Midt i en smuk olivenlund og kun 300 meter fra havet ligger den lille ”landsby” Ourania Apartments. Der er kun 38 lejligheder, så du kommer hurtigt til at kende dine naboer, hvoraf mange er stamgæster - for har du først én gang valgt at holde din ferie på det populære lejlighedshotel, er der store chancer for, at du kommer igen.

Marie Burheim
Udvalgt af
Marie Burheim

Hvis du vil gerne vil bo i egen lejlighed med hotelfaciliteter, og med stranden og byen lige uden for døren, så skal du overveje at tjekke ind på Ourania Apartments på din næste ferie til Kretas nordkyst.

En ferielandsby i ægte, græsk stil

Ourania Apartments består af en række moderne lejlighedskomplekser, som er bygget i den traditionelle hvide, græske stil. På ægte græsk vis blev de første 4 lejligheder bygget i begyndelsen af 80’erne. Siden er der blevet bygget til, efterhånden som økonomien har tilladt det, så nogle af lejlighederne er helt nyopførte fra 2018. I dag ligger bygningerne placeret som en lille landsby med dejligt, grønne områder med græs og træer imellem sig og flotte blomsterkrukker, som hygger og giver en hjemlig atmosfære. De rummer i alt 38 lejligheder, som alle har balkon eller terrasse. De rummelige lejligheder er indrettet i en enkel, minimalistisk stil og velegnede til både familier, vennegrupper og par. 

Ferie som du ønsker det

I Ourania Apartments kan du nyde en friskbrygget kop kaffe på din egen balkon eller terrasse, allerede inden du rigtigt er vågnet og kommet i tøjet. Det er en af de store friheder ved at bo i lejlighed på ferien. Du kan selv vælge, om du vil udnytte fleksibiliteten ved køkkenfaciliteterne eller spise alle måltider ude, og der er flere barer og restauranter i nærheden. Ourania Apartments har også en snackbar, som serverer morgenmad og lettere anretninger som burgere, salater og pizza, hvor de fleste råvarer kommer fra lokale producenter. Mad og drikke fra snackbaren kan nydes i den hyggelige gårdhave eller medbringes til poolområdet.

Der er ikke mange faciliteter på Ourania Apartments, men der er lige dem, der skal til for en vellykket sol- og badeferie. Her kan du hoppe i swimmingpoolen, dase på en solseng med en god bog i hånden, nyde en kølig forfriskning i snackbaren eller tage et slag billard. Det venlige personale på Ourania Apartments organiserer jævnligt aftenunderholdning med levende musik, bingo, karaoke eller en hurtig quiz. 

Nærområdet imponerer

Ourania Apartments ligger godt placeret i den lille kystby Gouves, blot 300 meter fra den nærmeste strand. Gouves har alt, hvad du har brug for under ferien. Her er et godt udvalg af restauranter, taverner, caféer, butikker og hyggelige markeder. Gouves har også flere dejlige sandstrande at vælge imellem med diverse vandsportsaktiviteter. Hvis du vil ud og udforske øen, så er du godt placeret, for Kretas største seværdighed, Knossos-paladset, ligger fx blot 20 km væk. Der er busstoppested lige foran hotellet og mulighed for at leje bil og motorcykel i receptionen. 

Derfor skal du vælge Ourania Apartments:

  • Hvis gerne vil bo i lejlighed med hotelservice og have mulighed for at lave din egen mad
  • Hvis du gerne vil bo tæt på stranden midt i en dejlig badeby
  • Hvis du kan lide at svømme en tur i poolen og slappe af på solterrassen 
  • Her er mulighed for ophold med morgenmad
  • Her er mulighed for at bestille mad og drikke i snackbaren
  • Her er billardbord og lejlighedsvis underholdning og aktiviteter
  • Her er døgnåben reception, hvor du også kan leje bil og motorcykler
  • Her er gratis parkering
  • Her bor du tæt på lufthavnen og Knossos-paladset

Godt at vide om Ourania Apartments:

Selvom hotellet ligger i et roligt område, er der en del aktiviteter og underholdning, så du skal være indstillet på, at støj kan forekomme. 

Værelserne har eget tekøkken med det mest basale køkkenudstyr, hvor du kan tilberede lette retter.

Du vælger selv, om du vil have opholdet med eller uden morgenmad inkluderet. Måltider kan tilkøbes i snackbaren. 

Læs mere om Ourania Apartments

Officiel kategori

Hideaways' kategori

451 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste strand: ca. 300 m
  • Afstand til centrum: ca. 500 m
  • Oplev den antikke by Heraklion: ca. 18 km
  • De fantastiske arkæologiske udgravning i Knossos: ca. 22 km
  • Zeus Grotte, hvor Zeus blev skjult fra sin far Kronos, husk godt fodtøj.: ca. 74 km
  • Smag på den fantastiske græske olivenolie hos Paraschakis Olive Oil: ca. 83 km
  • Rethymnons historiske bymidte med påvirkning af hele middelhavet.: ca. 96 km
  • Heraklion Lufthavn: ca. 16 km (20m)
  • Chania Lufthavn: ca. 163 km (2h 30m)

Værelser

Hotellet har 38 lejligheder i forskellige størrelser og kategorier med enkel indretning. Alle lejligheder har egen balkon eller terrasse, et tekøkken samt eget badeværelse med bruser eller badekar.

Faciliteter på værelserne:

  • Aircondition (mod tillæg)
  • TV
  • Telefon
  • WiFi
  • Safetyboks (mod tillæg)
  • Tekøkken
  • Køleskab
  • Elkedel
  • Hårtørrer
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Ourania Apartments:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Epidavrou, Kato Gouves,
70014 Gouves

Koordinater

Latitude: 35.3308
Longitude: 25.3157

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.