Rejser til Samonas

Samonas er en lille landsby i Apokoronas-regionen kun 26 km sydøst for Chania. På turen op til landsbyen, der blot består af en håndfuld huse i omkring 400 meters højde over havet, vil du passere gennem nogle af de mest autentiske landsbyer på Kreta.

Landsbyen er i sig selv et godt billede på Kretas historiske hjerte, ikke kun af udseende, men også fordi du her kan opleve den unikke atmosfære og varme imødekommenhed, der kendetegner en uspoleret kretensisk bjerglandsby.

Samonas har således i høj grad formået at bevare sin oprindelige karakter, og er stadig meget lille og fredelig med kun få indbyggere. Byen er dog i nyere tid også blevet kendt som et godt udgangspunkt for vandreture med stier, der fører til andre attraktive bjerglandsbyer.

I landsbyen lever man traditionelt af opdræt og olivendyrkning. Nu til dags ligger der dog også et lille hotel, Samonas Inn, bestående af en samling yderst charmerende, rustikke stenhuse hver med et soveværelse, en stue med fuldt udstyret køkken og spiseplads. Disse stenhuse med fine stier imellem udgør nærmest deres egen lille landsby, hvor den runde pool er det fristende centrum.

Oplevelser og seværdigheder

Vil du udforske de mange seværdigheder og strande på det vestlige Kreta, kan det anbefales at leje en bil, når du holder ferie i Samonas. I nærområdet finder du en imponerende hule med stalaktitter og aflejringer, hvoraf en del er åbent for offentligheden. Fra Samonas bør du også gå en tur op for at se de det gamle olientræ, der ifølge en informationstavle hører til blandt de ældste på øen.  

Har du lejet en bil, er det også nemt at besøge nogle af de mange andre idylliske landsbyer i regionen, der hver især har sine egne traditioner og kulturarv. Får du lyst til en dukkert i det klare Middelhav, er Blå-Flag-strandene ved Kalyves, Almyrida og Kyani Akti også inden for ganske overkommelig køreafstand.

Udvalget af spisesteder i selve Samonas er beskedent, men på dine ture rundt i området, hvad enten du kører i bil eller tager på vandreture, vil du dog næsten uundgåligt støde på kaffebarer og hyggelige tavernaer, hvor du kan få tanket ny energi og dykke ned i det lokale køkkens herligheder. Det er ikke usædvanligt, at man bliver budt på et glas raki af de lokale. Det er en unik chance for at lære mere om det ægte Kreta. 

Hvis du bevæger dig til kystbyerne er der generelt et større udvalg af spisesteder. Ligeledes kan en udflugt til hovedbyen Chania varmt anbefales. Ikke blot på grund af det store udvalg af butikker og restauranter, der findes her, men også for at opleve en af Kretas største og mest interessante byer. Du bør som minimum opleve den stemningsfulde, venetianske havn i Chania, hvor der er rig mulighed for at nyde græske specialiteter.

>> Læs mere om billige rejser til Kreta
>> Book en luksusferie i Grækenland

Læs mere om Samonas

Rejsemål i Kreta

Find rejsen til Kreta her

Populært på Kreta

Sunrise Suites
Grækenland, Kreta, Kalives
  • Nærmeste lufthavn: 29 km
  • Nærmeste strand: ca. 350 m
  • Pool
Castello Boutique Resort & SPA
Grækenland, Kreta, Sissi
  • Nærmeste lufthavn: 41 km
  • Nærmeste strand: ca. 400 m
  • Pool
Elounda Krini Hotel
Grækenland, Kreta, Elounda
  • Nærmeste lufthavn: 66 km
  • Nærmeste strand: ca. 500 m
  • Pool

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller