Rejser til Rethymnon

Hvis du er på udkig efter en rolig og knap så overrendt side af Kreta, kan Rethymnon være det perfekte sted til din næste ferie på den populære græske ø. Byen byder blandt andet på en over 10 kilometer lang kyststrækning med gode sandstrande og en gammel bydel med smalle, farverige gader, en travl venetiansk havn og en imponerende fæstning. I området omkring byen finder du også spektakulære underjordiske huler, minoiske grave og spændende markeder. Kort sagt er der noget for enhver smag!

Velkommen til Grækenland med Hideaways, vi er specialister i rejser til Rethymnon og andre rejsemål på Kreta hvor du bor på håndplukkede hoteller i din ferie. Foruden hoteller finder du også ferielejligheder og villaer i programmet på Kreta. Bestil en pakkerejse inkl. fly, hotel og lejebil eller transfer t/r fra lufthavnen eller kun hotel ophold hvis du vil arrangere flyrejsen til Kreta selv. Du finder mere information om flyselskaber, billeje og transfer online i søgemaskinen. Du vælger selv i hvor mange dage du vil rejse og fra hvilken lufthavn, f.eks. København, Billund eller Hamborg. Læs mere om pakkerejser til Kreta

 

 

 

Læs mere om Rethymnon

Rejsemål i Kreta

Find rejsen til Kreta her

Information og fakta

Skal du rejse på ferie til Kreta og bo i området omkring Rethymnon har jeg her samlet lidt fakta og informationer om byen. Vil du have mere inspiration til din ferie så vil jeg anbefale at du kigger forbi vores blog om rejser. Her har vi skrevet glere rejseguider om emner som seværdigheder, maden, kulturlivet, vejret og klimaet og naturligvis om naturoplevelser og de mange dejlige strande på øen. Vil du opleve mere af Kreta så  kan du også overveje en kulturrejse til Kreta. Vi skræddersyr gerne en kør-selv ferie efter dine ønsker, men du kan også læse mere om de rundrejser i bil vi har lavet som foslag. Du finder rundrejserne og andre rejsetemaer her.

  • Sproget: Mens det primære sprog, der tales i Rethymnon naturligvis er græsk, har mange af de lokale en god beherskelse af engelsk. 
  • Valuta: Euro
  • Lokal tid: En time foran dansk tid 
  • Flyv til: Heraklion Lufthavn (HER)

Transport i Rethymnon

Med bus: Rethymnon har et godt netværk af busser, der kører regelmæssigt i højsæsonen, også til de omkringliggende byer - og til byer såsom Heraklion. Busser er generelt den mest effektive og overkommelige måde at komme rundt på, når du er på en ferie på Kreta.

Med taxi: Der er masser af taxaer til rådighed i Rethymnon. Taxaerne på Kreta er en overkommelig og nem måde at komme rundt på, når det gælder kortere rejser.

Med bil: Hvis du er interesseret i at udforske området omkring byen og øen på egen hånd - og med frihed til at vælge hvor og hvornår - er en lejebil ideel. Der er mange biludlejningsfirmaer at vælge imellem, og vejene på Kreta er generelt velholdte og nemme at finde rundt på. 

Begivenheder

Renæssance-festival: Der er ingen bedre måde at opleve Rethymnons kultur på end med et besøg på renæssance-kunstfestivalen i august. Festivalen tiltrækker hvert år skuespillere, dansere, digtere, musikere og kunstnere fra hele verden. Hundredvis af mennesker valfarter da til det åbne Erofili-teater, der ligger inden for den venetianske fæstning. 

Vin-festival: I samme måned (august) kommer den kretensiske vin-festival til Rethymnon. Den populære sommerbegivenhed byder på dans, musik og festligheder, samt naturligvis masser af kretensisk vin i de solrige gader i byen. Billetprisen inkluderer ubegrænset vinsmagning.

Strande

Mens Rethymnons gode omdømme først og fremmest skyldes dens fantastisk arkitektur og den gamle bydels charme, kan den faktisk samtidig prale med at have én af de bedste kystlinjer på Kreta. Stranden er over 10 km lang, med blødt, hvidt sand og roligt vand, der ikke bare er ideel til par og single-rejsende, men også egner sig perfekt til familier med små børn. Stranden bliver desuden regelmæssigt patruljeret af livreddere.

På strandpromenaden kan du finde alt fra boder med snacks til restauranter og barer. Der er også et godt udvalg af vandsports-faciliteter i nærheden af havnen.

Mad og drikke

Det kretensiske køkken er en vidunderlig ting; røget lam, grillede grøntsager med honning, græsk salat med feta-ost, fyldte vinblader - eller hvad med et glas ouzo nede ved havnen?

Prøv restauranter som Pigadi, Tou Zisi og Avli (reservation anbefales), hvoraf den sidstnævnte også har en butik, hvor du kan købe en bred vifte af lokale produkter med hjem til hotellet eller ferieboligen.

Nede på stranden finder du det sædvanlige udvalg af caféer, der serverer alt fra lokale retter til sandwicher, burgere og chips.

Seværdigheder

Der er masser af seværdigheder at udforske på din rejse til Rethymnon. Den gamle bydel er en spændende labyrint af bygninger, der indeholder historisk arkitektur lige fra den venetianske tid til det osmanniske imperium.

På de farverige brostensbelagte gader finder du små caféer, interessante håndværksbutikker og markedsboder.

Den venetianske fæstning, der vogter over byen, giver en utrolig indsigt i byens fortid og nogle smukke udsigter over kysten.

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller

Filtrér