Vil du gerne bo i rolige, luksuriøse omgivelser lidt væk fra centrum, men lige ned til stranden, så kan du trygt tjekke ind på Caramel Grecotel Boutique Resort på din næste ferie til Kreta. Her bor du på et ø-inspireret resort i lys og luftig boutiquestil med saltvandspool, jacuzzi og wellnesscenter. Her er også børneklub og underholdning til både store og små.

Marie Burheim
Udvalgt af
Marie Burheim

På Caramel Grecotel Boutique Resort kan du godt forvente at få slappet helt af. Hotellets hjerte er den store saltvandspool, som ligger midt mellem palmetræerne og de små, hvide bygninger, som danner en ø-agtig stemning på hotellet. Her kan du dase formiddagen væk på de balinesiske solsenge eller svale af på de flettede liljebladsliggestole, der ligger lige i vandkanten i poolens lave ende. Vil du mærke sand mellem tæerne, kan du bare slentre videre fra poolområdet ned mellem gæsteværelserne og direkte ned til hotellets egne liggestole på stranden. Trænger du til fuldstændig forkælelse, kan du boble hen i den udendørs jacuzzi eller bestille en massage i wellnesscenteret og glemme alt om tid og sted.

Underholdning for store og små

Hvad enten du rejser med eller uden børn, sørger Caramel Grecotel Boutique Resort for, at underholdningen er sikret. Med børneklub på stedet og aftenunderholdning for både store og små er du garanteret en god ferie for hele familien. Har du lyst til at kombinere din sol-, bade- og resortferie med et smut ind til Rethymnon centrum og gå på opdagelse i den charmerende gamle bydel, tager turen ca. 20 minutter i bil. Her kan du slentre rundt i de smalle, hyggelige stræder og slå dig ned på en af de mange cafeer eller restauranter, når du får brug for et hvil. Hvis du får nok af underholdningen på hotellet, så byder Rethymnon også på et livligt natteliv, og du finder et godt udvalg af restauranter, barer og diskoteker langs strandpromenaden og inde i centrum.

Derfor skal du vælge Caramel Grecotel Boutique Resort:

  • Hvis du vil bo i luksuriøse omgivelser tæt på stranden og lidt væk fra centrum
  • Her kan du tage en dukkert i hotellets store swimmingpool 
  • ... og bagefter slappe af på en balinesisk solseng eller i jacuzzi'en med en drink fra baren 
  • Her er wellnessafdeling, hvor du kan få massage og skønhedsbehandlinger
  • Her kommer du ikke til at kede dig, for her er underholdning for både store og små 
  • ... og børneklub, hvis du rejser med børn
  • Her er gratis parkering
  • Her er flere gode restauranter at vælge imellem 
  • ... og der er morgenmadsbuffet med bl.a. kretensiske specialiteter 

Godt at vide om Caramel Grecotel Boutique Resort:

Morgenmad er inkluderet i opholdet.

Der er dresscode på hotellets restauranter, hvor badetøj ikke er tilladt. Det forventes ligeledes, at man klæder om til middag (lange bukser for mændene). 

Havbunden ved stranden lige uden for hotellet er ret stenet og derfor ikke så børnevenlig. Men lidt længere oppe ad stranden finder du fin sandstrand med sandbund helt ud i havet. 

Adgang til hotellets wellnesscenter og behandlinger bookes og betales på hotellet. 

Hotellets udbud af aktiviteter, underholdning og børneklub varierer efter sæson. 

Læs mere om Caramel Grecotel Boutique Resort

Officiel kategori

Hideaways' kategori

Nyhed
434 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste større centrum, Rethimno – ca. 6,5 km
  • Populære Sisi - ca. 114 km
  • Gamle Hersonissos - ca. 95,5 km
  • Nærmeste strand – ca. 100 m
  • Stalida Strand, og følgende strande Stalis og Palm Beach - ca. 102 km
  • Kystbyen Malia, og det gamle centrum - ca. 106 km
  • Bedste strand, Iguana Beach - ca. 69 km
  • Paradisstrand, Elafonissi – ca. 136 km
  • Kretas botaniske have – ca. 81,5 km
  • Unikt bjergmassiv, Topolia Gorge –  ca. 108 km
  • Chanias historiske centrum – ca. 67 km
  • Samaria-kløften– ca. 52,5 km
  • Knossos – ca. 79,5 km
  • Chania lufthavn– ca. 73 km
  • Heraklions lufthavn - ca. 75,5 km

Værelser

Hotellet har 69 unikke suiter, bungalows og villaer i forskellig størrelse med plads til op til 10 personer. De har alle eget badeværelse samt balkon eller terrasse. 

Faciliteter på værelserne:

  • Aircondition
  • Wi-Fi
  • TV
  • Telefon
  • Safetyboks
  • Minibar (mod tillæg)
  • Nespresso kaffemaskine
  • Elkedel
  • Badekåbe og slippers
  • Hårtørrer
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Caramel Grecotel Boutique Resort:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Børnepool el. afsnit
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Adele Rethymno
27050 Rethymnon

Koordinater

Latitude: 35.3736
Longitude: 24.5496

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

 

 

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Grækenland, Kreta
  • Nærmeste lufthavn: 43 km
  • Nærmeste strand: ca. 500 m
  • Pool
Grækenland, Kreta, Kalives
  • Nærmeste lufthavn: 27 km
  • Nærmeste strand: ca. 20 m
  • Pool
Grækenland, Kreta, Elounda
  • Nærmeste lufthavn: 71 km
  • Nærmeste strand: ca. 150 m
  • Pool