Hotelanmeldelser af Boutique 5 Hotel & SPA

Læs personlige anmeldelser af Boutique 5 Hotel & SPA som ligger på Rhodos. Bedømmelserne er skrevet af gæster, der har rejst med Hideaways. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensurerede, så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Boutique 5 Hotel & SPA. Foruden vurdering af selve hotellet kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

10,0

Fantastisk

Det var godt nok svært at komme udenfor hotellets 4 vægge ! Vi boede "som blommen i et æg" - havde kun naboer til én side, og dermed uspoleret udsigt til vand og land. Maden var suveræn, det kan absolut anbefales at tage en fastsat menu! Personligt er en sådan menu for stor til undertegnede - men så fik vi da bare lov til at dele en. Hvilken service! I det hele taget gjorde personalet alt for at efterkomme vore ønsker, om end der var et par svipsere. For eksempel vidste receptionisten, der skulle vise os til værelset, ikke lige hvor det lå, med det resultat at vi - efter en lang rejse - måtte op og ned af mange trapper før hun endelig fandt det. Der findes absolut ingen information på hotellet om det nærliggende område, eller Rhodos generelt, ej heller blev vi informeret om at en flaske vand samt kaffe og te dagligt var uden beregning - det savnede vi lidt. Vores suite var formidabel med egen pool- og hvis det ikke var nok kunne vi bare bevæge os 5 skridt, og så var vi inde i et flot indendørs spa og pool område! Alt i alt en fantastisk ferie som varmt kan anbefales, hvis man skal helt ned i gear og bare nyde livet når det er allerbedst!

Hideaway's gæstebedømmelser

Bedømmelse 10,0 af 10
Baseret på 1 anmeldelser