Rejser til Messinia

Messinia er en provins på Peloponnes halvøen, som endnu er lidt overset og befriende uturistet, hvilket giver dig chancen for at opleve det ægte Grækenland. Her omkring to timers kørsel fra Athen venter der dig desuden her et landets smukkeste landskaber med høje bjerge og ikke mindst en fantastisk kystlinje med utallige badevige ved det turkisblå hav. Lægger du dertil provinsens talrige spændende bjerglandsbyer, oldtidsruiner og venetianske borge, har du ideelle betingelser for en både afslappende og oplevelsesrig ferie. 

Velkommen til Messinia med Hideaways, vi er specialister i rejser til Grækenland hvor du bor på håndplukkede hoteller på din rejser.

Lækre strande og lokal stemning i Kalamata

Den største by i provinsen er Kalamata, som har knap 58.000 indbyggere. Byen har provinsens største havn, som samtidig er den sydligst beliggende på det græske fastland. Herfra er blandt andet færgeforbindelse til Chania på Kreta, og havnen får ofte besøg af krydstogtskibe. Som så mange andre steder på halvøen er der gode badestrande lige omkring byen, men det er dog også værd at bruge tid på at udforske den gamle bydel, Palia Poli, som ligger for foden af en borg fra det 13. århundrede. Læg også vejen forbi Kalograion-klosteret fra det 12. århundrede, der er kendt for silkevævning. Hovedbyen, der ligesom resten af Messinia ikke føles for turistet og stadig har masser af lokal kolorit, er også et godt udgangspunkt for udflugter til resten af Messinia. Der er for eksempel berømte venetianske borge inden for en times kørsel som for eksempel Methoni, der ligger på et forbjerg helt ud til vandet og er et af de største af sin slags omkring middelhavet.

Udover historisk sightseeing i Kalamata og resten af provinsen er det naturligvis især kysten, som tiltrækker de fleste ferierejsendes opmærksomhed på en rejse til Messinia. Ude på vestkysten lokker for eksempel den halvmåneformede Voidokilia-strand, som flere gange er kåret til en af landets bedste badestrande og meget familievenlig med sit rolige, lave vand. Til trods for at den ligger en smule afsides uden ret mange faciliteter, er den med rette yderst populær. Foretrækker du mere fredelige strande, er det ikke svært at finde mange andre dejlige badestrande langs resten af Messinia-provinsens kystlinje. 

Grækenlands største olivenlunde

På din tur ned mod kysten vil du måske bemærke de udbredte olivenlunde. Messinia er således kendt sin gode olivenolie og friske oliven. Begge dele vil du få rig lejlighed til at stifte bekendtskab med, når du sætter dig til bord til frokost eller om aftenen på en af de mange hyggelige restauranter. Det kan blandt meget andet varmt anbefales at prøve en af de lokale favoritter: pølse med appelsinskal eller kagianas, røræg med tomat. Er du bare småsulten, kan du eventuelt blot sigte efter en lille taverna, hvor de serverer et udvalg af traditionelle meze. Bestiller du nok af disse småretter, kan det sagtens udgøre et måltid. Udnyt også at vingårdene i Messinia laver nogle af Grækenlands bedste vine. 

Selvom Messinia længe var et overset rejsemål sammenlignet med Athen og de græske øer, er her nu efterhånden et godt udvalg af hoteller. Her er således både familievenlige resorts tæt ved stranden og mere tilbagetrukne hideaways, der er perfekte til afslappet, romantisk parferie. Her er desuden fine golfbaner og masser af muligheder for forskellige former for vandsport, hvis pulsen skal lidt mere op.

Find vej til Messinia 

I sommersæsonen er der forbindelser fra en række europæiske lufthavne til Kalamata Lufthavn og Araxos Lufthavn (Patras). Kan du ikke finde en passende afgang dertil, er det dog også muligt at flyve til Athen. Du kan køre fra den græske hovedstad til Kalamata på omkring 3 timer i bil ad en rute, som blandt andet bringer dig forbi vingårdene i Korinthia-regionen og gennem den bjergrige Arkadia-region. 

Læs mere om Messinia

Rejsemål i Grækenland

Find rejsen til Grækenland her

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller

Filtrér