Rejser til Peloponnes

Den peloponnesiske halvø i det sydlige Grækenland har et landskab præget af forbløffende bjergkæder, dramatiske kystlinjer og måske noget af den rigeste historie i landet. Byerne Sparta, Tripoli og Korinth ligger alle på halvøen og giver derfor rig mulighed for at gøre brug af alle Middelhavets fornøjelser.

Den peloponnesiske historie er en af de mere legendariske. Halvøen har været hjem for både spartanerne og det antikke bjerg Olympen, hvor de Olympiske Lege begyndte. Regionen er fuld af imponerende antikke ruiner, der ligger gemt i skove, ved floder og i bjerge, og samtidig er man aldrig langt fra den nærmeste sandstrand!

Udforsk eller slap af – valget er dit. Hvis du vil rejse til Peloponnes, så kan du læse videre nedenfor og lære om de mange skønne destinationer på halvøen.

>> Læs også om storbyferie i Athen her

Rejsemål i Peloponnes

  • Nafplio
    10 hoteller
    Havnebyen Nafplio, som ligger på Peloponnes-halvøen et par timers kørsel fra Athen, regnes med rette for en af de smukkeste på det græske fastland. En gåtur rundt i byens smalle, brostensbelagte gader er som en rejse til fortiden.
  • Gytheio
    7 hoteller
    Gytheio er en smuk lille kystby på den sydlige del af Peloponnes. Fra havnepromenaden, hvor hyggelige taverner ligger på stribe, breder de pastelfarvede huse sig op ad en bakkeskråning. Selvom den ligger på fastlandet, er der næsten en ø-stemning ... over byen. Læs mere
  • Loutra Kyllinis
    4 hoteller
    Loutra Kyllinis ligger på den vestligste spids af Peloponnes, halvøen der udgør den sydlige del af det græske fastland. I dag er hovedattraktionen den kilometerlange badestrand, men helt siden oldtiden har Loutra Kyllinis også været kendt for varme kilder.
  • Porto Heli
    4 hoteller
    Porto Heli som ligger på den østlige side af Peloponnes, er en lille kystby ved en smuk bugt med en populær havn. De smukke strande med deres lave, krystalklare vand er uimodståelige og populære, men alligevel er atmosfæren behagelige afslappet.
  • Kalamata
    3 hoteller
    Havnebyen Kalamata ligger smukt ved det azurblå hav for foden af bjergene på den sydlige del af Peloponnes. Her kan du og familien slappe af på den kilometerlange strand, hvor der er god plads og mange aktivitetsmuligheder, hvis I ikke blot vil slikke sol.
  • Monemvasia
    2 hoteller
    Middelalderbyen Monemvasia er utrolig stemningsfuld med sine snørklede gader, der snor sig mellem venetianske huse og torvepladser med flotte udsigter over havet. Denne lille by har fået nyt liv som rejsemål og summer af liv på de hyggelige restauranter.

Populære hoteller i Peloponnes

Grækenland, Peloponnes, Akti Idras
8,5
Meget godt
805 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 203 km
  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Grækenland, Peloponnes, Gytheio
8,9
Meget godt
185 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 145 km
  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Grækenland, Peloponnes, Loutra Kyllinis
9,3
Fabelagtigt
453 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 155 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Information og fakta

Jeg har her samlet en række informationer og fakta for dig som skal rejse på ferie til Peloponnes i Grækenland. Vil du have mere inspiration til din rejse, så kig forbi vores blog hvor du finder rejseguider med emner som f.eks. Vejr og klima, historie og kultur, maden og om udvalgte seværdigheder og oplevelser.

Seværdigheder

Mellem antikkens historie og de smukke naturomgivelser, er der meget at se og gøre på en ferie til Peloponnes. Tag på en tur til Asklepieion-templet eller amfiteateret og få en fornemmelse af destinationens kulturarv. Tag til det smukke sted Polylimnia, hvor der er vandfald og naturlige små bassiner, man kan svømme i. Tag på en dagstur til Kalamatas travle marina, hvor de har markeder og caféer, samt et arkæologisk museum og masser af lokale kirker man kan udforske. Om aftenen er der liveforestillinger i Kalamatas imponerende amfiteater, og der er barer og restauranter, som har udendørs terrasser hvor man kan sidde og slappe af.

Hvis man har lyst til at besøge bjergkæden Taygetos, så kommer man til at gå langs nogle smukke kløfter og opdage små fine landsbyer. Der er masser af utrolige ting man kan lave på halvøen. Nede på sydsiden ligger Glyfada Beach, hvor man kan opleve det forulykkede skib Dimitrios. Er man mere til ting under vandet, så kan man svømme til den undersøiske by Pavlopetri, eller hvis man foretrækker eventyr væk fra vand, så kan man tage op til byen Mystras, som har masser af historie man kan høre om. Endelig så kan man besøge vådområderne i Gialova og udforske dyrelivet.

Strande på Peloponnes

Peloponnes er omringet af strande med klart blåt vand og blødt sand. Den lille ø Elafonisos har noget af den pæneste kystlinje i området med beskyttede bugter overalt. Derudover findes der også nogle skønne strande i Tolo, Mavrovouni og Pylos. Tolo er den mest turistvenlige strand, og er derfor godt udrustet til at kunne tage sig af de mange internationale gæsters forventninger, men de fleste strande er ret basale, når det kommer til deres faciliteter. Deres charme er i stedet, at de for det meste er uspolerede og naturlige, og derfor har de en meget afslappet atmosfære. Man kan finde et par steder at spise og drikke lige bag ved eller på stranden, men der er flere muligheder i landsbyer lang med kysten, som har barer, restauranter, caféer og butikker. Porto Heli og Ermioni er netop to sådanne kystbyer, hvor man kan bruge hele dagen ved havet og stadig have adgang til alt, hvad man måtte have brug for.

Maden og drikke

Peloponnes mad er ligeså varieret og lokalt produceret, som man ville forvente af et sted, der ligger i midten af sådanne nogle naturligt skønne steder – fra det grønne landskab på den ene side til det klare blå hav på den anden. Olivenerne og olivenolien er en særlig lokal specialitet, og du burde helt klart tage noget med dig hjem, enten som en gave eller til dit eget køkken. Frugt og grøntsager kan købes alle steder og gror overalt, og den friske fisk er fanget direkte fra havet ved siden af dig. Kålhoveder, tomater, auberginer, gulerødder, meloner, citroner og abrikoser gror alle i en overflod, og man kan finde dem på menuen, uanset hvor man er. Selvfølgelig kan man findes skøn vin i Peloponnes, da vinmarker kun er én måde at bruge den frugtbare jord på. Så når du har fundet din favorit, så sørg for at få masser af den med hjem til dine venner og familie.

Nattelivet

Der er faktisk noget for enhver, når det begynder at blive mørkt, uanset om du vil danse hele natten eller nyde freden. Der findes ikke et overvældende antal af natklubber i det peloponnesiske område, men hvis man tager til Pylos, Katakolon, Killini, Nafplio, Tolo eller Kalamata – eller nogle af de andre feriesteder ved kysten – så kan man danse hele natten sammen med andre feriegæster og de lokale. Vigla har smukke udsigter og flere populære klubber, hvilket gør det til et godt sted til festaber. Men for det meste er regionen et sted, hvor man slapper af om aftenen udenfor barer og restauranter og nyder natteluften. Find en traditionel taverna, prøv den lokale vin, og bliv forbavset over udsigten over havet eller bjergsiderne, mens du slapper af i dette naturlige paradis.

Familieferie

De peloponnesiske strande er hemmeligheden till at få en harmonisk familieferie, fordi børnene vil elske at plaske rundt i det klare havvand og lege i sandet, mens de voksne solbader på stranden, læser eller bare får en lang og afslappende lur i solskinnet. I Peloponnes er der masser af spændende ruiner, deriblandt Niokastro-slottet og det oprindelige olympiske stadion i Olympia, hvor de Olympiske Lege fandt sted. Så der er mange ting man kan kigge på med børnene og samtidig få nogle historiske elementer ind i sin ferie. Hvis du er på besøg om vinteren, så kan en skitur til Mount Helmos være en sjov tur for hele familien. Og uanset hvilken tid på året man kommer, så kan man altid tage på vandretur på stierne gennem det smukke vildnis, blandt andet i bjergene i Arkadien, hvor man kan plukke vilde blomster og være på vagt over for dyrelivet.

Rejser for par

Der er masser af ting par kan lave sammen i Peloponnes, udover at ligge i sandet, for at gøre deres ferie så mindeværdig som muligt. Tag på tur til den klippefyldte ø Monemvasia, hvor man kan gå i de brostensbelagte gader i Kastro og kigge på husene og kirkerne fra det 12. århundrede. Stedet har havudsigt, masser af steder at spise og drikke, og overhovedet ingen biler, og det er derfor et fredfyldt og romantisk sted at besøge. Kitries havn er derimod det perfekte sted til at se solnedgangen med uforstyrrede udsigt til havet og de mange fiskerbåde, der gør det både romantisk og fotogent. Der er mange steder man kan gå tur på sin parferie til Peloponnes, deriblandt en gåtur langs de gamle æselstier kaldet ”kalderimia”. Følg disse stier langs en populær rute fra Sotirianika til Kambos og hold en pause ved den gamle stenbro.

Aktiv ferie

Uanset hvad du foretrækker at gøre for at få et adrenalinrush, så kan du finde en måde at gøre det på i Peloponnes. Korinthkanalen er et af de bedste steder man kan prøve bungeejumping, og man kan hoppe de 80 meter ned til det friske vand – det er perfekt, hvis man har problemer med at vågne ordentligt. Cykelentusiaster vil elske regionen Arkadien og dens stier imellem vinproducenterne. Selv hvis man ikke er stor fan af vin, så er landskabet rigtig smukt, og der er en masse små landsbyer og historiesteder man kan blive betaget af på turen. I stedet for at følge vin-stierne så kunne man følge Neda-kløften gennem Messina regionen. Hele turen tager to dage at gå, og den går gennem det smukke landskab med damme og vandfald. Udforsk en rigtig grotte ved havet, ved at besøge Diros’ bugt i Lakonien. Dette naturvidunder på 10.000 kvadratmeter kan nås både til fods og med båd, og er med garanti en af de mest fascinerende ting, man kommer til at se på sin ferie.

Kultur og historie

Hvis du tager på ferie til Peloponnes, så kan du ikke undgå at opleve den rige kultur, mens du er her, da resterne fra den antikke fortid og stedets historiske betydning kan findes overalt. For at få mest ud af sit besøg, så bør man tage en tur ud til nogle af de smukke ruiner som Epidauros, der tager dig tilbage til antikken med teateret og dets bagtæppe af tæt grøn bevoksning. Det blev opdaget for et århundrede siden, og bliver nu igen brugt til live forestillinger. Landsbyen Kardamili er billedskøn og er god til at mikse nyt med gammelt. Den ligger godt mellem frodige, grønne bakker og det funklende blå hav, og den er så smuk, at man er nødt til at se den for at tro det. Mani-regionen er en berømt region i Peloponnes, der var meget isoleret fra resten af halvøen indtil 1950’erne, så du vil opleve at kulturen stadig er meget autentisk, selvom det kun for nyligt er blevet muligt at rejse dertil. Den antikke by Mykene, der angiveligt har været Agamemnons hjemby, ligger på toppen af en bakke og er meget stemningsmættet med de store porte og stier, der findes gennem det gamle palads. Hvis man vil have en lidt mere rolig dag ude på opdagelse, så kan man besøge den forladte by Mystras, som er et fascinerende sted med dets falmede paladser og små grupper af nonner.

>> Læs hvordan du får en billig pakkerejse til Grækenland
>> Tag på luksusferie i Grækenland og bo på lækre hoteller

Rejser til Grækenland

Læs mere om Grækenland og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Grækenland her