Maria kommer fra den lille ø, Amorgos, og kom selv til Mykonos for mere end 30 år siden. Her mødte hun sin hjertenskær, og naturligvis har hun været her lige siden. Kamari på græsk betyder noget i stil med ”at være stolt af” – og Maria viser stolt gæstebogen frem som bugner af rosende ord fra glade stamgæster, der vender tilbage til Kamari Hotel år efter år.   

Marie Kaalund Winther
Besøgt af
Marie Kaalund Winther

Kamari hotel er et klassisk hotel, lidt et ’halløj på badehotellet’-agtigt, med delfinfigurer, der hopper på kakkel-væggen i receptionen sammen, der sammen med de lokale malerier på væggene i gangene mellem værelserne giver et uformelt look. Her er lagt vægt på hjemlig hygge, og Maria har selv designet værelserne, da flere værelser for nyligt er blevet renoveret. De er sådan lidt i stil og charme med ”svensk sommerhus”-stemning, der møder græske traditioner med bastante, lyse træmøbler, hertil god skabsplads, hjemmesyede gardiner og fine sengetæpper. Præcis som vor mor ville have indrettet det: )

Der er ikke en finger at sætte på rengøringen, hvor de lyse flisegulve skinner om kap med solen, der sniger sig ind gennem vinduerne. Hotellets stil ligger måske ikke lige op ad den moderne og chik’e bohemestil, som ellers kendetegner Mykonos. Til gengæld er det dejligt tæt på græsk, hjemlig hygge. Her føler jeg mig straks hjemme og kan sagtens se mig selv komme tilbage på en hyggelig ferie, hvor den uprætentiøse stemning giver Kamari Hotel kant og karakter. 

”Dansk er dejligt”

Da jeg fortæller, at jeg er dansk, så kommer der pludselig et stort smil til syne bag receptionen. Det er Marias mand, der udover lange ører også har det mest fantastiske gavtyv-smil. Det betyder ikke så meget, at jeg ikke taler græsk, og han ikke snakker engelsk. ”Danish” – det forstår han med det samme. Kamari Hotel har haft mange danske gæster gennem årene, og jeg har lovet at fortælle, at familien glæder sig rigtig meget til igen at modtage danske gæster og ikke mindst fra Hideaways. 

En god bog i afslapningens tegn ved pool el. strand

Det dejlige pool-område er oplagt til at nyde en dasedag med en god bog. De bløde madrasser på solsengene kan nu nok også godt resultere i en skøn middagslur i parasollens skygge. Og skulle den lille sult melde sig, så serverer poolbaren snack og lidt let til frokost, og jeg lader mig fortælle, at bartenderen især er kendt for sine mojito-drinks. 

Den lille hyggelige strand, Platis Gialos, ligger kun små 350 m fra Kamari Hotel. Her kan du leje solsenge og parasol. Et lille tip: Jeg spiste rigtig god frokost på Restaurant Avli og fik så solseng og parasol gratis. 

Derfor skal du vælge Kamari Hotel

  • Her er så dejligt uformelt og afslappet – Maria er en ener
  • Pæne, enkle værelser alle m. balkon eller terrasse
  • Dejligt pool-område med indbydende solsenge og parasoller
  • Tæt på stranden – og det skal du glæde dig til: )
  • Lokalbussen har stoppested lige foran hotellet
  • … dermed kan du nemt tage ud på oplevelser
  • Et prisbilligt alternativt i forhold til andre Mykonos-hoteller
  • Mulighed for at deltage i græsk aften med Maria og hendes famlie

Godt at vide om Kamari Hotel 

Kamari Hotel er velegnet til såvel par som familier, og derfor vil du finde et miks af gæster på hotellet hele sæsonen, da det også er et af øens mere prisvenlige hoteller. 

Receptionen er døgnåben, og derfor kan du ankomme når som helst på dagen – og ankommer du tidligt, så vil der være mulighed for bagageopbevaring, indtil du kan checke ind. Ankommer du sent om aftenen, så vil jeg anbefale dig at give hotellet eller Hideaways besked på forhånd, så vi kan informere receptionen.

Du har mulighed for at spise morgenmad på Kamari Hotel, og her vil være nogle enkelte hjemmelavede eller lokale smagsprøver, men vær opmærksom på, at buffeten er continental – og altså med et lille udvalg af koldt og varmt.

Du har mulighed for at leje et håndklæde til stranden, og det er der mange gæster, der benytter sig af, så de kan bruge pladsen i kufferten til noget mere spændende. Betaling sker direkte til Kamari Hotel, og uden at vide det nøjagtigt, så vil jeg tro, at prisen ligger på ca. EUR 10 pr. uge.

Det er herligt at vide, at du kan slukke tørsten til sent ud på aftenen, og selvom Kamari Hotel betragtes som et roligt hotel – både hvad angår gæster og beliggenhed, så kan det nok ikke undgås, at du kan høre, at baren holder åbent til kl. 02.00 i højsæsonen. 

Kamari er officielt et 2-stjernet hotel, men ud fra min vurdering kunne det nu sagtens have 3 fine af slagsen. Dog er her en facilitet, som måske vil mangle for nogle – elevator. Derfor skal du være opmærksom på, at vi ikke anbefaler Kamari Hotel til gangbesværede og småbørnsfamilier, der her er flere niveauforskelle.

Læs mere om Kamari Hotel

Officiel kategori

Hideaways' kategori

8,0 Vores gæsters
bedømmelse
483 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste minimarked – ca. 350 m
  • Mykonos gamle havn – ca. 4 km
  • Mykonos berømte vindmøller – ca. 4 km 
  • Mykonos gamle bydel – ca. 4 km
  • Arkæologisk Museum – ca. 4,5 km
  • Platos Gialos-stranden (småstensstrand) – ca. 650 m
  • Ornos-stranden (småstensstrand) - ca. 2,5 km
  • Psarrou-stranden (småstensstrand) – ca. 900 m
  • Super Paradise Beach (småstensstrand) – ca. 6 km
  • Mykonos lufthavn – ca. 5 km
  • Mykonos nye havn – ca. 6,5 km
  • Arkæologiske ruiner på øen Delos – 30 min. m. båd fra den gamle havn

Værelser

Her er i alt 64 værelser fordelt på 2 etager. Du kan vælge mellem forskellige værelseskategorier. Opredning kan være på sovesofa eller i ekstraseng.

Faciliteter på værelserne:

  • Balkon el. terrasse (str. kan variere)
  • Udsigt til enten have, pool el. hav
  • Dobbeltseng el. to adskilte madrasser
  • Badeværelse m. badekar el. bruseniche
  • Hårtørrer
  • Minikøleskab (herligt til kolde drikke)
  • TV og WiFi
  • Safetyboks
  • Loftvifte og aircondition
  • Håndklæder til poolen
  • Daglig rengøring
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Kamari Hotel:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Platis Gialos
84600 Mykonos

Koordinater

Latitude: 37.4163
Longitude: 25.3403

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Pilot's Villas Luxury Suites
Grækenland, Kreta, Koutouloufari – Hersonissos
  • Nærmeste lufthavn: 24 km
  • Nærmeste strand: ca. 1.5 km
  • Pool
Marni Village
Grækenland, Kreta
  • Nærmeste lufthavn: 26 km
  • Nærmeste strand: ca. 1.5 km
  • Pool
Bali Star Boutique Resort
Grækenland, Kreta
  • Nærmeste lufthavn: 53 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi