidt større. Vores lejlighed lå i stueetagen lige inden poolområdet, så den var lidt mørk og uden nogen form for udsigt.
8,8

Bedømmelse af Forum Suites

9,8

Livsnyderferie på Forum Suites

Der er en rolig og afslappende atmosfære på Forum Suites. Hele komplekset med de 44 lejligheder er smukt placeret rundt om to pools med skøn beplantning, der er meget velholdt. Personalet - lige fra receptionen, restauranten til rengøringspersonalet er venlig og imødekommende. Man spiser godt i restauranten til rimelige priser. En dejlig lille strand ligger et stenkast fra hotellet. Her er det muligt at leje solsenge og købe snacks og drikkevarer. Bussen til Chania holder lige udenfor hotellet og kører hele dagen -og aftenen, det tager ca. 10 - 20 min. Perfekt for os på denne ferie, hvor vi ikke lejede bil. Vi kan stærkt anbefale Forum Suites - et lille åndehul udenfor Chania og med nem adgang fra lufthavnen.
9,8

Vidunderligt hotel.

Virkeligt tilfredse med hotellet, imødekommende personale, rent og pænt, god rengøring. God morgenmad.
7,5

Dejligt hotel beliggende i et grønt og åbent område.

Mange fine gåture langs stranden, kort afstand til købmand og bus til Chania by lige ved hotellet. Rengøring og service upåklageligt. Meget venlige og deltagende personale og ikke mindst en fantastisk strand og hav lige overfor hotellet./// havde dog et uheld v. fald på trappe mellem soverum og stue.( usikkert design )!! Undgik brud på armen, men mistede 2 feriedage, da vi måtte tilkalde læge og besøge klinikken to gange bl.a. til røntgen....”
9,3

Dejligt hotel med super beliggenhed

Igen et dejligt ophold på Hotel Forum Suites. Denne gang med hele familien. Et skønt roligt hotel, hvor der alligevel er plads til børn. Personalet er venlige, opmærksomme og meget hjælpsomme. Det er meget rent på værelserne og fællesarealerne. Der er 4 km til centrum at Chania, hvor man kan gå ind langs stranden eller tage en bus der holder lige uden for døren og kører mindst hver 20 minut. Stranden er lige ved hotellet er skøn og børnevenlig. Vi kommer igen.
9,3

Fint ophold

Vi havde et meget fint ophold på Forum Suite i Chania på Kreta, et fint hotel, med nogle meget hjælpsomme værter i receptionen og et godt sted at spise - 5 min noget dejligt badevand 10-15 bus ind til byen. Meget fint ophold
8,5

Fantastisk

Flot nyrenoveret hotel. Meget velholdt. Dejlig pool område til børnene. Stranden ligger et par hundrede meter fra hotellet. Dejlig strand hvor man kan leje solstole og parasol til to for 6 euro om dagen. Man ligger tæt. Hotellets personale er helt fantastiske. Meget serviceminded og taler godt engelsk. Meget arbejdsomme. Morgenmad helt perfekt. Frisk juice, pandekager, brød, og meget meget mere. Hotellet ligger fredeligt udenfor Chania by. Bus til Chania centrum kører hvert 20. minut. Billetter købes i reception. Og bussen holder lige foran hotellet. Frokost og aftensmad på hotellets restaurant var meget lækker. Dygtige kokke og rimelige priser. Svært at finde parkeringsplads. Grækere parkerer alle steder. Vi oplevede at blive flyttet fra bordet ved morgenmad. Det samme skete for andre gæster. Det skyldes at personalet gav særstatus til græske gæster. Det er ikke ok. Vi påtalte det for tjener ved morgenmad. Men et dejligt hotel og vi kommer gerne igen.
8,0

9,0

Charmerende og børnevenligt

Da vi først så vores værelse, blev vi noget skuffede – lige i indgangspartiet, hvor alle gæster skal igennem hele tiden, og den ene terrasse lå under trappen, så der altid var skygge. Men ved nærmere eftersyn var det egentligt perfekt. Vi havde en 2,5 årig med, så vi kunne nemt og hurtigt komme på den meget fine legeplads, hen til restauranten og i poolen uden besvær med trapper. Vores lille private gårdhave så meget fin og hyggelig med en stenhave og gode liggestole, som netop fordi den lå i skyggen var perfekt med et barn, der lige skulle køles af. Vi fik talt med en personale, som spurgte ind til værelset, fordi hun netop brugte det til børnefamilier, og det kan vi godt forstå. Faciliteterne på hotellet var perfekte – virkelig god og varieret morgenmad, sødt og venlig personale, gode pools og en lille butik der altid kunne åbnes. WiFi’en på hotellet kunne ikke helt trække nok, men så må man jo bare ligge sin telefon og slappe lidt af i stedet. På den anden side af vejen var der glimrende strandbikse med to liggestole og en parasol for €6 for en dag, masser af strandlegetøj til fri afbenyttelse og en vidunderlig strand. Helt perfekt. God forbindelse ind til Chania, og dejligt at der kunne købes busbilletter på hotellet. Et helt igennem anbefalelsesværdigt hotel!
8,8

Dejligt hotel

Forum suites er et lille og roligt hotel
7,5

9,4

8,0

Fint hotel, specielt egnet for børnefamilier

Lille fint hotel med yderst venligt og hjælpsomt personale og god mad, specielt var morgenmaden uovertruffen. Den fine badestrand lå blot 100m borte, men desværre var der en trafikeret ret smal vej uden fortov mellem hotel og strand. Desværre var vi så uheldige at få hotellets formentligt dårligste rum, i hvert fald for os, et ældre par. Det lå helt op ad en velbesøgt legeplads med råbende børn helt til 10 om aftenen! Vi måtte have nedrullede gardiner hele dagen, da der ellers var frit indsyn fra restaurant, reception og legeplads. Desuden var sengen ret så smal, smallere end i andre af deres rum.
Svar fra Hideaways
Kære Knud Tak for din anmeldelse af Forum Suites på Kreta, det glæder mig at i synes det er et dejligt sted at holde ferie. Jeg ville sådan havet ønsket at i havde taget kontakt til hotellet eller direkte til os hos Hideaways med det samme vedr. placeringen af jeres lejlighed, for jeg ved at personalet på Forum Suites ville have gjort alt for at hjælpe jer og tilbyde jer en lejlighed med en placering væk fra legepladsen. Mange hilsner Marie
8,0

Hotellet ligger i et dejligt fredeligt område, hvor der ikke er så meget "cirkus-turisme" som på resten af kysten. God service, meget fint poolområde, Ok restaurant, fin morgenmand, let adgang til stranden og kort fra Chania by. Lejligheden var lidt slidt og indretningen ikke af helt nyere dato, men OK. Sengene var dog meget hårde!
10,0

Fantastisk Hotel.

Vi var meget overrasket over standarden på hotellet, både personalet, værelserne, pool området og resturanten.
9,7

Et dejligt sted for en lille familie

Hotellet er dejligt indrettet med en svømmepøl i midten og værelser ud langs kanten. Med to børn havde vi stor glæde af, at vi både havde to værelser (suite) og to balkoner. Det er flot hotel, og der er pænt og rent alle steder. Hotellets største attraktion er deres skønne personale. Vi blev mødt med store smil og en enorm hjælpsomhed hver gang. Vi spiste i restauranten flere gange både til morgenmad frokost og aftensmad, og der bliver absolut serveret god mad.
9,7

Godt hotel med perfekt beliggenhed

Vi fandt hotel Forum Suites via Hideaways som havde den bedste pris. Dagen før rejsen blev vi ringet op af en medarbejder fra Hideawayes, der lige ville sikre sig at vi var klar til rejsen, om at var ok og at vi altid var velkommen til at komtakte dem, hvis vi havde spørgsmål eller problemer. Flot service!!! Forum Suites er et dejligt hotel med PERFEKT beliggenhed. Stille og roligt, lidt væk fra de store hoteller, hvor støj og trafik er større. Forum er lige ved en dejlig strand, hvor man altid kan finde læ. Tæt på ligger en dejlig park, hvor det er perfekt at løbe og motionere. En park som grækerne bruger til motion, pitcnik, legeplads, petanque og folkemøder. Man mærker Grækenland når man bruger parken, og man føler sig meget velkommen både på hotellet og i parken. Man kan gå langs stranden til Chania eller tage en bus, der går hver 20. minut. Værelserne/lejlighederne er gode, ny istandsatte. Der er 2 små pool og en lille legeplads. Der er meget rent overalt. God wifi. Personalet er meget hjælpsomme. Man føler sig godt tilpas.Vi kommer snart igen, for at nyde stemningen, løbe i parken, svømme og spise god græsk mad.
8,0

9,0

Dejligt sted

Vi havde en dejlig ferie på dette skønne sted. Dejlige omgivelser, sødt og venligt personale. Pænt og rent. Dog er køkkenet ikke egnet til madlavning, men så er det jo godt at man spiser godt på hotellets restaurant. Skøn strand. Bestemt et sted vi gerne vil tilbage til.
10,0

Alt jeg havde brug for

Vi var to voksne med to mindre børn afsted med et ønske om afslapning og intet andet. Perfekt kombi med legeplads ved siden af restauranten, strand tæt på og dejligt poolområde. Jeg nød især, at vi kunne bestille mad i restauranten og få det bragt til ens værelse, det var ligesom at spise hjemme bare uden madlavning og opvask.
Anbefaling til kommende gæster
Nemt at busbilletter kan købes i restauranten og bussen til byen stopper lige udenfor hotellet.

Hideaways' gæstebedømmelser

Bedømmelse 9,0 af 10
Baseret på 23 anmeldelser