Rejser til Kato Stalos

Feriebyen Kato Stalos som ligger ved stranden kun 8 km vest for Chania, er i løbet af de sidste par år vokset ud langs kystvejen. Der er derfor nu mange hoteller, ferielejligheder, restauranter, strandbarer og butikker af alle slags i området. Det er dog stadig især den smukke og meget rene strand, som er blevet tildelt det Blå Flag af EU, som tiltrækker feriegæster.

Vælger du at holde ferie her, behøver du ikke nøjes med at dase på strande. Der er for eksempel kun 1 kilometer op til landsbyen Pano Stalos. Det er en lille traditionel landsby, der kombinerer naturlig skønhed med en venlig atmosfære. De grønne bakker og husenes traditionelle arkitektur gør byen unik. Omkring landsbyen er der traditionelle restauranter, hvor man kan smage autentiske kretensiske retter.

Kato Stalos er velegnet til både familier og par, som ønsker dig en ferie ved en fremragende strand og samtidig vil have en god base for at udforske den nordvestlige del af Kreta.

Velkommen til Grækenland med Escapeaway, vi er specialister i rejser til Kato Stalos og andre rejsemål på Kreta hvor du bor på håndplukkede hoteller i din ferie.Foruden nøje udvalgte hoteller med gode anmeldelser tilbyder vi også ferielejligheder hvis du selv vil stå for madlavningen, eller måske en villa til hele familien er det rette valg for dig.

Bestil kun hotel ophold hvis du selv vil arrangere din rejse til Kato Stalos eller en samlet pakkerejse til Kreta inkl. flyrejse, hotel og evt. billeje eller transport t/r fra lufthavnen. Booker du en pakkerejse er du naturligvis dækket af rejsegaranti og pakkerejseloven. Du finder informationer om hvilke flyselskaber der flyver til Kreta, information om lejebiler og transfer og andre praktiske oplysninger i søgemaskinen. Har du brug for hjælp til at bestille din rejse online, eller vil du f.eks. have et tilbud på en af vores populære bilrundrejser (fly and drive) er du altid velkommen til at kontakte os.

For at gøre det nemt for dig at finde det helt rigtige hotel eller rejse, har vi lavet forskellige rejse og hoteltemaer. Brug disse til at filtere din søgning - du kan f.eks. vælge rejser for voksne, kør-selv ferie på Kreta, luksusrejser, udvalgte Boutique-hoteller og familieferie.

>> Læs mere om rejseformer til Kreta
>> Se alle rejsemål på Kreta

Hoteller i Kato Stalos

Populære hoteller i Kato Stalos

Grækenland, De Græske Øer, Kreta, Kato Stalos
9,7
Fabelagtigt
629 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 26 km
  • Nærmeste strand: ca. 200 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Grækenland, De Græske Øer, Kreta, Kato Stalos
9,6
Fabelagtigt
926 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 27 km
  • Afstand til centrum: ca. 6 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Grækenland, De Græske Øer, Kreta, Kato Stalos
8,7
Meget godt
81 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 28 km
  • Nærmeste strand: ca. 100 m
  • Pool (evt. sæsonåben)

Inspiration og fakta

Skal du rejse til Kreta på ferie og bo i området omkring Kato Stalos har jeg her samlet nogle få informationer og fakta om området. Læs evt. også mere i vores rejseguides på bloggen, her skriver vi om egne erfaringer fra vores rejser til Grækenland. Du finder bla. artikler om emner som vejret på Kreta, kulturlivet, de bedste strande, om maden om vinen, om historien og meget mere.

Seværdigheder

Din ferie i Kato Stalos kan være fuld af aktiviteter, men du kan naturligvis også vælge blot at slappe af i solen. Hvis du vil være aktiv, kan du tage til nabobyen Malia eller Hersonissos, hvor der er mulighed for at bruge ferien på en bred vifte af aktiviteter, der ikke kun er knyttet til stranden såsom ridning, golf, fodbold og mountainbiking. Er du på en familieferie, er det oplagt med en udflugt til Star Beach Waterpark eller Akvariet i Hersonissos.

Vil du opleve ægte græsk kultur og historie på din Stalos-ferie, kan det anbefales at besøge Lychnostatis Open Air Museum og klosteret Agios Georgios. En ferie i Stalos ville ikke være komplet uden et besøg i Knossos, hvor du kan se det gamle minoiske palads.

Samaria Nationalpark som er på UNESCOs verdensarvliste, er ligeledes et must for alle naturelskere. På en vandretur gennem denne denne 18 kilometer lange kløft kan du opleve nogle af de smukkeste landskaber på hele øen. Fremme ved målet på sydkysten, kan du tage en forfriskende dukkert i havet.

Strande

En stor del af din strandferie i Stalos vil nok gå med at slappe af på den lange, smalle sandstrand, der strækker sig langs kysten til feriebyen Malia. EU's Blå Flag vejrer over Stalos-stranden, og ikke overraskende flokkes feriegæster fra hele det nordvestlige Kreta til den gyldne sandstrand.

Stalos-stranden er veludviklet med hensyn til faciliteter for besøgende, så der er for eksmpel nemt at finde noget at spise eller at få en kølig drink, når solen bliver for varm. Den smukke strand ligger således inden for kort rækkevidde af adskillige tavernaer, barer, restauranter og hoteller, så du vil ikke steder at komme til hægterne  efter en lang dag i solen på din strandferie. Vil du ikke dase i sandet hele dagen, er der talrige vandsportsaktiviteter at give sig i kast med ved stranden. Du kan for eksempel prøve vandski, jetski, windsurfing eller havkajak.

Får du lyst til lidt afveksling i strandlivet, kan du efter kun en halv times kørsel befinde dig i smukke Almyrida. Med over 2 km kystlinje, der inkluderer 3 fantastiske Blå Flag strande, er Almyrida et fantastisk mål for en dagstur fra Stalos. Endnu tættere ved, kun 15 minutter i bil, byder den søde kystby Kato Dratso ligeledes på 3 strande samt masser af faciliteter, der giver perfekte betingelser for en afslappet dag ved vandet.

Maden og drikke

Som besøgende i Kato Stalos vil du opleve at landsbyens gastronomi er fast forankret i i traditionelle middelhavsretter. Lokalbefolkningen gør således stor brug af friske grøntsager i deres opskrifter. Måltider starter typisk med friske meze, appetitvækkere, som kan være græske salater med olivenolie eller friskfanget fisk.

At maden i Stalos er traditionel betyder også, at du vil være tæt på overmæt efter en frokost eller aftensmaden. Skønt fisk og skaldyr er populære på øen, er lam og svin favoriter i de lokale opskrifter. Lam med grønt i form af stamnagathi, en let bitter bladgrøntsag, er en af de mest populære retter på menuen. Tilføjer du en græsk rødvin, kan du med sikkerhed til frem til en lækker kretensisk middag.

Nattelivet

På en ferie i Stalos får du ikke et natteliv med pumpende musik frem til daggry. Derimod er Stalos perfekt til fredelige spadsereture på havnefronten efter solnedgang efter en al fresco middag.

Mens aftenstemningen således generelt er rolig, kan du dog finde livlige barer og danseklubber i nærheden, ligesom der er strandbarer og caféer, hvor du kan nyde en kold drik.

Det er således sjældent noget problem at få aftenerne til at gå. Vil du alligevel gerne have et større udvalg, ligger Chania kun en kort køretur væk med et de mest alsidige natteliv på Kreta.

Aktiv ferie

Den 18 kilometer lange vandretur gennem Samaria National Park må betragtes som en af de mest anbefalelsesværdige aktiviteter, hvis man ønsker at holde en aktiv ferie i Stalos. Men hvis du er på udkig efter spændende aktiviteter med lidt mindre slid på fodsålerne, kan de findes tæt på kysten.

Den vulkanske ø Santorini ligger således lige nord for Kreta og kan besøges på en dagstur med udforskning af de smukke gamle byer. Her venter dig idylliske hvidkalkede huse, brostensbelagte gader og snoede trapper, som fører dig til maleriske tavernaer og stille små butikker. Tager du på en bådtur fra Stalos, behøver det ikke være for at gå i land på en ø, du kan også bare cruise rundt langs kysten for at se strandene og bugterne.

Det var venetianerne, som oprindeligt etablerede Chanias idylliske gamle havn i det 14. århundrede. Den er en arkitektonisk vidunder, som ligger i en fantastisk kulisse skabt af den varme middelhavssol og den blå himmel. Gå en tur langs promenaden som er tæt besat med caféer og restauranter, hvor du kan slå dig ned og hvile benene, mens du betragte livet på havnen. 

Kulturen

Selvom det kan være svært at løsrive sig fra livet ved stranden, er der meget andet at bruge en ferien i Stalos på. Området omkring feriebyen er således rigt på græsk kultur og historie. Først og fremmest rummer Chania mange af områdets store historiske attraktioner, som man kan bruge lang tid på at udforske. Det arkæologiske museum og Maritime Museum giver for eksempel spændende kig ind i Kretas fortid. Det var minoerne som oprindeligt grundlagde området, før venetianerne ankom og udviklede regionen. Når du går i byens gader og på havnen, kan du stadig se meget af den arkitektur, der blev skabt af venetianerne.

Det er desuden ikke kun de historiske seværdigheder, som er interessante at udforske i løbet af ferien. Her er også et levende kulturliv, hvor der gennem hele sommeren er liv i gaderne i Stalos og Chania med musik og kunstfestivaler. Lokalbefolkningen iklæder sig tøj fra fortiden og danser. Ligeledes er koncerter et populært element af estivalerne, hvor lokale musikere underholder gæster på ferie. Sidst men ikke mindst er der altid talrige madboder under festivalerne, som er en chance for at smage traditionelle græske og kretensiske retter.

Rejser til Grækenland

Læs mere om Grækenland og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Grækenland her