The Dalabelos Estate

Officiel kategori

Vores vurdering

9,8
Fabelagtigt
54 anmeldelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

Jeg mister ganske enkelt mælet lidt (og det er ikke så tit, det sker), da vi ankommer til Dalabelos Estate! Findes det her virkelig på Kreta? Mine forestillinger om økoturisme med moderne bekvemmeligheder bliver til fulde mødt og også overgået. Her er luft under vingerne, en fantastisk udsigt, et fredfyldt landskab, og rå rustikke byggematerialer, som falder helt naturligt ind i de lokale omgivelser, står smukt i kontrast til krukkerne med farverige blomster. Her får du WOW-faktor på bedste vis, hvis du spørger mig. 

Jeg bliver budt velkommen af Giorgos, der kommer gående nede fra haven. En spøjs type tænker jeg - med langt hår og med arbejdstøjet på, lidt tilbageholdende, men med et lunt glimt i øjet. Han er ikke helt som andre hoteldirektører, og jeg elsker, når nogle skiller sig ud og går til højre, hvor andre går til venste. Vi skal begge lige se hinanden an, og inden vi går på rundvisning, vil Giorgos godt lige høre lidt mere om, hvad Hideaways er for en størrelse. Her er familien nemlig ikke interesseret i store rejsebureauer, der kommer med en masse gæster i en stor bus. Her ligges der vægt på, at de gæster, der vælger Dalabelos, får præcis, hvad de ønsker sig. Jeg kan dog hurtigt berolige ham og fortælle, at det, vi søger hos Hideaways, er unikke gemmesteder med sjæl og karakter. At vi altid beskriver den oprigtige følelse og oplevelse af de steder, vi besøger, og at det kun er steder, vi selv ønsker at vende tilbage til, der slipper igennem nåleøjet… Med et lidt større smil i det vejrbidte ansigt ligger han armen om skulderen på mig og siger ”Jamen, så har du jo fundet det helt rigtige sted...” 

En ildsjæl med passion for sit ophav og sine gæster

Mens vi går rundt mellem de rustikke stenhuse, fortæller Giorgos helhjertet om sin passion. Han har et oprigtigt ønske om at formidle sin familie og landsbys kultur til sine gæster. ”Mit mål er jo ganske enkelt at have glade gæster i smukke, lokale omgivelser”, siger han. Og der er ingen tvivl om, at der er kælet for lokalkoloritten samt tænkt økoturisme ned i den mindste detalje… 

Bygningerne er navngivet efter lokale islæt, og lokale kunstnere og keramikere har i samråd med Giorgos fået lov at sætte deres præg på indretningen af de 10 charmerende studio- og 1-værelses lejligheder. Alt vidner om, at her er der med omhu og behørig respekt tænkt på såvel naturens som gæsternes forgodtbefindende. Jeg får lidt fornemmelsen af at stå i den skønneste, lille bjerghytte med grove stenvægge i kombination med skønne farverige detaljer og landlig hygge, og jeg kan nemt forestille mig ilden knitre i den lille pejs. 

Her er et flot lysindfald, da der er tænkt grundigt over åbninger, naturligt lys og ventilation. Desuden nyder alle lejligheder godt af udsigten ud over olivenlunden og havet, der ligger og glimter derude i horisonten et par kilometer væk. Selvom du har et lille the-køkken med kogeplader og muligheden for at lave mad af de bedste råvarer selv, så er det nok ikke utænkeligt, at du lader dig friste til at besøge restauranten, fordi:

Her kan du nyde smagen af det landlige, græske køkken

Den åbne, fælles terrasse er det naturlige samlingspunkt på Dalabelos, og her finder du den hyggelige restaurant. Jeg får lidt fornemmelsen af at være med til familiens havefest… Ved træbordene under vinrankerne kan du nyde udsigten ud over landskabet og glæde dig til de lækkerier, der skabes i køkkenet fra farmens egen produktion, og der er helt sikkert mulighed for at lokke et par lokale opskrifter ud af Giorgos. Der arrangeres løbende madlavningsaftener, når der er interesse for det, og du er selv med til at plukke grøntsager og urter fra haven til din egen ret. 

Det er også her, du kan nyde din tilkøbte morgenmad med blandt andet friskbagt brød og hjemmelavede lækkerier som marmelade, ost og sirup samt friske æg fra hønsegården. Vil du hellere lave din egen morgenmad i lejligheden, kan du naturligvis gøre det. Der ligger et supermarked ca. 1 km herfra, og friske råvarer til lejligheden finder du praktisk talt lige udenfor døren. Én gang om ugen inviterer Giorgos alle til at komme og lære at bage brød på traditionel vis, så er der lidt ekstra lækkert til din morgenmad. 

Jens Hansen har en bondegård...

På Dalabelos-farmen er der alt, hvad du kan ønske dig af friske lækkerier. Den store olivenlund består af 900 træer, vinmarkerne synes at strække sig uendeligt, og frugttræer i alskens varianter byder på appelsin, citron, figen, morbær, granatæble, mandel, valnød og hertil kommer adskillige krydderurter. Små køkkenhaver med grøntsager ligger spredt ud på forskellige niveauer og samlet giver hele herligheden en omfattende biodiversitet, der året rundt forsyner husets restaurant med friske råvarer. 

Og som på ethvert agriturismo hører der sig naturligvis også dyr til. Et stort antal af fjerkræ, ænder, kalkuner og påfugle strejfer kaglende rundt. Kaniner, et par geder, et gammelt æsel der bræger lidt i ny og næ, en ung hest og en lille hund fuldender billedet af landlig idyl. Dyrene får dog lov til at opholde sig lidt væk fra husene, så den medfølgende naturlige duft af dyreliv ikke spolerer harmonien, når du sidder på din balkon. 

Som gæst kan du frit gå omkring på farmen og selv samle grøntsager i haven, plukke friske frugter fra træerne eller i urtehaven, og har du lyst, er der mulighed for også at tage del i de daglige gøremål såsom at  malke en ged, fodre kaniner og fjerkræ, indsamle æg i hønsegården osv… Og naturligvis kan du også blot observere blomster, fugle og dyr - 'nyde uden at yde' og bare sidde i skyggen af et træ og læse en god bog, dyrke yoga i haven eller bare dagdrømme i de smukke omgivelser…  

Dét kalder jeg en pool med udsigt!

Endnu en wow-faktor! Dét må være det, der kaldes en ”infinity-pool”. Med en mageløs udsigt højt over olivenlunden ud til havet som (med lidt god vilje) synes at ligge lige ud for næsetippen. Pool-baren er åben til den lille sult eller tørst, og jeg kan varmt anbefale dig at tage en god lydbog med, for du vil nok ikke kunne fjerne blikket fra udsigten! Personligt drømmer jeg i hvert fald om en dag at komme tilbage til Dalabelos, hvor jeg efter en god, lang gåtur i bjergene bare skal ligge her på solsengen med en kølig drink i hånden og nyde solnedgangen, der farver horisonten orange. Man har jo lov at drømme, ikke? 

Bagved poolen ligger den lille scene, hvor der arrangeres stemningsfulde aftener og fremførelse af lokal musik på traditionelle instrumenter. Giorgos fortæller, at han selv spiller en del af instrumenterne, så måske du kan lokke ham til at give et nummer? Det er jeg nu ret sikker på, at du godt kan: )

Her er masser af aktiviteter for dem der har lyst

På Dalabelos Estate har du de perfekte rammer for virkelig at få den autentiske agriturismo-fornemmelse af de lokale traditioner ved selv at ”stikke fingeren i mulden”. Hjælp f.eks. med at indsamle oliven, tag del i vinhøsten, bag dit eget brød, deltag i madlavningskurser eller få undervisning i det keramiske håndværk. 

Er du mere til fysisk aktivitet, har du mulighed for at låne en mountainbike eller spænde vandrestøvlerne på og drage ud i landskabet. Giorgos har lavet et kort med forslag til flere forskellige ruter i området og i forskellige sværhedsgrader. Du kan vandre til kysten, gå gennem kløfter og huler til klostre og arkæologiske udgravninger eller blot gennem de maleriske landsbyer i området. Der ligger også et lille museum, som åbnede i juni 2016, her får du et fint indblik i områdets historie. 

Godt at vide om Dalabelos Estate

Receptionen har åben fra kl. 08:00-23:00. Ankommer du udenfor dette tidspunkt anbefaler jeg at du kontakter enten Hideaways eller hotellet. Restauranten er åben til frokost og aften fra maj til november. Resten af året serveres der kun morgenmad. 

Du kan flyve til Heraklion (55 km) eller Chania (80 km), og det er en god idé at kigge efter morgen- eller formiddagsfly, når du kører til Dalabelos. De små bjergveje er ikke oplyste om aftenen, så det kan give en lille omvej eller to at finde vej i mørket, første gang du skal hertil. Omvendt vil jeg helt klart anbefale dig at have en lejebil til rådighed, da Dalabelos er et vaskeægte countryside-gemmested, og du vil kunne bruge den til udflugter og til at køre ud i det blå under din ferie. Ankommer du med lejebil, er det en god idé at notere telefonnummeret til Dalabelos, hvis du får brug for at ringe og spørge om vej (+30 2834022155 eller +30 2834022515).

Derfor skal du vælge The Dalabelos Estate

  • Nærmeste lufthavn: 65 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Nærmeste mindre by, Perama – ca. 4,5 km
  • Supermarked – ca. 1 km
  • Lokalt busstoppested – ca. 4 km
  • Nærmeste strand Geropotamos (småstensstrand) – ca. 6 km
  • Knossos-paladset – ca. 26 km
  • Rethymnons historiske bykerne – ca. 24 km
  • Chanias gamle bydel – ca. 87 km
  • Chania lufthavn – ca. 90 km
  • Samaria-kløften – ca. 122 km
  • Heraklion by og lufthavn – ca. 65 km

De i alt 10 lejligheder fordeler sig på hhv. studiolejligheder og 1-værelses lejligheder på ca. 25 m2 i charmerende, rustik stil med plads til 2-3 personer. Der findes også lejligheder med en forbindende dør imellem, som er perfekt til f.eks. en familie. 

Stilen er overalt landlig som på et rigtigt agriturismo med hyggelige detaljer. Det lille the køkken har 2 kogeplader, ovn og køleskab samt det mest nødvendige køkkenudstyr. Badeværelse med fine, keramiske detaljer i brusenichen.

Herudover finder du faciliteter som:

  • Balkon eller terrasse
  • Pejs
  • Aircondition
  • TV
  • Internet
  • Hårtørrer
  • Thermoruder
     
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på The Dalabelos Estate. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar
  • Mulighed for privat pool
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Angeliana Geropotamou
740 52 Aggeliana

Koordinater

Latitude: 35.3889
Longitude: 24.6775

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Grækenland, De Græske Øer, Kreta, Malia
9,5
Fabelagtigt
286 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 32 km
  • Nærmeste strand: ca. 1.5 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Grækenland, De Græske Øer, Kreta, Kapsaliana
9,8
Fabelagtigt
218 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 80 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Grækenland, De Græske Øer, Kreta, Agia Pelagia
9,7
Fabelagtigt
460 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 28 km
  • Nærmeste strand: ca. 2.4 km
  • Pool (evt. sæsonåben)