På en privatejet bakketop for foden af Selena-bjerget ligger Royal Heights Resort Villas & SPA. Jeg har store øjne da vi kører ind på parkeringspladsen, for her ser ud til at være noget mere plads (= noget større) end et typisk hideaway, men mit ansigtsudtryk afslører min positive overraskelse, da min græske kollega, Michalis, fortæller, at her faktisk bare er 30 værelser, suiter og villaer her på Royal Heights Resort. Jeg kan ikke vente med at tage et nærmere kig på de 'royale' faciliteter inde bag facaden.  

Marie Kaalund Winther
Besøgt af
Marie Kaalund Winther

Ja, her er både højt til himlen, luft under vingerne og masser af plads til armbevægelser på de ca. 60 hektar, som Royal Heights Resort består af. Et paradis for privatsfæren med vægt på afslapning i smukke omgivelser krydret med fred, ro og uimodståelige panoramaudsigter. Jeg har en særlig god mavefornemmelse...

"Lidt royal har man vel lov at være"

Det første, der fanger min opmærksomhed på mit besøg på Royal Heights Resort, efter den moderne og stilrene reception, er pool-området. Jeg tænker, at det som gæst næsten må føles lidt som om, at du har din egen swimmingpool selv i fællesområdet. Her skal du ikke være bekymret for at gnide albuer med sidemanden, her er nemlig rigtig god plads mellem solsengene.

Pool-baren står klar med forfriskninger og snacks i løbet af dagen, og jeg tør godt vove at påstå, at du nok vil kigge op mod hotellets anden bar, der ligger hævet som en svævende terrasse over swimmingpoolen - herfra er udsigterne nemlig ikke mindre betagende. Et perfekt spot til at betragte solnedgangen over havet.

Når sollys bliver til stjernelys, så er Royal View Cafe & bar det helt perfekte sted at sidde med en god kop kaffe, en kold øl eller en herlig cocktail. Især ved solnedgangstid er stemningen nærmest fortryllende, og du kan godt glæde dig til at sidde her i afslappede omgivelser i de komfortable kurvestole med de lyseblå hynder. Akkompagneret af passende loungemusik og tag et kig opad og se himlen skifte farver ned over den gamle landsby og ud over Malia-bugten.

Selve navnet er godt valgt til Royal Heights Resort, for her når ferielivet 'royale højder' både mentalt og fysisk, og lidt royal har man vel lov at være, ikke? 

Hvad passer dig bedst? Frit valg...

Hvad enten det gælder aktiviteter, afslapning eller kulinariske oplevelser, findes her - ikke overraskende - lidt for enhver smag. Ønsker du ultimativ afslapning, så kan du f.eks. smutte en tur forbi Royal Health Club & SPA og forkæle dig selv med en velfortjent massage eller skønhedsbehandling efterfulgt af jacuzzi, dampbad eller sauna (mod gebyr). Her findes såmænd også en indendørs pool, og du kan under ferien mod betaling sikre dig adgang ved henvendelse i receptionen. 

Skal der ske lidt mere, så kan du lægge vejen forbi fitnesscenteret og brænde energi af. Her er der ikke tale om et sølle udstyret træningsrum, som man nogle gange kan se på hoteller rundt omkring. Nej, her er igen rigtig god plads og et ganske pænt udvalg af maskiner og vægte. Så der er ingen undskyldning: )

Er du til lette måltider eller gastronomi på højt plan, kan du igen få det lige som du vil have det, og det er jo en væsentlig del af en god ferie for alle. Vælg dit ophold med morgenmad - som er amerikansk buffet - eller halvpension, hvor aftensmaden serveres som en ’fast menu’ i restauranten. Vil du hellere tage det ’dag-for-dag’, kan du også sagtens nyde de græske specialiteter, som kokken tryller frem af friske, kretensiske råvarer i á la carte-restauranten. Restauranten har en såkaldt ’dresscode’, hvilket betyder, at det er en god idé at klæde om til middagen.

Legepladsen, som ligger for sig selv, og den gammeldags isbar, plejer at være et populært valg blandt de mindste feriegæster. Så jo, her er bestemt lidt for enhver smag. Stor som lille...

Og så skal det da også lige nævnes, at Royal Heights Resort har en gigantisk bryllupssal, som passende kunne have været taget ud af filmen ’My big fat greek wedding’ – så hvis du skulle være heldig at høre tallerkener, der knuses i massevis, så er det sikkert bare blot en bryllupsfest, der ønsker brud og gom held og lykke. Ganske snedigt planlagt ligger bryllupssalen indendørs, så glædesudbrud og knuste tallerkener ikke er til for voldsom gene for de øvrige gæster, der bor her. 

Det gamle Grækenland el. charme langs kysten?

Royal Heights Resort ligger i området Pezoula nær den gamle by Malia, som er et lille, autentisk græsk paradis med en gammel charmerende bydel, som helt sikkert er et ’must see’ under ferien. 

Her bliver du bragt tilbage i tiden og får en fornemmelse af, hvad det gamle Grækenland og det kretensiske hverdagsliv handler om. Her kan du gå en tur i de smalle gader, hvor husene prydes af den allestedsnærværende bougainvillea og møde de lokale, som hver især har deres ynglingsrestaurant blandt de kretensiske, familieejede tavernaer, der serverer hjemmelavede, kulinariske herligheder akkompagneret af levende, græsk musik.

Som tiden er gået, er Malia vokset, og hovedvejen synes nærmest at opdele byen i to med hver sin charme: det gamle Malia, hvor du finder fred, ro og autentisk byliv, og den nyere del ned mod kystlinjen, som er en mere moderne ferieby, der byder på alt det, som en ferieby skal have af restauranter, butikker, strand caféer og natteliv. 

Kyststrækningen byder på adskillige små strande, og igen kan du vælge om det skal være en stille strand, eller om du foretrækker en strækning, hvor der er masser af strandcaféer og vandsportsaktiviteter. Alt dette resulterer i endnu et stort plus for Royal Heights Resort, idet du bor tæt på det meste og selv kan vælge, hvor lidt eller meget liv, du er interesseret i at have omkring dig på din ferie. 

Derfor skal du vælge Royal Heights Resort

  • Her er højt til loftet og god plads til store som små
  • Rolig beliggenhed med skøn udsigt over Det Ægæiske Hav
  • Korte afstande med lejebil til lokal byliv og adskillige strand
  • Relativt stort SPA-område og fitness-faciliteter
  • Alle værelser, suiter og villaer har hel eller delvis havudsigt
  • Her kan du f.eks. vælge at bo i egen villa med privat pool
  • Du kan nemt parkere din lejebil på parkeringspladsen (gratis)

Godt at vide om Royal Heights Resort

Med sin charmerende beliggenhed på en lille bjergskråning, er der en del niveauforskelle på Royal Heights Resort og i området omkring hotellet. Fordelen er naturligvis den spektakulære udsigt. 

Der er ca. 1,5 km til Malia by og ca. 3 km til Malia-stranden. Turen kan godt tages til fods, hvis du trænger til at røre benene og ikke har noget imod et kuperet terræn. Vær dog opmærksom på at at vejen er forholdsvis stejl, og om aftenen kan der være langt mellem gadebelysningen. 

Alternativt er det en rigtig god idé med en lejebil, som du enten kan bestille hjemmefra eller gennem hotellet, og så er det naturligvis også muligt at benytte taxi, som receptionen gerne er behjælpelig med at arrangere. 

Grundet de mange niveauforskelle vurderer vi at Royal Heights Resort desværre ikke er velegnet for gangbesværede. 

Er du interesseret I at spille golf, så ligger Crete Golf Club i Hersonissos ca. 20 km fra Royal Heights Resort. Receptionen er behjælpelig med bestilling og yderligere informationer. 

Læs mere om Royal Heights Resort Villas & SPA

Officiel kategori

Hideaways' kategori

8,0 Vores gæsters
bedømmelse
495 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste by, Mallia – ca. 1,5 km
  • Supermarked – ca. 1,5 km
  • Lokalt busstoppested – ca. 1,5 km
  • Nærmeste strand – ca. 3 km
  • Nærmeste større by, Hersonissos – ca. 14 km
  • Heraklion by og lufthavn – ca. 36 km
  • Knossos-paladset – ca. 40 km
  • Rethymnons historiske bykerne – ca. 113 km
  • Chanias gamle bydel – ca. 177 km
  • Chania lufthavn – ca. 181 km
  • Samaria-kløften – ca. 212 km

 

Værelser

De 30 værelser og suiter (ca. 35 m2 og 50 m2 med plads til i alt 4 personer) ligger fordelt i flere separate huse, der hver har enten en eller to etager. Villaerne ligger for sig selv med adgang til privat  pool-område og en lille have. Det bliver svært at vælge, for både værelserne, suiterne og villaerne har noget unikt at tilbyde - dog vil jeg sige, at villaerne egner sig godt til familier og vennepar, der rejser sammen.

De komfortable og rummelige værelser, suiter og villaer er indrettet i lyse farver med klassisk, moderne stil og med sans for detaljerne. Her er brugt kvalitetstekstiler og med moderne brugskunst gør det indretningen til en kombination af høj kvalitet i afslappende omgivelser. Alle værelser har dobbeltseng eller to adskilte senge (opredninger enten på sovesofa eller separate senge), badeværelse med bruseniche eller badekar samt balkon eller terrasse. 

Bemærk at nogle faciliteter så som safetyboks og roomservice er mod betaling på stedet.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Royal Heights Resort Villas & SPA:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Elevator
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Indendørs swimmingpool

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Pezoula Malia Crete
70007 Malia

Koordinater

Latitude: 35.2739
Longitude: 25.4614

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.