Vingårdsferie på Kreta

Kreta er for mange danskere ensbetydende med sol og sommer, men vidste du også at Kreta har en tusindårig tradition for vindyrkning? En vingårdsferie på Kreta er en mulighed for at besøge nogle af Europas mest traditionelle vingårde og opleve vinens vej fra drue til flaske.

Fund fra den minoiske kultur har vist, at vindyrkning på Kreta går mere end 4.000 år tilbage. Verdens ældste vinpresse (3.500 år) er for eksempel fundet i Vathypetro, og arkæologer har ligeledes fundet adskillige amforaer og omfattende vinkældre. Derudover viser mange minoiske vægmalerier vinens betydning for oldtidens liv på den græske ø.

Med en så lang forhistorie er det naturligt at dyrkningen og nydelsen af vin også nu til dags har stor betydning i hverdagen for den lokale befolkning på Kreta. Omkring 20 procent af alt græsk vin kommer således fra Kretas vinmarker, og selvom vinproduktionen på øen indtil for få årtier oftest foregik i de enkelte hjem og små kooperativer, har Kreta i dag adskillige anerkendte vingårde, som de senere år har satset meget på at udvikle kvaliteten af vinproduktionen.

Udviklingen og forbedringen af vinproduktionen på Kreta i de senere år er i høj grad sket i takt med øens stigende popularitet som feriemål for rejsende fra hele Europa, som efterspørger gode vine i ferien. Med adskillige vingårde som har åbnet deres døre for besøgende med udstillinger og vinsmagninger, er har Kreta i dag en endnu bredere palet af tilbud til vinentusiaster.

Vil du på vingårdsferie på Kreta, er det en ferie med base på et af vores Hideaways et perfekt valg. Find flere oplysninger om vores  rejser til Kreta

Du kan finde flere informationer om vindyrkning på Kreta på hjemmesiden Wines of Crete

>> Læs mere om vingård

Læs mere

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller

Filtrér